Oplevelsen af støj fra trafikken

Støjen fra vejtrafikken kan beregnes og måles i decibel (dB), men der er stor forskel på, hvordan den enkelte oplever støjen, og hvor generende de er af støjen. Vi ved nu mere om, hvordan beboerne langs trafikerede veje og motorveje kan blive mindre generede af bilernes støj.

Nyere forskning viser, at vi i nogle tilfælde kan formindske støjgenen uden at reducere det faktiske støjniveau i decibel. Det kan for eksempel gøres ved:

  • at forbedre udearealerne omkring boliger.
  • at plante buske og træer.
  • at skjule en motorvej, så den ikke kan ses.
  • at inddrage beboerne, når der planlægges nye tiltag for at reducere støjen.

At reducere det faktiske støjniveau er stadig den vigtigste måde til at forbedre forholdene for borgerne. De nye metoder er et supplement, som yderligere kan mildne oplevelsen af støjgenerne.

I det følgende kan du læse mere om resultaterne fra forskningsprojektet FAMOS, og hvordan resultaterne kan anvendes. Det primære formål med FAMOS-projektet har været at skabe en bedre forståelse af menneskers subjektive opfattelse af vejstøj.

Ved at folde nedenstående ud, kan du få mere at vide om baggrunden for projektet. Længere nede finder du projektets resultater.

FAMOS-projektets baggrund og formål

Støj og støjdæmpning er ofte en stor udfordring, når vejmyndighederne planlægger nye veje og vedligeholder og forbedrer de eksisterende veje.

Myndighederne har typisk fokus på at reducere den reelle støj med løsninger, som er teknisk mulige i den givne situation og indenfor de givne økonomiske rammer. Det kan for eksempel være mindre støjende asfalt, støjskærme, støjvolde og støjisolering af boliger.

Når en støjreducerende løsning er gennemført, kan der stadig være behov for yderligere at reducere de oplevede støjgener for, at naboerne vil opfatte forholdene som væsentligt forbedret. Det kan have stor betydning, da vi fra tidligere undersøgelser (WHO 2018) ved, at halvdelen af de tabte sunde leveår i Europa kan relateres til det subjektive element ’gene’.

Det er her, resultaterne fra FAMOS-projektet kommer ind i billedet. Formålet var at analysere og teste, om ikke-akustiske forhold (moderatorer) kan være et værktøj for myndighederne til at reducere støjgenerne – uden at reducere det reelle støjniveau.

 

 

Oplevede støjgener

Analyser viser, at kun omkring 1/3 af menneskets reaktion på trafikstøj er forårsaget af selve støjniveauet. De øvrige 2/3 bestemmes af andre faktorer – altså ’ikke-akustiske faktorer’ – også kaldet moderatorer. Det betyder, at menneskers opfattelse af vejstøj kan påvirkes gennem andre faktorer end den faktiske reduktion af støj.

Den gene, som beboerne langs en vej oplever fra trafikstøjen, er således en funktion af det faktiske støjniveau og tre grupper af modererende forhold:

  1. Den kontekst hvor støjen opleves. Det kan være de fysiske omgivelser – for eksempel om der en stille side på boligen, om der er beplantning, og om vejen kan ses.
  2. Borgernes relationer til og opfattelse af myndighederne samt holdning til støjkilden – også kaldet de sociosociale forhold.
  3. Personlige forhold som støjfølsomhed og tolerance overfor støjkilden med videre.

FAMOS-projektet har undersøgt, hvad de fysiske omgivelser (punkt 1 ovenfor) og de sociosociale forhold (punkt 2 ovenfor) betyder for, hvordan mennesker oplever en støjgene. Det er forhold, som myndighederne har mulighed for at ændre og påvirke på forskellige måder.

Menneskers støjfølsomhed og tolerance (punkt 3 ovenfor) kan myndighederne derimod ikke påvirke. Derfor er de ikke en del af projektet, selvom de kan have en markant betydning for den oplevede støjgene.

Spørgeskemaundersøgelser af oplevede støjgener

Undersøgelser af, hvordan mennesker oplever støjgener, foretages normalt med spørgeskemaer, hvor de bliver spurgt ind til, hvor generede de er af trafikstøjen i deres bolig. Resultaterne præsenteres som dosis-responskurver. Her viser x-aksen det faktiske støjniveau beregnet ved boligernes facade, og y-aksen repræsenterer, hvor stor en procentdel af respondenterne, der er stærkt generet af støjen.

EU offentliggjorde tilbage i 2002 en dosis-responskurve for støj fra vejtrafik [4] – den blå kurve i nedenstående figur. Den viser, at ved 58 dB var knap 10 procent af beboerne stærkt generet af støj fra vejtrafik. Den vejledende grænseværdi for trafikstøj svarer således til at 10 procent er stærkt generede.

EU-kurven er baseret på 26 forskellige spørgeskemaundersøgelser – primært udført i Europa. Der indgår over 19.000 besvarelser i undersøgelserne, og kurven repræsenterer derfor et gennemsnit af mange forskellige situationer.

Vejdirektoratet har efterfølgende gennemført spørgeskemaundersøgelser i 2013 [5] og 2016 [6] med 9.631 besvarelser langs byveje. Resultaterne viser blandt andet en ”dansk” dosis-responskurve for byveje, som er stort set identisk med EU-kurven. Det kan derfor konkluderes, at EU-kurven er meget ’robust’, som en god generel dansk sammenhæng mellem støjgene og støjniveau.

Der kan dog forekomme tilfælde, hvor sammenhængen mellem støjniveau og andelen af stærkt generede er en anden, end EU-kurven viser. Det kan være i situationer, hvor de fysiske omgivelser eller sociosociale forhold er specielle. I sådanne tilfælde vil dosis-responskurverne være forskellige fra EU-kurven. De kan for eksempel ligge inden for et interval, der på ovenstående figur er angivet med de to grønne kurver. Her er der tale om, at nogle moderatorer kan påvirke den oplevede støjgene uden, at det faktiske støjniveau ændres.

Moderatorer afbøder støjgenen

På nedenstående figur ses to kurver. Den blå kurve viser en situation, hvor beboerne ikke har adgang til en stille facade. Den orange kurve repræsenterer en situation, hvor der er adgang til en stille facade. Sammenlignes de to kurver, vil andelen af stærkt generede beboere ved for eksempel 68 dB blive væsentligt reduceret, når der er en stille side. Derfor kan tilstedeværelsen af og adgangen til en stille side beskrives som en moderator.

Oplevet støj (gene) omsat til decibel

For bedre at kunne bruge de ikke-akustiske moderatorer, når man planlægger for at undgå de negative effekter af trafikstøj, skal det samlede billede af menneskets subjektive opfattelse af støj vurderes og oversættes til en måleenhed.

I FAMOS-projektet er effekten af en moderator fastlagt som en ændring i oplevelsen af støjniveauet. Moderatoren kan for eksempel være effekten med og uden en stille facade. Derfor er der introduceret et nyt begreb, den geneækvivalente støjniveauændring (Leas). I eksemplet under ’Hvad er en moderator?’ vil Leas være 12 dB. Det betyder, at beboere med en stille facade oplever støjen 12 dB lavere end beboere uden en stille facade. Den geneækvivalente støjniveauændring Leas må ikke forveksles med faktiske ændringer i støjniveauet.

10 forhold påvirker vores oplevelse af støjgener

FAMOS-projektet har undersøgt, hvad de fysiske omgivelser og borgernes relationer og opfattelser af forskellige forhold betyder for, hvordan de oplever en støjgene.

Projektet gav indblik i de forhold, som myndigheder har mulighed for at ændre og påvirke på forskellige måder. Hvis en borger for eksempel har tillid til, at vejmyndighederne forsøger at dæmpe støjen, kan det give en oplevet dæmpning på op til 10 dB. Modsat kan støjen opleves som 10 dB højere end det faktiske niveau, hvis borgeren har en oplevelse af, at myndighederne ikke gør noget for at komme trafikstøjen til livs.

Gennem et internationalt litteraturstudie, spørgeskemaundersøgelser, støjvandringer og test af lyd i laboratoriet samt drøftelse med internationale eksperter fandt FAMOS-projektet frem til 10 centrale forhold (moderatorer), der er relevante for menneskets opfattelse af støj.

De 10 moderatorer og deres effekt fremgår af nedenstående figur. Hovedresultaterne er præsenteret i en håndbog , som indtil videre findes på engelsk [3].

 

 

 

 

 

 

 

Forhold (moderatorer) der påvirker menneskets opfattelse af en støjgene. Den geneækvivalente støjniveauændring (Leas) er den positive / negative effekt på det oplevede støjniveau i dB for den konkrete moderator. Grafikken er rentegnet og hentet fra FAMOS-håndbogen.

 

Skærme, tillid og planter kan mindske støjgene

Visuel afskærmning fra støjkilden med buske og træer, der skjuler en vej, kan have en stor effekt på oplevelsen af støjen, selvom beplantningen ikke har en tæthed eller størrelse, der skaber en målbar dæmpning af det faktiske støjniveau. Læs mere om beplantning her.

Her følger eksempler på, hvordan moderatorer ændrer vores opfattelse af trafikstøj, og derved også vores oplevede støjgene.

  • Et områdes udseende og tilstedeværelse af grøn beplantning har en reducerende effekt på den oplevede støjgene. Effekten udtrykt som Leas er på 6 til 10 dB. En kommune kan altså opnå en positiv effekt ved at etablere grøn beplantning med eksempelvis træer eller buske.
  • Kan en motorvej ses direkte fra en bolig, har det en negativ effekt på den oplevede støjgene. Det kan ændres ved at ’gemme’ vejen bag et hegn, en støjskærm, en bygning, beplantning eller lignende. Den positive effekt udtrykt som Leas er på 2 til 10 dB.
  • Borgernes tillid til og accept af myndigheder og vejens ejer har stor betydning for den oplevede støjgene. Der er et spænd fra en negativ effekt ved stor mistillid til en positiv effekt ved stor tillid på op til 20 dB. En god, ærlig og inkluderende offentlighedsproces er derfor af stor betydning for oplevelsen af effekten, når der anlægges nye veje eller støjafskærmning.
  • Forventningerne hos borgerne til den faktiske støjreduktion for en ny støjafskærmning betyder meget – svarende til en effekt Leas på 5 til 10 dB. Hvis borgerne forventer, at en ny støjskærm ’slukker’ for vejstøjen, vil de blive skuffede, fordi de stadig vil kunne høre trafikken – dog på et lavere niveau. Indflydelse på design af støjafskærmningen og realistiske lyddemonstrationer af effekterne kan have en positiv effekt og give borgerne et ’ejerskab’ til løsningen.

Det er vigtigt at få mere viden om effekten af forskellige moderatorer. Det kan blandt andet ske ved at vejmyndighederne indsamler flere data om støjgener gennem spørgeskemaundersøgelser, når der udføres støjbekæmpelse langs både statslige og kommunale veje. Eller ved lydvandringer på stedet samt lyttetest i laboratoriet.

Referencer
  1. Environmental Noise Guidelines for the European Region, WHO 2018 https://www.euro.who.int/en/publications/abstracts/environmental-noise-guidelines-for-the-european-region-2018
  2. FActors MOderating people’s Subjective reactions to noise (FAMOS), Project Report. Se: https://famos-study.eu
  3. FActors MOderating people’s Subjective reactions to noise (FAMOS), Guidebook on how to reduce noise annoyance. Se: https://famos-study.eu
  4. European Commission: Position paper on dose-response relationships between transportation noise and annoyance, 2002
  5. Støjgener fra byveje og motorvej M3. Vejdirektoratet, Rapport 447 – 2013

Læs mere om oplevede støjgener

Find mere om den nyere forskning i den fulde undersøgelse fra FAMOS-projektet her:

FAMOS-undersøgelsen

Projektet er udført af FORCE Technology i Danmark samarbejde med LÄRMKONTOR i Tyskland og SINTEF in Norge i perioden 2019-2022.

FAMOS står for: FActors MOderating people’s Subjective reactions to noise.

1. april 2025