LYDEN AF VAND
Lyden af vand anses af mange for at være en positiv lyd, som kan bringe en særlig stemning til et område. Springvand og andre vandelementer har altid været brugt i byrummet, mest af dekorative hensyn, men lyden af vand bruges også som et aktivt element i lydlandskabet, både indendørs og udendørs.
Generelt opfattes natur og naturlyde som positive elementer i byer. Grønt i byrummet, parker o.l. medvirker til forøget tilfredshed og mindre gene af maskinelle lyde som støj fra trafik.
Figuren viser bedømmelser af lyden 50 forskellige steder. Det ses, at når natur og menneskelyde dominerer opfattes stedet som mere behageligt, end steder hvor tekniske lyde, som for eksempel trafikstøj, dominerer. Kilde: Öhrström, Evy, et al: Soundscape Support to Health, 2007.
Ved brug af lyd fra vandinstallationer skal man være opmærksom på, at man ikke skal tilstræbe fuldstændigt at overdøve (maskere) trafikstøjen. Det vil i mange tilfælde kræve så kraftig vandlyd, at den i sig selv kan blive en gene, især for omkringboende. Kunsten er at skabe et behageligt lydmiljø, hvor lyden fra vandet høres som et positivt element og som ubevidst bortleder opmærksomheden trafikstøjen uden nødvendigvis at overdøve den (delvis maskering). Erfaringer fra lydvandringer i boligmiljøer viser, at beboerne gerne vil have lyd fra rislende eller klikkende kilder, men ikke kraftig lyd fra vandfald og springvand. Der skal derfor tænkes i et bevidst lyddesign af vandindstallationerne til et givet sted.
Flere steder i verden findes der eksemplar på, at vand er brugt til afledning af opmærksomheden fra trafikstøjen. Blandt andet i Sheffield i det centrale England og danske eksempler findes på Finsensvej på Frederiksberg og på Damhustorvet i Rødovre.
I Sheffields byudviklingsprojektet ’Gold Route’ blev der planlagt en fodgængerrute fra stationen til bycentret med forskellige vandinstallationer. Et sted blev trafikstøjen dæmpet af en støjskærm, der samtidig fungerede som et ”waterscape”, som sammen med andre vandinstallationer skabte et lydlandskab, der delvist maskerede trafikstøjen. Andre steder var lyden af installationerne mindre påtrængende.
Vandinstallation fra ”Gold route” i Sheffield. Til venstre: Millennium Square, til højre : Howard Street.
En undersøgelse viste, at lyd fra vand var den lydkilde, man først lagde mærke til. Lyden fra vand var også den mest foretrukne lyd, da projektet undersøgte Sheffields borgeres reaktioner på 1.000 forskellige lydsamples.
Det ses, at lyden af vand var det man først lagde mærke til på ”Gold route” – også før lyden af trafikken (øverste figur). Samtidig viste undersøgelsen, at lyden fra vand var den mest foretrukne af de lyde, der hørtes på ruten (nederste figur). Kilde: Kang, J, and Y Hao. 2011. “Waterscape and Soundscape in Sheffield.”
På Finsensvej og på Damhustorvet er der arbejdet med springvand, som er integreret i belægningen. Springvandendes aktivitet og intensitet styres af mængden af forbikørende trafik. Således bidrager lyden af vandet til at bortlede opmærksomheden fra lyden af trafikken. Samtidig inviterer springvandene til leg og skaber en særlig stemning i området bla. ved at bidrage med menneskelyde, som generelt også foretrækkes frem for trafikstøj.