Viden om trafikstøj i og omkring boligen

LYDVANDRING SOM METODE

Den verden af lyde, som opleves på et givent sted, kaldes for lydlandskabet. Oplevelsen af et lyd-landskabs kvalitet afhænger af både akustiske og ikke-akustiske forhold. Hvis man vil vide noget om, hvor meget det støjer eller larmer et sted i byen, kan man måle eller beregne sig frem til lyd-niveauet udtrykt i dB (læs mere om støjmåling her). Men fordi lyd og støj rummer langt flere detaljer end der kommer til udtryk i et tal for lyd- eller støjniveauet, og fordi lyd opleves meget individuelt, kan der være behov for at få et mere holistisk billede af lydmiljøet et givent sted. I sådanne tilfælde kan lyd-landskabsmålinger bruges som et supplement til de traditionelle støjmålinger eller støjberegninger.

Et lydlandskab er defineret som ”De akustiske omgivelser som de opfattes, erfares og forstås af personer i den givne kontekst”. En lydlandskabsmåling tager derfor udgangspunkt i menneskers oplevelse af lydlandskabet suppleret med målinger eller beregninger af det fysiske lydlandskab. Nyere forskning peger på, at menneskers oplevelser med lyde i dagligdagen har stor betydning for den samlede oplevelse af et sted. Det er det samlede indtryk af lyden i det pågældende miljø, der afgør om det opfattes positivt eller negativt – og det kan ikke måles med en lydmåler alene.

Med resultaterne fra en lydlandskabsmåling kan indretningen af et torv, en park, bebyggelse eller lignende planlægges, så resultatet bliver et mere attraktivt, behageligt og passende lydlandskab for området, hvilket vil have en positiv indflydelse på den samlede oplevelse og brug af stedet. Lydlandskabsmålingen kan ses som et nyt greb i byplanlægningen, når det kommer til lyd.

En lydlandskabsmåling kan nemlig fortælle noget om, hvordan personer i området opfatter lyden og dens variation i byrummet. Her indhenter man oplysninger om holdninger til og oplevelser af et lydmiljø fra eksempelvis beboere eller fagpersoner. Målingen omfatter registrering af subjektive og detaljerede oplevelser af lydene fra forskellige lokaliteter i området.

Metoden kan bruges forud for en ændring (eksempelvis renovering af et gårdrum eller en plads), og den kan eventuelt også bruges efterfølgende til at måle tilfredsheden med ændringerne. En lydlandskabsmåling gennemføres typisk af en fagperson, som kender metoden.

 

Metoden kort fortalt

Efter indledende observationer med henblik på planlægning af lydlandskabsmålingen, består en lydlandskabsmåling typisk af tre elementer:

1. Lydvandringer, hvor det akustiske miljø bedømmes og beskrives systematisk af en gruppe personer, som opholder sig i området og lytter og observerer. Lydvandringer bruges til at indsamle viden om et områdes lyd- og støjkilder, som de opleves af deltagerne i lydvandringen. Lydvandringen benytter sig af standardiserede svar-akser og spørgeskemaer, som bruges til at karakterisere og måle tilfredsheden af det eksisterende lydlandskab.

2. Interviews med områdets brugere/beboere, som bruges til at få indblik i, hvilke meninger, associationer og følelser som brugere og beboere i et givent område tillægger områdets lyd- og støjkilder.

3. Lydmålinger, som giver fysiske data omkring lyd/støj på en given position, der kan bruges til at supplere de subjektive vurderinger fra vandringer og interviews og til sammenligning med traditionelt målte eller beregnede niveauer.

 

LYDLANDSKABSMÅLINGEN SOM REDSKAB

Lydlanskabsmålingen er en systematisk metode til karakterisering og kvantificering af kvalite-ten af det opfattede lydmiljø. Den skal ses som et redskab til at:

  • Skaffe viden om hvad folk oplever som godt og skidt
  • Håndtere støjproblemer som de opleves, ikke kun for at overholde støjgrænser
  • Kunne planlægge og prioritere på et oplyst og relevant grundlag
  • Medvirke til design af attraktive lydmiljøer.
  • Lydlandskabsmålinger kan tage udgangspunkt i ISO standarderne ”12913-1” og ”12913-2”(udkast) ” Acoustics – Soundscape ”

 

Set i sammenhæng med de langtidsgennemsnit, som traditionelt bruges til beregning af trafikstøj (Lden) har metoden den begrænsning, at lydlandskabsmålinger har karakter af stikprøver af få timers varighed. Men ved at sammenholde resultaterne er det muligt at sætte de to supplerende metoder i relation til hinanden og drage nytte af information fra begge metoder.

 


Foto fra lydvandring i Storgården, København NV

 

Resultatet af en lydlandsskabsmåling

Resultat af en lydmåling vil være en kombination af resultaterne af en statistisk behandling af de indsamlede bedømmelser og beskrivelse af de indsamlede data og observationer fra interviews i form af udsagn, grafer, skemaer, sammenfatninger med videre. Nedenfor ses et eksempler på en graf, som stammer fra en lydlandskabsmåling i København NV:


Lydlandskabsindeks, som angiver kvaliteten af det opfattede lydmiljø, for hver af de bedømte positioner. Skalaen går fra 0 til 10, hvor 10 er bedst. Position 4 og 5 ud mod Frederiksborgvej bliver bedømt som de dårligste.

 


En analyse (principal component analyse) der viser sammenhængen mellem de forskellige karakteristika for den aktuelle lokation. Figuren viser, hvilke karakteristika der går i samme og modsatrettede retninger.

 

Lydlandskabsmålinger kan blandt andet være med til at give landskabsarkitekter eller andre, der arbejder med at designe uderum, en indsigt i lydmiljøet og støjsituationen, som hverken kan hentes i klassiske støjmålinger, støjberegninger eller geneopgørelser. Der kan således tages hensyn til de subjektive opfattelser af lydmiljøet på nøje definerede lokationer. Man kan på den baggrund for eksempel arbejde med landskabselementer, zoneopdellinger, tilsætning af naturlyde eller andet i de områder, hvor brugerne efterspørger det eller på anden vis udtrykker utilfredshed med det specifikke lydmiljø på en lokation.

Det er sædvanligvis mere økonomisk at sikre et godt lydmiljø og et attraktivt lydlandskab i et område fra begyndelsen af en udvikling end at adressere dette senere med dyrere løsninger. Lydlandskabsanalyser kan udnyttes i miljøvurderinger af projekter med henblik på at forstå, hvad der giver ekstra værdi til et område. Et godt lydlandskab kan medføre øget værdi af et område, og det kan derfor ses som en investering.

Der er kun få cost-benefit analyser af lydlandskaber. En enkelt analyse af en “green wall” (en bevokset støjskærm ind mod et område) indikerer, at dette er et økonomisk lovende tiltag, når man tager støjdæmpningen i det roligere område og den grønne vægs ”herlighedsværdi” og æstetiske værdi i betragtning. Gode lydlandskaber kan også ses som fremmende for et godt helbred grundet mindre stress og bedre søvn.

>> CASE

Kom med på lydvandring i Storgården, der er plaget af trafikstøj

‘Med resultaterne fra en lydlandskabsmåling kan indretningen af et torv, en park, bebyggelse eller lignende planlægges, så resultatet bliver et mere attraktivt, behageligt og passende lydlandskab for området, hvilket vil have en positiv indflydelse på den samlede oplevelse og brug af stedet.

Lydlandskabsmålingen kan ses som et nyt greb i byplanlægningen, når det kommer til lyd.’