Samfundsøkonomisk pris for trafikstøj

De samfundsøkonomiske beregninger er en meget væsentlig del af grundlaget, når der træffes beslutninger om infrastrukturprojekter i Danmark. Når konsekvenserne – som eksempelvis trafikstøj – af et vejprojekt skal værdisættes, sammenlignes samfundsøkonomien for flere alternative forslag ofte.

Det har siden 2006 været obligatorisk at gennemføre samfundsøkonomiske vurderinger for Transportministeriets projekter inden for transport.

Samfundsøkonomiske beregninger – kort fortalt

En samfundsøkonomisk beregning kigger både på elementer, der er penge, og elementer der er ’nytte’. Eksempelvis er anlægsomkostninger, driftsomkostninger, indtægter fra brugerbetaling og kørselsomkostninger penge. Andre elementer kvantificeres og værdisættes. Det er eksempelvis tidsgevinster, gener i anlægsperioden, uheld, støj og luftforurening, som både kan være positive og negative.

Det primære formål med samfundsøkonomiske beregninger er at støtte beslutninger. Hensigten er, at en samfundsøkonomisk analyse skal afveje alle omkostninger og gevinster for alle berørte, hvor vejledninger og værktøjer sikrer sammenlignelige analyser.

Trafikstøj i de samfundsøkonomiske beregninger

Trafikstøj indgår som en værdi, der giver en ’nytte’, når støjen reduceres. Det vil sige en effekt, der opstår ved et infrastrukturprojekt, men som ikke direkte påvirker brugerne af infrastrukturprojektet, men eksempelvis påvirker beboere i nærheden af et vejprojekt.

Der ligger en række forudsætninger og enhedspriser til grund for en samfundsøkonomisk beregning. Det betyder derfor meget, hvilke parametre der indgår i enhedspriserne, og hvor høje enhedspriserne er, når man skal vurdere prisen for støj i de samfundsmæssige beregninger.

Værdien af trafikstøj i Transportministeriets samfundsøkonomiske vurdering er beregnet ud fra gene- og sundhedsomkostninger:

Geneomkostningerne er beregnet på baggrund af hus- og lejlighedspriser – det vil sige folks villighed til at betale for mindre trafikstøj i boligen. Denne del udgør 38 procent af nytteværdien af reduceret støj.

Sundhedsomkostningerne er en opgørelse af de omkostninger, samfundet har som følge af de langsigtede påvirkninger af helbredet ved eksponering for trafikstøj. Denne del udgør 62 procent af nytteværdien af reduceret støj. Hovedparten kommer fra værdien af tabte leveår, mens en lille del er udgifter i sundhedsvæsenet og fravær fra arbejdsmarkedet.

Et nyt perspektiv på værdien af støj

Silent City har i 2023 gennemført en analyse af effekten ved at nedsætte hastigheden på motorvejene og de omkringliggende veje i hovedstadens omegnskommuner.

Læs mere om analysen på siden her: Hastighed og kørsel.

Sammen med analysen om hastighedsnedsættelser blev der lavet en beregning af, hvad en nedsættelse af hastigheden ville betyde for værdisætningen i samfundsøkonomien. Anlægs- og driftsomkostninger samt gener i anlægsperioden blev sat til 0 kroner, og beregningen omfattede brugereffekter, eksterne effekter og øvrige konsekvenser.

Beregningerne viser, at det vil have meget store samfundsøkonomiske omkostninger at gennemføre hastighedsnedsættelserne. Der er tale om et samfundsøkonomisk tab på 70,9 milliarder kroner over 50 år, svarende til et tab på cirka 1,4 milliarder kroner årligt. Det positive bidrag fra reduceret trafikstøj udgør 6,5 milliarder kroner, mens tidstabet udgør 73,6 milliarder kroner. Værdien af mindre trafikstøj gjorde således kun en lille positiv forskel.

Hvis en hastighedsnedsættelse motiveret af at reducere trafikstøjen i dag skal besluttes ud fra de nuværende metoder for samfundsøkonomiske beregninger, vil det altså ikke kunne betale sig.

Silent City’s argumenter for ny vurdering

Det er veldokumenteret, at vejstøj har betydelige negative samfundsmæssige konsekvenser. Der er også kommet en del ny viden, som peger på at omkostningerne med stor sandsynlighed er undervurderede.

Silent City har til brug i den offentlige debat peget på en række argumenter for at revurdere værdien og vægtningen af både trafikstøj og tidstabet i de samfundsmæssige vurderinger.

Nye strømninger indenfor trafikstøj og samfundsøkonomi

En samlet rapport fra Transport-, Skatte- og Finansministeriet om Eksterne omkostninger ved kørsel fra september 2024 lægger op til, at de sundhedseffekter, der indgår i beregningen af støj, bør udvides.

I rapporten peges der på, at WHO anbefaler en reduktion af grænseværdien for støj til 53 dB på baggrund af nye sammenhænge mellem støj og helbredseffekter.

I Danmark er den vejledende grænseværdi for støj ved boliger 58 dB. Nye studier viser, at udover de nuværende kendte sundhedseffekter som øget risiko for hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk  kan støj også kædes sammen med risikoen for demens og kræft. Flere sygdomme undersøges løbende.

Rapporten – side 9 – anbefaler i tråd med den viden, at grundlaget for beregning af omkostningen ved støj kan styrkes ved:

• At der ved fremtidige opdateringer foretages en undersøgelse af sundhedseffekterne ved støjeksponering, idet de eksisterende enhedsomkostninger alene adresserer iskæmisk hjertesygdom. Studier har identificeret en bred vifte af andre negative sundhedseffekter forbundet med støjeksponering.
• At der ved inkludering af flere sundhedseffekter tages højde for korrelationen mellem forskellige sygdomme for at undgå at de samlede sundhedseffekter overvurderes.
• At der bruges den nyeste støjmodellering, og at støj medtages fra andre steder end ved boliger. Dette kunne for eksempel være arbejdspladser og børnehaver/skoler.
• At undersøge elbilers betydning for omfanget af støj, da elbiler larmer mindre ved hastigheder under “50 kilometer i timen.”