Viden om trafikstøj i og omkring boligen

LOKAL STØJSKÆRMNING I UDERUM

Genstande mellem støjkilden og modtageren i form af for eksempel huse, mure og jordvolde kan nedsætte støjens udbredelse fra udendørs støjkilder, og dermed dæmpe støjen i et udeareal såvel som inde i bygningen. I praksis vil man som husejer eller beboer i byggeri med et fælles opholdsareal være henvist til at opsætte en støjskærm, for eksempel et plankeværk eller en mur af gasbeton, mursten eller præfabrikerede moduler rundt om hele eller dele af grunden (læs mere om Støjskærme). Det er imidlertid ikke altid muligt eller virkningsfuldt – eksempelvis hvis støjen kommer fra en motorvej eller jernbane, som ligger længere væk.

I disse tilfælde kan man i stedet arbejde på at støjdæmpe en afgrænset del af et udeareal ved at opføre en meget lokal støjafskærmning tæt på eksempelvis en terrasse, et fælles opholdsareal, legeplads eller lignende. Herved kan man i mange tilfælde opnå en støjmæssig ”oase”, hvor lyden fra vejen, jernbanen eller naboens græsslåmaskine er lidt mindre påtrængende.

I visse tilfælde behøver man måske slet ikke at opsætte en støjafskærmning. Hovedhuset eller en garage kan i visse situationer allerede være en effektiv støjskærm, og så kan løsningen være at anlægge en terrasse dér, hvor huset allerede skærmer af for støjen. Solindfald og andre forhold kan gøre en sådan løsning mere eller mindre attraktiv.

 

Eksempler på elementer, som kan bruges til lokal støjafskærmning:

  • Såkaldte gabioner, der er et ”bur” af tentorstål opfyldt med sten.
  • Betonelementer. Eksempelvis såkaldte fundablokke.
  • Hegn udført som tætte trækonstruktioner (plankeværk).
  • Mindre bebyggelser for eksempel cykelskur, carport eller lignende.
  • Andre uderumselementer, som kan danne en afskærmning mod støjkilden. For eksempel en klatrevæg.

 

Nogle gode råd, hvis man vil forsøge at afskærme støjen. Lokale forhold kan gøre, at nogle af rådene ikke er velegnede:

  • Placer støjskærmen så tæt som muligt på opholdsarealet – dette gælder uanset om støjkilden er en fjerntliggende vej eller naboens motoriserede haveredskaber.
  • En anden mulighed er at placere støjskærmen så tæt på støjkilden som muligt – denne placering kan være velegnet, når støjen kommer fra naboen. Hvis man ønsker at dæmpe støjen fra en vej, der støder op til grunden, er den bedste placering af støjskærmen i skel, ud mod vejen. For denne løsning se mere om støjskærme tæt på støjkilden.
  • Kombinér de to ovenstående tip. Hvis støjen både kan afskærmes ved kilden og ved opholdsarealet opnås samlet en bedre afskærmning.
  • Gør skærmen så høj og lang som det er praktisk muligt (husk reglerne om hegn nær skel til naboerne). Skærmen skal have en højde og bredde, så støjens ”omvej” over skærmen og rundt om skærmens kanter bliver så lang som mulig. Lad om muligt skærmen slutte tæt ind mod en anden ”skærm” fx en husmur i den ene eller begge ender. Hvis man forsyner skærmen med låge, skal den have samme højde som skærmen og slutte tæt mod denne.
  • Skærmen skal være tæt og have en vis vægt. Undgå plankeværk, hvor overlappet mellem brædderne med tiden forsvinder på grund af udtørring. Fladevægten skal mindst være 10 kg/m2, og gerne tungere.
  • Glas kan også bruges som støjskærm og giver et godt lysindfald. Men hvis man omslutter en lille terrasse med glas, kan der opstå ubehagelige ekkofænomener på terrassen.
  • For støjskærme tæt på opholdsarealet: Opsæt om muligt lydabsorberende materiale på indersiden af skærmen, specielt hvor denne er udført i hårde materialer.
  • Prøv eventuelt først at eksperimentere med virkningen af støjskærmen ved at opsætte en billig testudgave udført af spånflader eller krydsfiner.

 

Kommunen bør altid kontaktes inden der opstilles støjskærme. De vil kunne oplyse om afstandskrav til skel og redegøre for eventuelle servitutter og lignende, der skal iagttages.

En rådgiver med ekspertise i støjdæmpning kan med fordel konsulteres inden projektet planlægges og udføres.

>> CASE

Byrumsinventar som støjværn – Stillebænken.

Ved at opføre en meget lokal støjafskærmning tæt på eksempelvis en terrasse, kan man i mange tilfælde opnå en støjmæssig ”oase”, hvor lyden fra vejen, jernbanen eller naboens græsslåmaskine er lidt mindre påtrængende.