CASE: LYDLANDSKABSMÅLING I STORGÅRDEN
Københavns Kommune står i 2019 overfor at skulle planlægge renovering af gårdmiljøet ved Storgården i København Nordvest med fokus på klimatilpasning og håndtering af regnvand, hvilket også giver mulighed for at skabe en god og grøn gårdhave. Beboerne er blevet inddraget i processen og har også ytret ønske om en rolig oase. Ønsket er, at gårdhaven skal være det grønne, rolige modstykke til de store veje og give beboerne mulighed for privatliv og ro. For at få input til at tænke lyd og støjreduktion bedst muligt ind i planerne har kommunen fået gennemført en lydlandsskabsmåling.
Lydlandskabsmålingen blev gennemført for området sydøst for Storgården, hvor den langstrakte bygning skærmer området for støjen fra Tomsgårdsvej. Området afgrænses mod øst af Frederiksborgvej og mod syd af Hovmestervej. Det sydøstlige hjørne af denne afgrænsning hører ikke til Storgården, men optages af en skole. Langs med Storgården løber en asfalteret sti/vej, som tjener til passage, cykelparkering m.m. Der er en græsplæne og mange store træer, som betyder, at der findes en del fugleliv.
Området er meget præget af trafikstøj og anden baggrundsstøj fra de omkringliggende veje med en del udrykningskøretøjer til det nærliggende Bispebjerg Hospital. Der passerer også jævnligt passagerfly hen over området. Støjbelastningen fra vejtrafikken er vist på støjkortet nedenfor. Det ses, at der trænger en del støj ind fra Frederiksborgvej og krydset ved Tomsgårdsvej, hvor der er delvist åbent ud til.
Støjkort for området omkring Storgården. Støjniveauerne angiver det vægtede døgngennemsnit, Lden.
Lydlandskabsmålingens resultater
Lydlandskabsmålingen blev gennemført af Force Technology og bestod af tre aktiviteter:
• Lydvandringer med bedømmelser af lydmiljøet, hvor der i alt deltog 13 personer i to lydvandringer, herunder seks beboere og syv fagfolk.
• Lydmålinger og lydoptagelser, som blev foretaget under lydvandringerne.
• Interviews. I ugen efter den første lydvandring blev der foretaget interviews med fire af de beboere, der deltog i lydvandringerne.
Lydoptagelser blev foretaget med stereomikrofoner. Beboernes subjektive oplevelser af lyden blev registreret ved hjælp af spørgeskema på tablets.
Lydmiljøet blev bedømt i fem positioner rundt om i gårdmiljøet:
– Pos. 1.: Legepladsen.
– Pos. 2: Græsplænen.
– Pos. 3: Passagen med asfalt – ca. ud for midten af bygningen.
– Pos. 4: Skoven ved siden af garagerne ud mod Frederiksborgvej
– Pos. 5: Bænk på garagetaget.
Området sydøst for Storgården. Bygningerne nederst i det trekantede område tilhører en skole. Målepositionerne for lydvandringen er indikeret med numre på figuren.
Ved hjælp af tablets blev 14 forskellige karakteristika bedømt på tilhørende skalaer ved hver position. Eksempelvis graden af oplevet støj fra lokaltrafikken på en skala fra slet ikke til ekstremt.
Eksempel på en svarskala fra de tablets, der blev brugt under lydvandringen.
Desuden svarede deltagerne på følgende 3 spørgsmål ved hver position:
• Notér hvilke lydkilder der høres, i rækkefølge efter aftagende tydelighed. Lydene placeres i tre kolonner: Dårlige lyde, Neutrale, Gode lyde
• Hvordan mener du at lydmiljøet kan forbedres?
• Tanker og ideer om stedet?
Ud fra bedømmelser, svar og interviews kunne der konkluderes følgende om lydmiljøet i Storgården:
Trafikstøjen blev generelt vurderet til at være højere og mere generende end ønskeligt og særligt slemt ved position 5 og 4 (altså tættest ved Frederiksborgvej). Baggrundsstøjen blev vurderet til at være for høj i hele arealet. Deltagerne ønskede desuden flere menneske- og naturlyde end hvad de oplevede i området. I forbindelse med de efterfølgende interviews blev lyden af fugle blandt andet fremhævet. Alle interviewpersonerne gav udtryk for, at de satte pris på lyden af fugle, og at der i forvejen er et rigt fugleliv i gården. Dette og det grønne miljø skal der værnes om.
Beboerne ville også gerne kunne høre lyden af f.eks. en lille rislende kilde, men ønskede ikke lyden af et springvand eller mere larmende vandinstallation. Med hensyn til afskærmning mente deltagerne, at afskærmning tilpasset graden af gene fra trafikstøjen ville være ønskelig. F.eks. var et forslag at skærme den ende af gården, der vender ud mod Frederiksborgvej og etablere en mindre støjskærm i den ende, der vender ud mod Hovmestervej.
Resultaterne kan i forenklet form sammenfattes i et lydlandskabsindeks, som på en skala fra 0 til 10 (hvor 10 er bedst) angiver kvaliteten af det opfattede lydmiljø:
Lydlandskabsindeks, som angiver kvaliteten af det opfattede lydmiljø, for hver af de bedømte positioner. Skalaen går fra o til 10, hvor 10 er bedst. Position 4 og 5 ud mod Frederiksborgvej bliver bedømt som de dårligste.
Et mere detaljeret billede af bedømmelserne ses på nedenstående graf:
Grafen viser hvordan deltagerne bedømmer lydens afvigelse fra det ideelle. Der er en kulørt kurve for hver position (Pos. 1-5). Hvert punkt på kurven angiver, for hver egenskab, deltagernes gennemsnitlige bedømmelse af afvigelsen fra det ideelle. Idealsituationen udgøres af den sorte linje med værdien 0. Hvis et punkt på en kulørt kurve ligger over den sorte linje, ønsker man mindre af den pågældende egenskab. Hvis et punkt på en kulørt kurve ligger under den sorte linje ønsker man mere af denne egenskab.
Det ses af grafen, at position 5 afviger mest fra det ideelle og at position 2 afviger mindst fra det ideelle. Det ses også, at man generelt ønsker mindre trafikstøj, mere naturlyd og lyde fra mennesker.
Resultatet af lydlandskabsmålingen blev efterfølgende præsenteret for Københavns Kommune og SLA arkitekter, som har ansvaret for at udforme landskabet i Storgården.