Viden om trafikstøj i og omkring boligen

INDRETNING AF UDERUM

Den verden af lyde, som opleves i dagligdagen, kaldes for lydlandskaber. Oplevelsen af et lydlandskabs kvalitet afhænger af både akustiske og ikke-akustiske forhold. Nyere forskning peger på, at menneskers oplevelser med lyde i dagligdagen påvirker den samlede oplevelse af et sted. For at skabe et område, som opleves positivt med et attraktivt udendørs lydlandskab kan man arbejde med følgende løsningsmuligheder:

  • Nedbring om muligt uønsket lyd, dvs. støj fra trafik, naboer m.m. Du kan læse om mulighederne andre steder på hjemmesiden.
  • Skab god lokal akustik
  • Skab rum for natur- og menneskelyde
  • Tilfør eventuelt positive lyde fra eksempelvist vand eller som kunstnerisk installation
  • Brug visuel afskærmning og beplantning

 


Eksempel på klimatilpasningsprojekt, hvor det grønne også har en positiv effekt på akustikken, Skt. Kjeldskvarter, Kbh. Ø

 

God lokal akustik

Hvis omgivelserne er domineret af reflekterende hårde facader af beton eller mursten og underlaget domineret af asfalt, fliser eller tilkørt stabilgrus, udbreder støjen sig bedre; og man bliver nærmest omgivet af støj fra alle sider i byerne, når husfacaderne er reflekterende. Hvis akustikken ændres ved, at man anvender lydabsorberende overflader, fx græs og anden bevoksning, vil lyden ikke alene dæmpes, men oplevelsen vil også være et roligere miljø. Det handler om at:

  • Bruge porøse terrænoverflader, som f.eks. bevoksede overflader (græs, buske, træer), perlegrus, sand og lignende. Sådanne overflader er også attraktive i forbindelse med klimatilpasning.
  • Overveje lydabsorberende facader og støjskærme – med eller uden planter.
  • Skab stille-øer ved lokal afskærmning f.eks. bænke med lydabsorberende rygskærme, ”stillebænke” og lignende.

 


Eksempel på lydabsorberende facader.
Kilde:
http://www.terreal.us/products/acoustic-claddings/phoniceram/

 

Skab rum for natur- og menneskelyde

Der er mange lyde, som de fleste byder velkommen i byrummet og i og omkring vores boliger. Lyde, som minder os om noget positivt, generer os mindre. De maskerende lyde fjerner ikke støjen, og det er ikke meningen, at disse lyde skal overdøve støjen, da det samlet set vil betyde mere støj. Men lyde, der opfattes positivt, kan bortlede opmærksomheden fra uønskede lyde/støj, så den samlede lydoplevelse mindre generende.

Folk har meget individuelle holdninger til lyde, så hvis man arbejder med nye lyde, skal man altid være varsom og overveje, hvordan folk vil reagere. Nogle af os sætter f.eks. pris på lyde af legende børn eller dyr i et område, mens andre af os finder dem forstyrrende.

Lyde som bruges til at ændre lydoplevelsen i et udendørs miljø omfatter for eksempel:

  • Lyden af fugle og lyden af blade, der rasler i vinden, opfattes positivt. Brug beplantning, der tiltrækker fugle og sæt evt. fuglekasser op, så der kommer endnu flere fugle. Nogle fugle (for eksempel krager og måger) kan dog give anledning til lyde, som opfattes som støj.
  • Vand i form af rislende bække/kilder. Vand kan også bruges til at tiltrække dyr som fugle, padder og insekter, der bidrager med naturlige lyde.
  • Husdyr som får, geder og høns kan også bidrage til at ændre et lydmiljø.
  • Lyden af skridt i grus/perlesten. Lyden skifter karakter, alt efter hvilken slags grus man går i, og hvem der går i det. (Husk kørefliser til rullestole)
  • Steder til aktiviteter, menneskestemmer, legende børn og måltider i det fri kan være ønskede men ikke i alle situationer.

 


Porøse terrænoverflader er fx. skovbund, græs, løs jord, træflis, perlegrus.

Se også hvordan man har arbejdet med grøn lydabsorbering i Roskilde her

 

Positive lyde

En mulighed er også mere aktivt at ”tilsætte” lyde som ikke i første omgang forbindes med området – en form for lydkunst eller kunstig lyd om man vil:

  • Små vandfald, kan give en attraktiv klukkende lyd
  • Springvand, men pas på. Den kontinuerlige brusen kan opfattes som støj, især hvis springvandet er for stort (maskering af støj = mere støj).
  • Vindharper og vindspil kan bruges i begrænset omfang
  • Lydkilder, som kan aktiveres af børn og voksne, bør bruges med omtanke og måske kun i lidt fjernere hjørner, så lyden ved boliger og opholdsarealer bliver diskret:
    • Træxylofoner
    • Klokkesten
    • Bjælder, rør, vibrerende strenge etc.
    • Interaktion mellem mennesker og lydkunst
    • Hviskevægge
  • Lydinstallationer, højtalere fx i fliser, bænke, træer…
    • Bølger
    • Fuglesang
    • Rislende kilder
    • Vindharper, klokker
    • Musik, stemmer…
    • Ur med timeslag
  • Lydskulpturer, lydkunst og interaktion med denne
  • Lydtragte/hørerør
  • Lydparaboler

Læs om brugen af vand her.

 

Vær forsigtig med at tilføje lyd. Indtænk brugsscenarier og aktiviteter og engager dem som bor i og bruger området i planlægningen;

  • Hvornår skal lyden høres?
  • Hvor højt skal den lyde?
  • Hvilket indhold er passende?

 

Visuel afskærmning med beplantning

Hvis en beplantning skal virke som støjskærm, skal den være tæt og tyk. For eksempel vil en 50 meter beplantning med træer, så tæt at man ikke kan se igennem (nåletræer) kun give minimalt mere dæmpning end samme strækning med græs.

En enkelt række træer giver i praksis ingen reel støjdæmpning, men det er i flere undersøgelser vist, at den visuelle afskærmning af støjkilderne og det grønne udtryk betyder, at støjen opfattes som dæmpet og mindre generende.

Det giver således god mening at bruge beplantning i forbindelse med støjafskærmning, og man kan jo så anbringe en støjskærm (evt. beplantet) inde i beplantningen, som en mere effektiv del af løsningen

Det viser sig i øvrigt generelt, at grøn beplantning i et bymiljø gør, at støj opfattes som mindre generende.

 

‘Folk har meget individuelle holdninger til lyde, så hvis man arbejder med nye lyde, skal man altid være varsom og overveje, hvordan folk vil reagere.’