Viden om trafikstøj i og omkring boligen

TILSKUD OG STØTTE

Der har gennem tiderne eksisteret forskellige typer af økonomiske puljer, der kunne give tilskud til indsatser, som bidrager til at reducere trafikstøj. Det gælder;

  • Kommunale puljer
  • Statslige puljer

Puljerne har støttet særligt støjudsatte borgere både i forhold til støjtiltag i boligen, ved nærliggende veje eller jernbaner.

Som støjramt borger er du meget forskelligt stillet i den henseende. Du kan være heldig, at enten Banedanmark, Vejdirektoratet eller kommunen har sat midler af til at afhjælpe dit problem eller yde tilskud til eksempelvis en lokal støjskærm eller udskiftning af dine vinduer. Men ikke alle borgere har de muligheder.

Puljerne fungerer oftest som et tilskud til private initiativer, hvor man kan få dækket en andel af udgifterne til investeringen.

Kommunale støjpuljer

Flere kommuner har gennem årene haft støjpuljer og flere har aktuelle puljer, men det ændrer sig løbende. Typiske afsætter kommunerne et beløb til i en årrække at give støtte til støjisolering af særligt støjramte boliger.

Eksempler på kommunale støjpuljer:

  • Københavns kommune: har i en periode på tre år, fra 2018 til 2020 afsat i alt 20 millioner kr. til støjreducerende løsninger. Københavns kommune har i den forbindelse kontaktet de 100 mest støjplagede ejendomme og informeret dem om muligheden for økonomisk støtte ved udskiftning eller renovering af vinduer. I København kan man søge om støtte fra støjpuljen hvis ens vinduer er mere end 25 år gamle og hvis bygningsfacaden er belastet med over 68 dB. Facadens støjbelastning kan man se på miljøministeriet støjkort og Københavns kommune har desuden udarbejdet et kort, som viser de mest støjbelastede bygninger i kommunen. Renoveringen af de gamle forsatsvinduer i andelsboligforeningen AB Christiansport er blevet til virkelighed med støtte fra Københavns Kommunes støjpulje. (se Case – Test af nye forsatsrammer i Christiansport, en af Københavns bevaringsværdier bygninger)
  • Gladsaxe Kommune har afsat 1,6 millioner kr. til uddeling i perioden 2019-2022 (400.000 årligt). i Gladsaxe kan du søge om støtte til støjdæmpende vinduer/glas eller støjdæmpende friskluftventiler. Tilskudsordningen dækker 50% af udgifterne, dog maksimalt 25.000 kr. pr. bolig.
  • Glostrup Kommune har fra 2019 afsat en halv million kr. om året til en støjpulje. Tilskudsordningen kan bruges til forbedringer af boliger, som er belastet af støj med mere end 58 dB og som gennemfører tiltag, der reducerer støjen med minimum 3 dB. Det maksimale tilskud pr. bolig er på 25.000 kroner.
  • Køge Kommune bevilligede 9,1 millioner kroner til støjskærme og støjisolering i 2017. Hermed får borgere ved særligt udvalgte støjudsatte strækninger tilbud om at deltage i et støjpartnerskab med kommunen. Kommunen dækker op til 50 procent af anlægsudgifterne til at reducere støj fra trafikken. Målet er at støtte strækninger, hvor støjskærme er aktuelt samt at yde tilskud til vinduesudskiftning.
  • Vallensbæk Kommune har i perioden 2017 til 2020 afsat 1,2 mio. kr. (300.000 kroner årligt) til at støtte lokale initiativer til støjreduktion og at sikre fokus på problematikkerne både lokalt og nationalt.
  • Furesø kommune har i deres anlægsprogram 2019-2022 afsat 2 mio. kroner årligt til støjbekæmpelse. Midlerne er afsat til både etablering og vedligeholdelse af støjskærme og volde, projektering af andre konkrete støjreducerende tiltag samt tilskud til støjafskærmning eller -isolering af private boliger.

Miljøstyrelsen udarbejdede i 2008 en guideline til etablering af støjpartnerskaber mellem kommune og borgere/private partnere.

Statslige støjpuljer

Når der afsættes midler til statslige støjpuljer, udmøntes de normalt i en række projekter med etablering af støjskærme eller støjisolering af boliger på udvalgte vejstrækninger efter en prioritering, hvor mest støjdæmpning for pengene normalt har højeste prioritet. Tilskuddet afhænger af støjniveauet ved boligen (jo mere støj – jo mere tilskud). Der vil dog altid være en vis egenbetaling. Støjisolering vil typisk omfatte udskiftning af ruder eller vinduer.

Statens støjskærme er altid finansieret fuldt og helt af Vejdirektoratet eller Banedanmark.

Det er normalt ikke muligt at søge om tilskud til støjisolering af sin bolig med mindre man har fået et konkret tilbud fra Vejdirektoratet eller Banedanmark. Men det er naturligvis altid muligt at kontakte de to myndigheder for at få viden om mulighederne langs en konkret vejstrækning.

I forlængelse af vejstøjstrategien afsatte Transportministeriet i 2004 ekstra 100 millioner kroner til støjbeskyttelse langs statsvejene. Derudover blev der i en politisk aftale fra 2009 om grøn transport, afsat yderligere 400 millioner kroner til støjbeskyttelse langs statens veje og jernbaner i perioden frem til 2014. Det indebar en intensiveret indsats og har betydet, at Vejdirektoratet samlet set mellem 1992 og 2013 har sænket støjen for cirka 6.500 støjbelastede boliger. Siden 2014 har der været givet et par særbevillinger til begrænsning af støj fra udvalgte motorvejsstrækninger.

Ved statslige nyanlæg eller udbygning af veje og jernbaner afsættes penge til at begrænse støjen, bl.a. med støjskærme og støjreducerende asfalt. Det kan også omfatte, at boligejere får tilbud om tilskud til støjisolering af boliger, hvis støjen ikke kan nedbringes på anden vis. Disse tilbud omfatter støjbelastede boliger som kontaktes direkte af Vejdirektoratet eller Banedanmark.

Banedanmark gennemførte i perioden 1986 – 2014 et omfattende støjprojekt med etablering af støjskærme langs eksisterende banestrækninger og tilbud om tilskud til støjisolering af boliger.

Ca. 4.400 boliger er blevet støjbeskyttet af støjskærme, og ca. 18.350 har fået tilbudt tilskud til lydisolering af deres bolig. Der blev i projektets regi opstillet 46,2 km støjskærm. Af de ca. 18.350 boliger, der fik tilbudt tilskud til lydisolering, tog ca. 4.900 boligejere imod tilbuddet. Samlet set er ca. 9.300 boliger blevet støjbeskyttet. Banedanmark yder stadig tilskud til støjisolering på nyetablerede banestrækninger, eller strækninger hvor der sker en væsentlig opgradering af den eksisterende jernbane. På eksisterende strækninger anvender Banedanmark ikke længere støjisolering. Se mere i Banedanmarks støjhandlingsplan.

>> CASE

Test af nye forsatsrammer i Christiansport, en af Københavns bevaringsværdier bygninger