Hvem har ansvaret?

Kommunen udarbejder lokalplaner, som foreskriver, hvilke aktiviteter der kan foretages og ikke foretages i et givent område i en kommune. Det er desuden kommunens pligt at sørge for, at støjbelastede områder ikke udlægges til boliger eller rekreative områder, medmindre der gøres noget for at dæmpe støjen så meget, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes.

I lokalplaner kan derfor indgå etablering af støjreducerende foranstaltninger, såsom støjskærme. Der kan afviges fra grænseværdierne, hvis der i lokalplanen sikres støjbeskyttelse, som kan holde støjbelastningen under grænseværdierne indendørs i boliger med lukkede og delvist åbne vinduer samt på de primære udendørs opholdsarealer.

Læs mere under om Love og Regler om trafikstøj.

Det er kommunens ansvar at tilse, at lydisolering af nye boliger og anden ny bebyggelse lever op til bygningsreglementets krav om lydisolering og støjniveau, herunder støj indendørs fra trafik.

Læs mere om bygningsreglementet under Love og Regler om trafikstøj.

Støjbekendtgørelsen foreskriver, at alle ’større, samlede byområder’ skal udarbejde støjkort og støjhandlingsplaner hver femte år. Det omfatter kommuner i Københavnsområdet, bestående af København, Frederiksberg, Tårnby, Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Herlev, Ballerup, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslund Kommuner samt de tæt bebyggede dele af Århus, Aalborg og Odense Kommuner.

For kommuner, som har foretaget støjkortlægning, er resultaterne som regel at finde via kommunens hjemmeside. En oversigt over alle tidligere støjkortlægninger og støjhandlingsplaner for kommuner, statsveje, jernbaner og lufthavne, kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside her.

Andre kommuner kan med fordel udarbejde støjhandlingsplaner på eget initiativ. Det kan give overblik over kommunens overvejelser og beslutninger om støjbekæmpelse.

Der er i færdselslovens §42 fastsat generelle hastighedsbegrænsninger for forskellige typer af veje. Det er dog muligt at få fastsat en lavere grænse, hvis ’det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse’. Kommunen har altså mulighed for at anmode politiet om hastighedsnedsættelser på særligt støjbelastede strækninger.

Kommunen kan stille krav til brug af støjsvage køretøjer i kommunens drift af busser og renovation samt andre kørselsopgaver.

Et stilleområde er et offentligt tilgængeligt område, hvor støjen er lav, og hvor kommunen har et ønske om at bevare eller at forbedre stilheden. Disse vil indgå i kommunens støjhandlingsplaner og i kommuneplanen. Der er hidtil udlagt meget få stilleområder i Danmark, men bl.a. Frederiksberg Kommune og Vejle Kommune har brugt muligheden.

Ved at stille præcise krav til den renoverede facades lydisolation, eksempelvis i udbudsdokumenter, kontrakter med entreprenør eller krav til produktleverandør, kan bygherren aktivt bestemme den ønskede kvalitet af de nye bygningsdele. Det kan også være vigtigt at føre tilsyn med selve udførelsen og kvaliteten af arbejdet, idet dårligt udført byggeri kan bidrage til store forringelser i bygningens lydisolation mod støj udefra – og i øvrigt også mellem lejligheder.

Ved bebyggelser i støjbelastede områder bør man som bygherre altid gøre sig den overvejelse, om det er muligt at forbedre beboernes oplevede støjbelastning inde i boligerne, indenfor renoveringens økonomiske ramme. Oftest er det netop muligt at opnå hørbare forbedringer af facadens lydisolation med en meget beskeden økonomisk merpris eller ved blot at vælge de rigtige løsninger.

Bygningsreglementet har grænseværdier for trafikstøj indendørs med lukkede vinduer. De krav gælder for nye bygninger.

Det er bygherrens ansvar, at kravene opfyldes, og det er kommunen, der skal føre tilsyn med, at det sker. Det kan kommunen for eksempel gøre ved at forlange dokumentation for opfyldelse af lydkrav, når bygherren anmoder om tilladelse til at tage et nyt byggeri i brug. Dokumentationen kan være lydtekniske målinger udført på det færdige byggeri eller tekniske beregninger.

Bygningsreglementets krav gælder ikke for eksisterende bygninger, heller ikke hvis der gennemføres en renovering af facader – for eksempel med udskiftning af vinduer. Der er således ingen lovkrav til lydforholdene, når eksisterende boliger renoveres.

Der kan dog være undtagelser. Eksempelvis ved meget omfattende ombygninger fra for eksempel erhverv til boliger kan der være krav om, at bygningsreglementet skal opfyldes. Eller hvis en renovering får støtte fra offentlige midler, kan der dog være særlige krav om, at nye vinduer skal reducere trafikstøjen.

Hvis en bygning, der er udsat for støj, står foran en renovering, som omfatter facaden og vinduerne, er det en god ide at få undersøgt, hvordan det sikres, at de valgte løsninger dæmper støjen mest muligt.

Bygherren bør selv aktivt orientere sig i forhold til muligheder og efterspørge de gode løsninger, der kan reducere trafikstøj. Det vil være med til at sikre investeringen og værdien af de renoverede boliger.

Som bygherre kan man for eksempel starte med at se på kravet til vejtrafikstøj indendørs i nye boliger og på baggrund af det vurdere, om det er muligt at opfylde disse krav, eller i hvert fald bringe boligernes standard et stykke hen mod en moderne bolig. En sådan forbedring vil også gøre boligerne mere attraktive. Det vil ofte være nyttigt, at få boligernes facade vurderet af en akustisk konsulent, som også kan rådgive om, hvilken løsning, der vil indfri ønsker og forventninger til den renoverede facades lydisolation og dermed det indendørs støjniveau fra trafik.

Forbedringernes type og omfang afhænger naturligvis af den specifikke facade, herunder vinduesareal og facadematerialer. De oplagte, hørbare forbedringer starter ofte ved at vælge vinduer med to forskellige glastykkelser, hvilket indebærer en ekstraomkostning på kun omkring 100 kroner/m2 glas. Hvis der er en høj støjbelastning på boligernes facader, vil det være relevant at anvende egentlige lydruder med lydlaminerede glas. Der kan også være behov for ekstra lydisolering af for eksempel lette facadepartier og udeluftventiler.

Læs mere under Vinduer.