INDDÆKKEDE ALTANER PÅ FREDERIKSBERG
På HC Ørstedsvej på Frederiksberg har en ejerforening fundet en løsning på deres støjproblemer, med opførelsen af nye altaner, som lukker af for støjen.
HC Ørstedsvej er en af Frederiksbergs mest trafikerede veje, og beboerne i nummer 25-27 har længe været generet af støjen. De havde samtidig en tankstation i underetagen, hvilket ikke gjorde støjen mindre. Da tankstationen blev solgt til Salling Group, fik beboerne mulighed for at gennemtænke ejendommens facade for at komme støjproblemet til livs.
Udover at komme støjen til livs, giver det nye design ejendommen et mere imødekommende og moderne udtryk. Altanerne vender mod øst og er placeret forskudt fra etage til etage, så der er plads til små grønne bede, der kan ses fra altanen, ligesom beboerne får deres egne små grønne bede til krydderurter ved altanen. Beboerne får derudover en ny fælles tagterrasse.
Altaner med foldeglas
Altanerne bliver inddækket med foldeglas fra Alument. Det sikrer, at uderummene kan bruges i en stor del af året. Om foråret og efteråret skærmer glasset mod vinden, mens det kan foldes til side på varme sommerdage. Foldeglasset har desuden den fordel, at det dæmper støjen fra trafikken på vejen med 12 dB.
“De fleste vælger foldeglas for at skabe læ mod vinden og forlænge altansæsonen. Men foldeglasset beskytter også mod støj. På projektet på HC Ørstedsvej reducerer foldeglasset støjen med 12 dB. Det svarer til svarer til en reduktion i lydenergien med en faktor 12. Så selv små reduktioner kan have stor betydning for støjniveauet,” siger Lars Bomholt fra Alument, der leverer 50 altaninddækninger med etagehøjt foldeglas til projektet.
Altanerne vender ud mod det offentlige rum, så beboerne møder hinanden i det daglige.
Visualisering: Tegnestuen Lokal