Viden om trafikstøj i og omkring boligen

STØJNIVEAUER OG GENER

Hvornår bliver lyden til støj?

Lyd har positive og negative egenskaber i forhold til mennesker. Lyd er et vigtigt kommunikationsmiddel, lyd kan være god underholdning, men lyd kan også være uvedkommende eller uønsket. Uønsket lyd kaldes støj. Hvad der for nogen personer i en bestemt situation er ønsket lyd, kan for andre være støj. Visse typer af lyd betegnes altid med støj, f.eks. trafikstøj og nabostøj, fordi de i almindelighed er uønskede.

I hvor høj grad man bliver generet af støjen, afhænger bl.a. af situationen og tidspunktet (konteksten), hvem man er og ens holdning til støjkilden.

Der er ikke en én til én sammenhæng mellem støjens styrke (f.eks. målt ved støjniveauet i dB) og støjgenen. Støjgenen afhænger også af støjens karakter, de omstændigheder, støjen optræder i og hvilke personer, der er udsat for støjen

Hvad er støjgene?

Støjgene er en følelsesmæssig og holdningsmæssig reaktion fra en person, der er udsat for støj i en given kontekst.

  • Støj er defineret som uønsket lyd.
  • Konteksten er de sammenhænge, støjen optræder i – det vil sige alle de omstændigheder og betingelser, som har betydning for den subjektive følelse eller vurdering: støjkilden, tidspunktet på døgnet, varigheden, stedet (eksempelvis indendørs-udendørs), omgivelserne, arbejds- eller fritidssituationen og lignende.
  • Personens demografiske karakteristika (køn, alder uddannelse m.m.) baggrund, forventninger, humør og støjfølsomhed har også betydning for den oplevede støjgene.

Støjens virkninger

Støj har en række negative virkninger, som er opsummeret i nedenstående figur. De væsentligste virkninger er støjgener, som sammen med søvnforstyrrelser kan føre til stress og stressrelaterede helbredseffekter (se Sundhedsmæssige konsekvenser). Støj kan give forstyrrelser og indlæringsproblemer for børn og støjbelastede boliger taber i ejendomsværdi (se Faldende boligpriser).

Overblik over støjens negative virkninger

 

Flere og flere generes af trafikstøj

En nyere undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser at andelen af danskere der er generet af larm fra trafikken er mere end fordoblet siden år 2000.

I alt 12.700 personer har bidraget til undersøgelsen ved at svare op deres oplevede gener i boligen. Blandt de medvirkende svarer godt 14% at de har været lidt eller meget generet af trafikstøj inden for de seneste to uger forud for besvarelsen. Hele undersøgelsen kan læses på SDU’s hjemmeside.

Ovenstående graf viser andelen i procent, der har været lidt eller meget generet af trafikstøj inden for de seneste 14 dage. Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, SDU.

Sådan måles støjgene

Støjgene er den første indikator på, at der er noget galt med lydmiljøet. Helt generelt betyder mere støj i gennemsnit højere støjgene. Hvis vi nedbringer støjen, går støjgenerne i gennemsnit ned, men der er også andre faktorer, der har betydning for den oplevede støjgene.

Støjgene måles ved at spørge de personer, der er udsat for støjen, hvor generede de er. Dette kaldes den selvrapporterede støjgene. Ved at spørge på en struktureret og veldefineret måde, kan man få pålidelige resultater, som kan sammenlignes med andre undersøgelser. Undersøgelser af støjgene gennemføres som regel i overensstemmelse med standarden DS/ISO/TS 15666:2003, ”Vurdering af støjgener ved hjælp af sociologiske og socio-akustiske undersøgelser”, som definerer, hvordan undersøgelser af støjgener skal udføres, og hvordan de centrale spørgsmål skal formuleres. Man bruger blandt andet et standardiseret spørgsmål og en numerisk skala fra 0 til 10, hvor 0 svarer til ingen gene og 10 svarer til ekstrem gene.

Det standardiserede spørgsmål og svarskala til måling af støjgene

Personer, der har svaret i kategorierne 8-10, benævnes ”Stærkt generet”. Personer der svarer i kategorierne 5-10 benævnes ”Generet” og personer der svarer i kategorierne 3-10 benævnes ”Lidt generet”.

Politisk og til beregning af grænseværdier betragtes det som en acceptabel balance mellem støjgener og andre interesser, at op til 10 procent er ”Stærkt generet”. Her skal man huske på, at der i gruppen af personer, der er udsat for støjen, vil være en langt større del end de 10 procent, som er generet af støjen, men som ikke falder inden for kategorien ”Stærkt generet”.

En lang række psykologiske og kontekstafhængige faktorer betyder, at mennesker oplever støjgenen forskelligt, og den er således afhængig af andre forhold end det objektive støjniveau.

Nyeste resultater for gener af vejstøj

Vejdirektoratet har i de senere år gennemført flere undersøgelser, som viser sammenhænge mellem støj fra veje og støjgener. I den nyeste og største undersøgelse fra 2016 har i alt næsten 7.000 personer svaret på et spørgeskema om støjgener fra vejtrafikken (1). Det gør undersøgelsen til den bedst underbyggede undersøgelse af, støjgener fra vejtrafik i Danmark.

I figuren nedenfor ses det, hvordan den procentdel af befolkningen, der angiver at være ’Stærkt generet’ reagerer på forskellige støjniveauer, Lden, og vejtyper. Støjniveauerne fra trafikken er beregnet for den mest støjeksponerede facade på boligerne.

Dosis-respons kurverne viser sammenhængen mellem støjens styrke, angivet som støjniveau i Lden, og den gennemsnitlige procentdel af Stærkt generet.

Det ses af figuren at procentdelen af stærkt generede borgere som forventet stiger, jo kraftigere trafikstøjen er. Men det ses også, at motorvejstrafikstøj opfattes som væsentligt mere generende end støj fra byveje. Ved et niveau på Lden = 58 dB, som er Miljøstyrelsens vejledende grænse for vejstøj, er procentdelen af Stærkt generet ca. 3 gange så høj for motorveje som for byveje. Hvis vi ser på niveauer hvor 10 % er Stærkt generet, ses at motorvejsstøjen opleves som 9 dB mere generende end støjen fra byveje.

Referencer

(1) Vejdirektoratet (2016) Støjgener fra byveje og motorveje, Rapport 551.

‘Der er ikke en én til én sammenhæng mellem støjens styrke og støjgenen.

Støjgenen afhænger også af støjens karakter, de omstændigheder, støjen optræder i og hvilke personer, der er udsat for støjen.’