Lyden af vand som ‘lydafleder’

Lyden af vand anses af mange for at være en positiv lyd, som kan bringe en særlig stemning til et område. Springvand og andre vandelementer har altid været brugt i byrummet – mest af dekorative hensyn – men lyden af vand bruges også som et aktivt element i lydlandskabet – både indendørs og udendørs.

Generelt opfattes natur og naturlyde som positive elementer i byer. Grønt i byrummet, parker og lignende medvirker til forøget tilfredshed og mindre gene af maskinelle lyde som støj fra trafik.

Ved brug af lyd fra vandinstallationer skal man være opmærksom på ikke at tilstræbe at overdøve (maskere) trafikstøjen. Det vil i mange tilfælde kræve så kraftig vandlyd, at den i sig selv kan blive en gene for især omkringboende. Kunsten er at skabe et behageligt lydmiljø, hvor lyden fra vandet høres som et positivt element, og som ubevidst bortleder opmærksomheden trafikstøjen uden nødvendigvis at overdøve den (delvis maskering).

Erfaringer fra lydvandringer i boligmiljøer viser, at beboerne gerne vil have lyd fra rislende eller klikkende kilder, men ikke kraftig lyd fra vandfald og springvand. Der skal derfor tænkes i et bevidst lyddesign af vandinstallationerne til et givet sted.

Flere steder i verden findes der eksemplar på, at vand er brugt til at aflede opmærksomheden fra trafikstøjen. Blandt andet i Sheffield i det centrale England og danske eksempler findes på Finsensvej på Frederiksberg og på Damhustorvet i Rødovre.

 

‘Gylden rute’ med vand i Sheffield

I Sheffields byudviklingsprojektet ’Gold Route’ blev der planlagt en fodgængerrute fra stationen til bycentret med forskellige vandinstallationer. Et sted blev trafikstøjen dæmpet af en støjskærm, der samtidig fungerede som et ‘waterscape’, som sammen med andre vandinstallationer skabte et lydlandskab, der delvist maskerede trafikstøjen. Andre steder var lyden af installationerne mindre påtrængende.

En undersøgelse viste, at lyd fra vand var den lydkilde, borgerne først lagde mærke til. Lyden fra vand var også den mest foretrukne lyd, da projektet undersøgte Sheffields borgeres reaktioner på 1.000 forskellige lydsamples.

Det ses, at lyden af vand var det, man først lagde mærke til på ”Gold route” – også før lyden af trafikken.
Undersøgelsen viste også, at lyden af vand var den mest foretrukne af de lyde, der hørtes på ruten (nederste figur). Kilde: Kang, J, and Y Hao. 2011. “Waterscape and Soundscape in Sheffield.”

 

 

 

Vandet styres af trafikken

På Finsensvej på Frederiksberg og på Damhustorvet i Rødovre er der arbejdet med springvand, som er integreret i belægningen. Springvandenes aktivitet og intensitet styres af mængden af forbikørende trafik.

Lyden af vandet bidrager til at bortlede opmærksomheden fra lyden af trafikken. Samtidig inviterer springvandene til leg og skaber en særlig stemning i området blandt andet ved at bidrage med menneskelyde, som generelt også foretrækkes frem for trafikstøj.

Hvorfor vand i byrummet?

Springvand og andre vandelementer har altid været brugt i byrummet, mest af dekorative hensyn, men lyden af vand bruges også som et aktivt element i lydlandskabet – både indendørs og udendørs.

 

Figuren viser bedømmelser af lyden 50 forskellige steder. Når natur og menneskelyde dominerer, opfattes stedet som mere behageligt end steder, hvor tekniske lyde som for eksempel trafikstøj dominerer. Kilde: Öhrström, Evy, et al: Soundscape Support to Health, 2007.

Vandinstallationer fra ”Gold route” i Sheffield. Øverst på Millennium Square og nederst Howard Street.