Viden om trafikstøj i og omkring boligen

STØJ FRA VEJTRAFIK

Støjen fra en vej er ikke konstant, men varierer med trafikkens mængde og typen af køretøjer. Langs veje med spredt trafik kan der være meget store udsving i støjniveauet – fra ingen støj mellem de enkelte køretøjer, og til meget støj, idet et køretøj passerer. Omvendt vil støjen langs veje med tæt trafik flyde mere sammen og blive mere konstant. Der er også en variation over døgnet, hvor der er mest trafik og støj i myldretiderne og mindst midt om natten. Derudover afhænger støjen af trafikkens sammensætning. En lastbil støjer cirka 10 gange så meget som en personbil, så antallet af tunge køretøjer på en vej har stor betydning for mængden af støj. Ligesom ulovlige motorcykler og udrykningskøretøjer kan ændre lydbilledet væsentligt i kortere tidsrum.

Trafikkens hastighed spiller også ind. Jo højere hastighed, jo mere støj. Læs mere om Hastighed og kørsel. Trafikstøjens særlige fluktuerende karakter og døgnvariationerne betyder, at kortlægninger af støjproblemers omfang næsten altid foregår via beregninger, hvor data om blandt andet trafikmængder og bygninger er grundlag for fastlæggelse af støjniveauer. Støjberegninger er baseret på viden om støjen fra danske køretøjer, der er indhentet ved store måleprogrammer. Læs mere om Sådan måler man støj.

 

Køretøjer som støjkilde

Støjen fra et køretøj er en kombination af lyden fra motoren, som driver bilen frem, og lyden fra dækkenes kontakt med vejbanen. Støjen fra køretøjerne afhænger derfor ikke blot af motortypen, men i høj grad også af dæktype og vejbelægning. Hvilken af støjkilderne, der er den dominerende, er også meget afhængige af hastigheden. Læs mere om Hastighed og kørsel.

 

Generelt set gælder følgende:

  • Støjen fra motoren i en personbil er dominerende, når man kører mindre end cirka 35 km/t. Ved højere hastigheder er det støjen fra dækkenes kontakt med vejbanen, som dominerer.
  • For lastbiler og andre tunge køretøjer skifter den dominerende støjkilde fra motor til dæk/vejbane ved 55 – 60 km/t.
  • El-køretøjer støjer ved lave hastigheder mindre end køretøjer med forbrændingsmotorer. Ved hastigheder over 35 km/t for personbiler og 55 – 60 km/t for tunge køretøjer er støjen fra el-køretøjer ikke lavere, fordi det er støj fra kontakt mellem dæk og vejbane, der dominerer. Læs mere om Elbiler.
  • Tunge køretøjer støjer generelt mere end personbiler. Man kan regne med, at en lastvogn støjer lige så meget som 10 personbiler. Det svarer til, at en lastvogn støjer 10 dB mere end en personbil.

 

På lande- og motorveje er det derfor dæk- eller vejbanestøjen, som er den vigtigste støjkilde. For veje i byområder med hastigheder under 60 km/t har motorstøj fra de tunge køretøjer nogen betydning. Det gælder for eksempel også busser. Brug af tunge køretøjer med mindre støjende motorer, som eksempelvis elmotorer, kan derfor bidrage til mindre støj i byområder med forholdsvis lave hastigheder på vejene.

De seneste 40 år har der været internationale grænseværdier for, hvor meget støj køretøjer må udsende. Reglerne er en del af typegodkendelsen af nye køretøjer. Støjkravene bliver løbende skærpet, og det forventes, at det også vil ske løbende i fremtiden. Men det går langsomt. Det er fordi bilindustrien får lang tid til at indstille sig på de nye krav, og fordi, der går lang tid før gamle biler er udskiftet med nye og mindre støjende. I forhold til de biler, der kører på vejene i dag, kan de nyeste krav medføre, at støjen fra den samlede bilpark reduceres med 2 – 4 dB i 2030. Dæmpningen vil være størst for personbiler og mindst for tunge køretøjer. I 2012 kom der helt nye EU-regler om støj fra dæk. Disse krav vil have effekt forholdsvis hurtigt, fordi dæk udskiftes regelmæssigt og hyppigere end køretøjer.

 

Når du køber nye dæk til din bil, så vælg en type, der støjer mindre. Du kan se på det mærke, som alle dæk skal have, om det er en mindre støjende type. Dette mærke findes i dag på alle nye dæk.

De to øverste felter handler om brændstoføkonomi og vejgreb i vådt føre. Det nederste felt indeholder et tal for, hvor meget dækket støjer – jo lavere jo bedre.

Tre sorte bølger: Mere støjende dæk. To sorte bølger: Dæk med gennemsnitlig støj. En sort bølge: Mindre støjende dæk. Vælg så vidt muligt dæk med én sort bølge.

 

Den samlede trafikstøj

Jo højere hastighed, jo mere støj. Hvis den gennemsnitlige hastighed på en vej ændres med 10 km/t, vil støjen ændres med 1 – 1,5 dB. Det er en ret lille ændring, men det har betydning for alle, der bor og færdes ved vejen. Det er også karakteristisk, at trafik med mange accelerationer og opbremsninger kan give mere støj end trafik med jævn hastighed, men moderne biler støjer normalt kun lidt mere, når de accelererer, for eksempel fra et vejkryds. Men kraftige accelerationer og ulovlige udstødningssystemer, ikke mindst på motorcykler og knallerter, kan støje væsentligt mere end normal kørsel og være til stor gene for vejens naboer og dem, der færdes langs vejen.

Antallet af køretøjer har naturligvis afgørende betydning for støjen, men der skal dog ske ret store ændringer i trafikmængden, før det slår mærkbart igennem på støjniveauet. For eksempel betyder en ændring i trafikmængden på 10 procent trafik en ændring af støjen med blot 0,5 dB. En halvering eller fordobling af trafikken vil medføre en ændring af støjen med 3 dB.

 

Tung trafik står for op mod halvdelen af støjen

Tung trafik er lastbiler, busser og andre større køretøjer. De køretøjer støjer mere end personbiler, i størrelsesordenen 10 gange så meget, og de udgør på mange veje 5 – 15 procent af trafikken. De tunge køretøjer er derfor årsag til cirka halvdelen af støjen fra de fleste større veje. De tunge køretøjer skiller sig tydeligt ud fra den øvrige støj og opleves ofte som særligt generende. Især i byområder kan de være en vigtig årsag til støjgener.

Trafikken ændrer sig i dagens løb. Der er mest trafik i morgen- og eftermiddagstimerne og mindst midt på natten. Også trafikkens hastighed og sammensætning ændrer sig typisk hen over døgnet. For eksempel kan der på motorveje være forholdsvis flere tunge køretøjer om natten. Desuden opleves trafikstøj om aftenen og om natten mere generende end om dagen. Den samlede støj fra vejene er derfor også et spørgsmål om trafikkens fordeling over døgnet.

Køretøjer i dårlig stand kan støje langt mere end andre køretøjer. En lovlig knallert støjer fire gange så meget som en almindelig personbil, og har den ulovlig udstødning, så kan den støje endnu mere. Ujævne dæksler i vejen og ujævnheder i vejbelægningen kan også være årsag til mere støj end normalt. Vejbump kan udformes, så de ikke giver ekstra støj, men det modsatte kan også være tilfældet. Ulovlige køretøjer er politiets opgave, mens det er den lokale vejmyndighed, kommunen eller Vejdirektoratets opgave at vedligeholde vejene.

Støj og frekvenser

Støj og lyd måles i decibel, dB, som er et mål for støjens styrke. Men støjen kan også beskrives med den frekvensmæssige sammensætning, hvor lyd ved lave frekvenser lyder som baslyden fra for eksempel musik eller en rumlen fra et fjernt godstog, og lyd ved høje frekvenser er som diskanten fra musik eller fuglesang.

 

Trafikstøj indeholder lyd ved alle frekvenser, fra de dybe til de høje. Støjen fra lastbiler og busser indeholder mere støj ved lave frekvenser end støjen fra personbiler. Når man skal dæmpe støj med afskærmning eller lydisolerende vinduer, så virker begge metoder bedre på den højfrekvente del af støjen end på den lavfrekvente del. Det tager man hensyn til, når man skal udvikle vinduer med ekstra lydisolation og, når man skal vælge de bedste vinduer.

 

 
Støjens udbredelse fra vej til bolig

Støj, der spredes i omgivelserne, bliver svagere når afstanden øges. Støjen aftager med cirka 3 dB, når afstanden fordobles hen over et terræn med hårde overflader. For eksempel asfalt, beton eller vandoverflader. Hvis terrænet er blødt, for eksempel græs eller anden beplantning, så kan dæmpningen være større.

Støjens udbredelse i omgivelserne påvirkes også af terrænets form, hvor høje bakker kan afskærme støjen. Bebyggelse vil også bremse støjen og kan ofte skærme bagvedliggende udearealer og boliger mod støj. Andre foranstaltninger på arealet mellem vejen og boligen, såsom jordvolde eller støjskærme kan naturligvis også bremse støjens udbredelse i terrænet. Massive barrierer for støjen kan også reflektere støjen, og sende den retur i den retning den kom fra. En høj bygning på den ene side af vejen kan for eksempel forstærke støjen i et åbent område på den anden side. Igen gælder det, at bløde overflader, eksempelvis en jordvold, absorberer lyden, hvorimod hårde overflader, eksempelvis en murstensfacade, reflekterer den.

Vejrforholdene påvirker også støjens styrke, når den spredes. Jo større afstand, jo mere betyder vejrforholdene – det gælder især vinden, som i medvind forstærker støjen og i modvind kan bremse den. Hvis man bor nogle hundrede meter fra en befærdet vej, kan man derfor opleve, at støjen nogle gange er kraftig og andre gange svag, selvom trafikken er den samme. Det skyldes vejrforholdene. Tæt på vejen er støjen mere konstant, og der har vejrforholdene mindre betydning.

Figuren herover viser, hvordan støj fra en vej spredes til begge sider, men i højre side er der en tre meter høj støjskærm. Skærmen betyder, at støjen i de nederste etager i boligblokken til højre er lavere ned i venstre side. Der er også mindre støj på det udendørs areal mellem vejen og boligblokken. Man kan også se, at støjskærme ikke har virkning ved de øverste etager i højre side. Eksemplet er en vej med 10.000 biler i døgnet og hastighed 50 km/t. Bygningerne er 20 meter høje.  

Øverst på siden kan du under menuen “Mindre støj nær kilden” læse meget mere om mulighederne for at ændre på støjudbredelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Rambøll har i samarbejde med BO-VEST, Tranemosegård og Gate 21 udarbejdet en vejledning til håndtering af støjhensyn i forbindelse med renovering af almene boliger. Hent den gratis her:

Trafikstøj og renovering af almene boliger