Viden om trafikstøj i og omkring boligen

MYNDIGHEDER OG ANSVAR

Flere forskellige myndigheder har ansvarsområder og forpligtigelser, når det kommer til trafikstøj. Hvis du er plaget af trafikstøj, gælder følgende:

 

Støj fra veje og jernbaner:

Her findes desværre ingen lovpligtige grænseværdier som skal overholdes (se Grænseværdier), men det er henholdsvis:

 

  • Kommunen der har ansvaret for støjbekæmpelse på de kommunale veje. Kommunen kan iværksætte tiltag som mindsker støjen, men er ikke forpligtiget hertil. 17 af landets kommuner skal hvert 5. år gennemføre støjkortlægninger og lave støjhandlingsplaner. Men der er intet krav om særlige indsatser eller niveauer for trafikstøj.
  • Vejdirektoratet der har ansvaret for støjbekæmpelse på de statslige veje, men der findes ingen lovpligtige krav til indsatsen eller trafikstøjsniveauet. Vejdirektoratet skal hvert 5 år. støjkortlægge de statslige veje og udarbejde en støjhandlingsplan.  Der er ikke krav om særlige indsatser. I det omfang der er afsat statslige støjpuljer eller midler har Vejdirektoratet ansvaret for at prioritere mellem projekter og igangsætte støjreducerende tiltag.
  • Banedanmark, der har ansvaret for jernbanenettet. Igen gælder det, at der ikke findes lovpligtige krav til indsatsen eller trafikstøjsniveauet på eksisterende jernbanenet. Men Banedanmark arbejder løbende med at forbedre skinnenettet for at undgå støjgener. Her bruges bl.a. antallet af klager som grundlag for at prioritere indsatsen. Banedanmark skal gennemføre en støjkortlægning og udarbejde en støjhandlingsplan hvert 5. år og her fastlægges rammerne for støjindsatsen og anvendelse af eventuelle støjpuljer.
Forventede støjgener fra nye eller ændrede veje

Her gælder det at de ansvarlige myndigheder så vidt muligt skal indrette projektet, så det følger de vejledende grænseværdier (se Grænseværdier).

For større veje, lufthave og jernbaneanlæg gælder det at projektet skal underlægges en Vurdering af Virkningerne på Miljøet (En såkaldt VVM-undersøgelse). Formålet med VVM-undersøgelsen er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet herunder støj, som grundlag for beslutningen om at give eller afslå tilladelse til anlægsprojektet. Inddragelse af offentligheden er en vigtig del af beslutningsprocessen, så her har man som borger mulighed for at give sin mening til kende i høringsprocessen.

Trafikstøjen ved og i din bolig

For eksisterende boliger findes der ingen grænseværdier for hvor meget det må larme, hverken på facaden eller inde i en eksisterende bolig. Men du kan henvende dig til henholdsvis kommune, vejdirektoratet eller Banedanmark med ønske om, at der gøres noget ved støjen. Du kan også overveje at organisere dig med andre støjramte borgere (se artiklen Bliv hørt)

For nye boliger gælder særlige krav (se Grænseværdier) og her er kommunen ansvarlig for at disse krav er overholdt, når der gives en ibrugtagningstilladelse.

Støj fra køretøjer

Politiet har ansvaret for at hastighederne på vejene overholdes. Hvis hastighedsgrænserne ikke overholdes, har det en direkte negativ indflydelse på støjniveauet (Link 6.5). Politiet har også ansvaret for at tjekke om køretøjer overholder de gældende regler for støj. Trafikstyrelsen udsender hvert år ”Detailforskrifter for køretøjer”, som blandt andet indeholder grænser for støj fra køretøjer. Politiet har desværre ikke mange ressourcer til at føre tilsyn med disse bestemmelser, hvilket er særligt problematisk i forhold til motorcykler og knallerter, hvor flere ejere laver ulovlige konstruktive ændringer, som får køretøjet til at larme mere end loven tillader.

Busselskaber kan foretage miljøtilsyn, men er ikke forpligtigede til det i følge dansk lovgivning. Miljøtilsyn er et frivilligt supplement, som det enkelte trafikselskab kan anvende og pålægge busoperatørerne at overholde. Trafikselskabet kan til enhver tid afholde et miljøtilsyn for kontrol af busserne.

Kommunens forpligtelser og muligheder

Kommunen har ansvar for flere områder, hvor der skal tages hensyn til støj. Det gælder f.eks. lokalplaner, byggesagsgodkendelser, lokale hastighedsgrænser, VVM-analyser (Vurdering af Virkninger på Miljøet) samt for nogle byers vedkommende støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Kommunernes har også mulighed for at oprette et såkaldt ”paragraf 17.4 udvalg”, som er et midlertidigt politisk udvalg til at varetage særlige opgaver. Miljøministeriet har udgivet pjecen ”Styr på støjen”, som mere detaljeret beskriver kommunernes forpligtelser og muligheder for støjbekæmpelse.

 

  • Lokalplaner: Kommunen udarbejder lokalplaner, som foreskriver hvilke aktiviteter der kan foretages og ikke foretages i et givent område i en kommune. Det er desuden kommunens pligt at sørge for at støjbelastede områder ikke udlægges til boliger eller rekreative områder, men mindre der gøres noget for at dæmpe støjen så meget, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. I lokalplaner kan derfor indgå etablering af støjreducerende foranstaltninger, såsom støjskærme. Der kan afviges fra grænseværdierne, hvis der i lokalplanen sikres støjbeskyttelse, som kan holde støjbelastningen under grænseværdierne indendørs i boliger med lukkede og delvist åbne vinduer samt på de primære udendørs opholdsarealer.
  • Byggesagsgodkendelser: Det er kommunens ansvar at tilse at lydisolering af nye boliger og anden ny bebyggelse lever op til bygningsreglementets krav om lydisolering og støjniveau, herunder støj indendørs fra trafik.
  • Støjkortlægning og handlingsplaner: Støjbekendtgørelsen foreskriver, i tråd med støjdirektivet, at alle ”større, samlede byområder” skal udarbejde støjkort og støjhandlingsplaner hver femte år. Dette omfatter kommuner i Københavnsområdet, bestående af København, Frederiksberg, Tårnby, Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Herlev, Ballerup, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslund Kommuner samt de tæt bebyggede dele af Århus, Aalborg og Odense Kommuner. Andre kommuner kan med fordel udarbejde støjhandlingsplaner af eget initiativ. Det kan give overblik over kommunens overvejelser og beslutninger omkring støjbekæmpelse. For de kommuner, som har foretaget støjkortlægningen, er resultaterne som regel at finde via kommunens hjemmeside. En oversigt over alle tidligere støjkortlægninger og støjhandlingsplaner for både kommuner, statsveje, jernbaner og lufthavne, er at finde, med links, på Miljøstyrelsens hjemmeside.
  • Lokale hastighedsgrænser: Der er i færdselslovens 42 fastsat generelle hastighedsbegrænsninger for forskellige typer af veje. Det er dog muligt at få fastsat en lavere grænse, hvis ”det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse”. Kommunen har således mulighed for at anmode politiet om hastighedsnedsættelser på særligt støjbelastede strækninger.
  • Kommunen kan stille krav til brug af støjsvage køretøjer i kommunens drift af busser og renovation samt andre kørselsopgaver.
  • Kommunen kan udpege stilleområder. Et stilleområde er et offentligt tilgængeligt område, hvor støjen er lav, og hvor kommunen har et ønske om at bevare eller at forbedre stilheden. Disse vil indgå i kommunens støjhandlingsplaner og i kommuneplanen. Der er hidtil udlagt meget få stilleområder i Danmark, men bl.a. Frederiksberg Kommune og Vejle Kommune har brugt muligheden.

Nationale myndigheder

Mange myndigheder er direkte eller indirekte involveret i at sætte rammerne for udbredelsen af trafikstøj i Danmark. På nationalt plan har især Folketinget, Miljøministeriet og Transport, Bygnings- og Boligministeriet indflydelse på og ansvaret for lovgivning og regulering på området.

  • Folketinget står for vedtagelse af alle love som vedrører regler for trafikstøj herunder implementering af EU- direktiver. Desuden har Folketinget ansvaret for den overordnede transportpolitik og prioritering af nye infrastrukturer, som har direkte betydning for niveauet af trafikstøj. Folketinget kan afsætte puljer eller lignende, som eksempelvis Vejdirektoratet og/eller Banedanmark kan bruge til investeringer i støjbekæmpelse.
  • Fra statslig side har Miljøministeriet og herunder Miljøstyrelsen ansvaret for udarbejdelse af overordnet lovgivning på området, herunder Miljøbeskyttelsesloven og implementering af Støjdirektivet. I visse tilfælde tilsyn og har Miljøstyrelsen også kontrolfunktioner.
  • Transport-, Bygnings- og Boligministeriet arbejder med planlægning, anlæg, drift og vedligehold af den statslige infrastruktur på transportområdet samt regulering af og tilsyn med det samlede danske transportsystem, herunder færdselsloven. Ministeriet regulerer endvidere rammevilkårene for byggeriet og byggebranchen i Danmark. Under ministeriet findes Vejdirektoratet, Banedanmark og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
  • Erhvervsministeriet, herunder Erhvervsstyrelsen, har ansvaret for Planloven, hvori det reguleres hvordan kommunen skal agere i forhold til støjbelastede arealer og deres anvendelse. Det er således bestemt at der ikke kan planlægges til støjfølsom anvendelse (for eksempel fremtidige boligområder) tæt op af en støjende vej.

 

Europæisk regulering

EU spiller en væsentlig rolle i forhold til at sætte rammerne for den overordnede politik for området. Mange af de danske regler og love har afsæt i direktiver herfra. Særligt har EU’s rammedirektiv (2002/49/EF) for ekstern støj fået sat en væsentlig dagsorden i EU omkring trafikstøj. Samtidigt har EU vedtaget en række direktiver for hovedstøjkilderne såsom køretøjer, fly og jernbanematriel og støj fra visse maskiner til udendørs brug samt mærkning af dæk. Du kan læse mere om EU’s støjpolitik på Miljøstyrelsens hjemmeside. EU har dog ikke fastsat grænseværdier for støjpåvirkning af mennesker, hvor de bor og færdes, men dog om støj på arbejdspladsen.

Det europæiske Miljøagentur følger op på støjforureningen i Europa og udgiver ind imellem rapporter og skriftlige materialer om emnet.

>> CASE

Når motorcyklerne larmer

Læs mere om love og regler her:

Miljøministeriets hjemmeide om støj

Læs mere om støjregulering i Europa her:

European Environment Agency