VENTILATION

Når facaden renoveres og vinduer udskiftes, vil boligens samlede tæthed ofte blive øget, og boligerne kan dermed få behov for yderligere ventilation for at undgå skimmelsvamp og dårlig luftkvalitet i boligerne. Især hvis de eksisterende vinduer er utætte, skal man være opmærksom på, at man med en ny, tæt facade mister dette ufrivillige bidrag til ventilation i boligen. I så fald bør man finde en ny ventilationsløsning, som giver udluftning, men ikke medfører nye udfordringer med støj i boligerne.

Utætheder er en ekstra udfordring i støjbelastede facader: Utætheder lukker nemlig ikke kun varmen ud, men også støjen ind.

Udeluftventiler

Dette afsnit handler om udeluftventilers lydisolation, når ventilerne er åbne. Udeluftventiler udføres ofte som simple spalteventiler monteret i selve vinduets karm eller ramme. Disse ventiler lader luften vandre nærmest direkte mellem ude og inde, og dermed har trafikstøjen også fri adgang til boligen. Derfor er det vigtigt, at man vælger en type udeluftventil, der dæmper støjen lige så godt som den nye facade eller nye vinduer (se ”Udeluftventilers lydisolation” herunder). Det vil ofte være en god løsning med udeluftventiler, som udnytter ydermurens tykkelse til at opnå en god lyddæmpning. Murventiler af denne type kan placeres uafhængigt af vinduet. Så undgår man helt problemet med en ventil i vinduets karm. Omvendt vil der naturligvis være en omkostning ved etableringen af hullerne til murventilerne.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de værdier for lydisolation, som producenterne opgiver for ruder og vinduer, ikke kan sammenlignes direkte med den lydisolationsværdi, der opgives for udeluftventiler.

Udeluftventilers lydisolation

Ruder og lukkede vinduers lydisolation opgives som en laboratoriemålt Rw-værdi i decibel (dB), hvorimod ventilers lydisolation i åben tilstand opgives som den laboratoriemålte Dn,e,w-værdi – også i decibel (dB).

Men fordi de to angivelser er teknisk forskellige på grund af de målemetoder og beregningsmetoder, der anvendes af producenter og teknikere, kan de ikke umiddelbart sammenlignes. Dn,e,w-værdien for en ventil skal have en væsentlig højere talværdi end Rw-værdien for et vindue, for at yde den samme lydisolation.

Et eksempel:

Et vindue med lydruder og et samlet areal på 1,5 m2 har en samlet lydisolation på f.eks. Rw = 37 dB.

Hvis vi monterer en standard spalteventil med Dn,e,w = 30 dB i dette vindue, bliver den samlede lydisolation kun Rw = 22 dB med åben ventil.
Hvis vi monterer en lydventil med Dn,e,w = 37 dB, bliver den samlede lydisolation Rw = 28 dB med åben ventil.
Hvis vi monterer en lydventil med Dn,e,w = 49 dB, bliver den samlede lydisolation Rw = 35 dB med åben ventil.

Man kan altså ikke umiddelbart sammenligne Rw med Dn,e,w.

På nedenstående billede ses en traditionel spalteventil, som kan være velegnet, hvor der ikke er støjbelastede facader. Disse ventiler kan have en lydreduktion på op til cirka D_n,e,w = 30 dB i åben tilstand. Der findes også produkter, som lægger sig lydmæssigt imellem den almindelige spalteventil og den lydisolerede murventil. Herunder ses en Biobe Audiovent, som principielt er en spalteventil med en lyddæmper, som giver lyden en omvej igennem lyddæmpende materiale. Denne type ventiler kan til sammenligning have en lydreduktion på op til cirka D_n,e,w= 35 dB i åben tilstand.

Til venstre: Traditionel spalteventil. Velegnet til boliger der ikke er støjbelastede. Foto: Biobe.

Til højre: Biobe Audiovent. Spalteventil med lyddæmper. Foto: Biobe.

Figuren nedenfor viser et eksempel på en lyddæmpet udeluftventil, der udnytter murens tykkelse – Her af fabrikatet Lindab ULA. Den længere lyddæmper giver en samlet lydreduktion på i dette tilfælde op til D_n,e,w = 49 dB i åben tilstand.

Lyddæmpet udeluftventil af fabrikatet Lindab ULA. Illustration: Lindab.

Mekanisk ventilation

Det er også muligt at vælge en løsning med mekanisk ventilationsanlæg med balanceret luftskifte, og dermed sikres bedre mod udefrakommende støj, da man kan undvære udeluftventiler. Et balanceret luftskifte betyder, at der blæses lige så meget luft ind i boligen, som der suges ud. Der vil derfor være en indblæsning og udsugning i boligen. Man ser også decentrale ventilationsanlæg, som er placeret lokalt i hver enkelt bolig.

Med mekanisk ventilation er det meget vigtigt, at man overfor leverandøren stiller præcise krav til støjniveauet fra ventilationen i form af en kravværdi i decibel (dB). Det gælder både i boligen, men også for ventilationens luftindtag og luftafkast i tag eller facade, så naboer eller egen bolig ikke generes af udefrakommende ventilationsstøj.

Bygningsreglement 2018 angiver et krav om højst L_A,eq = 30 dB(A) i beboelsesrum fra ventilationsanlæg , men man skal være opmærksom på, at selv dette relativt lave støjniveau kan være generende, når man skal sove i rummet. Erfaringer tyder på, at man skal helt ned omkring L_A,eq ≤ 20 dB(A) før der ikke er risiko for oplevelse af gener fra ventilationsstøj i soverum. Støjen skal også være jævn og uden tydeligt fremstående toner, der opleves meget generende selv ved lave lydniveauer.

Et mekanisk ventilationsanlæg er væsentligt dyrere end de øvrige typer ventilation, og det kan være svært at indpasse ventilationskanaler i eksisterende beboelsesejendomme, da der ikke er forberedt skakte til fremføring af kanalerne. Derudover skal et mekanisk ventilationsanlæg vedligeholdes – både for at sikre anlægget en lang levetid, men også for at undgå unødig støj fra et ventilationsanlæg, som ikke kører optimalt.