Viden om trafikstøj i og omkring boligen

ANDRE GENER FRA VEJSTØJ

Næsten al vores viden om vejstøjens konsekvenser er tæt knyttet til menneskers boliger, og i realiteten er udgangspunktet, hvor meget støj, der rammer boligernes facader. Men gener og ulemper fra trafikstøj er også knyttet til den støj, man udsættes for, når man forlader sin bolig og bevæger sig rundt i nabolaget til fods eller på cykel – eller bare opholder sig i sin have eller på en bebyggelsens fællesarealer.

Undersøgelser har vist, at mennesker er mindre generede af trafikstøj ved boligen, hvis der er adgang til en stille side, eksempelvis et attraktivt, lukket gårdmiljø, der er effektivt afskærmet fra støjen. Forskning har også vist, at trafikstøjen opleves som mindre generede, hvis der er adgang til grønne områder eller parker med lavt støjniveau tæt på boligen (Se også Støjniveauer og gener).

Det viser sig også at have betydning, hvor meget støj man udsættes for, når man færdes til og fra boligen til fods eller på cykel. Hvis man har mulighed for at færdes på veje og stier uden kraftig vejstøj, så er man alt andet lige mindre generet af støjen fra trafikken ved boligen. Aktiv brug af denne viden kan bidrage til at indrette bymiljøer, der reducerer støjgenerne, selvom støjen fra trafikken som sådan ikke bliver lavere.

Rekreative områder, som mennesker opsøger blandt andet for at opleve fred, ro og naturens lyde, er et unikt gode med stor samfundsmæssig værdi (se også Indretning og uderum). Det fremgår blandt andet af en rapport fra Det Økonomiske Råd i 2014. Denne erkendelse har blandt andet ført til, at Vejdirektoratet er begyndt at inddrage støjbelastningen af disse områder ved miljøvurdering af nye vejanlæg.

Vejstøjen har således også betydning for alle andre steder end boligen, hvor mennesker færdes og opholder sig. Hvis støjen medfører, at mennesker ikke har adgang til områder, hvor man kan hvile ørene, så øger det de negative effekter af støjen.


Gener fra trafikstøj bliver større, hvis man ikke har adgang til områder med forholdsvist lavt støjniveau, for eksempel et attraktivt gårdmiljø (Foto: Folehaven, København).

 

Læs mere om værdien af stilleområder og rekreative områder:

Stockholms Universitet (2008), Ljudlandskap för bättre hälsa. Resultat och slutsatser från ett multidisciplinärt forskningsprogram. Göteborg Universitet, Chalmers, Stockholms Universitet.

Klæboe, R., Engelien, E., and Steinnes, M. (2004) Mapping neighbourhood soundscape quality, Paper from Internoise.

Det Økonomiske Råd (2011), Økonomi og miljø, 2011, kap. 1

Det Økonomiske Råd (2014) Økonomi og miljø 2014, kap. IV.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘Undersøgelser har vist, at mennesker er mindre generede af trafikstøj ved boligen, hvis der er adgang til en stille side, eksempelvis et attraktivt, lukket gårdmiljø, der er effektivt afskærmet fra støjen.’