Love og regler om trafikstøj

En del af formålet med Miljøbeskyttelseslovens er at forebygge og bekæmpe støjulemper. Miljøbeskyttelsesloven bemyndiger Miljøministeriet til – på baggrund af internationale forpligtelser – at fastsætte regler om, hvilke støjniveauer der kan tillades, samt periodisk at kortlægge støj og udarbejde støjhandlingsplaner.

Der er ingen decideret lovgivning med faste grænseværdier for niveauet trafikstøj. Miljøstyrelsen har dog fastsat nogle vejledende grænseværdier, der skal overholdes, når kommuner eller staten bygger nye eller udvider eksisterende veje eller ved nyt byggeri.

Find de vejledende grænseværdier for støj her.

Når nye, større veje eller jernbanestrækninger anlægges, eller eksisterende udvides, skal der altid udarbejdes en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Formålet er at sikre, at virkningerne på miljøet vurderes – herunder en vurdering af støj – danner grundlag for at beslutte om anlægsprojekter skal tillades eller afslås. At inddrage offentligheden er en vigtig del af beslutningsprocessen, så her har du som borger mulighed for at give din mening til kende i en høringsproces.

Støjbekendtgørelsen, som er den danske implementering af EU’s støjdirektiv, fastsætter reglerne for, hvordan støj kortlægges, og støjhandlingsplaner udarbejdes.

Ifølge bekendtgørelsen skal støj fra større veje, lufthavne og jernbaner i hele landet samt fra al vejtrafikstøj i Københavnsområdet og de centrale dele af Aarhus, Odense og Aalborg kortlægges hvert femte år.

Bekendtgørelsen definerer desuden konceptet for såkaldte stilleområder. Kommuner kan udpege stilleområder, hvis de ønsker at bevare et område som stille eller at forbedre stilheden. Et stilleområde skal optages i kommuneplanen, så stilheden ikke forstyrres af fremtidige anlæg og udvikling.

En del af Planloven foreskriver, at støjulemper skal forebygges. Loven siger i §11a, at støjbelastede områder ikke må udlægges til støjfølsom anvendelse som eksempelvis bolig- og sommerhusområder, daginstitutioner, skoler, plejehjem, samt rekreative områder medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener gennem eksempelvis støjværn.

Planlovens §15 giver mulighed for, at kommuner kan planlægge nye boliger i områder, hvor der er trafikstøj over den vejledende grænseværdi på 58 dB. Det er typisk i eksisterende byområder og i områder, hvor kommunen planlægger blandede byfunktioner – for eksempel butikker og serviceerhverv sammen med boliger. Planlægningen skal i den situation sikre:

• at boligerne har udendørs opholdsarealer, der ikke udsættes for støj over 58 dB
• at boligerne indrettes med facader, der gør det muligt at åbne vinduerne uden at få for meget støj indendørs, det vil sige maksimalt 46 dB i sove- og opholdsrum. Et åbent vindue er her et vindue, der er åbnet 0,35 m2.
• at boligerne så vidt muligt orienteres med opholds- og soverum mod boligens stille facade og mindre støjfølsomme rum mod vejen.

Der er tale om vejledende grænseværdier, som Miljøstyrelsen har fastsat. Opfyldelse af kravet om 46 dB indendørs med åbne vinduer kræver særlige vinduesløsninger. De bruges primært ved nyt byggeri, men kan også anvendes i eksisterende byggeri (se Vinduer).

Kravet om særlige vinduesløsninger gælder også for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler og lignende. For kontorer med videre er grænseværdien for åbne vinduer Lden 51 dB.

Grænseværdierne 46 dB og 51 dB indendørs med åbne vinduer svarer til de støjniveauer, der opstår indendørs med almindelige åbne vinduer, når der er henholdsvis 58 dB og 63 dB udenfor facaden. Det svarer til de vejledende grænseværdier for udendørs støj ved henholdsvis boliger og kontorer.

Miljøstyrelsen peger på, at kommuner og bygherrer ved planlægning af boliger i støjbelastede områder bør sikre adgang til nærliggende, grønne områder, som ikke er støjbelastede.

Bygningsreglementet stiller krav til det indendørs støjniveau i alt nyt byggeri. Kravene står i reglementets afsnit om lydforhold §368 – §376, som også indeholder lovpligtige grænseværdier for trafikstøj i nyt byggeri. Der er altså ikke tale om vejledende grænseværdier.

Grænseværdien for støj fra vejtrafik og fra jernbaner indendørs i boligrum er Lden 33 dB med lukkede vinduer, men med åbne fristluftventiler. Grænseværdien er nærmere beskrevet i Dansk Standard DS 490:2018, Lydklassificering af boliger.

Bygningsreglementets krav om maksimalt 33 dB trafikstøj indendørs i boliger er et minimumskrav og kaldes lydklasse C. Dansk Standard DS 490:2018, Lydklassificering af boliger beskriver også, at der kan arbejdes med et højere kvalitetsniveau – lydklasse B og A – hvor grænseværdien for trafikstøj indendørs med lukkede vinduer er henholdsvis 28 dB og 23 dB. Hvis et støjniveau sænkes med 5 dB, som er forskellen mellem lydklasse C og B, opleves det af de fleste som en væsentlig ændring. Hvis støjen sænkes med 10 dB, som er forskellen mellem lydklasse C og A, opleves det typisk som en halvering af støjen.

Bygningsreglementets krav gælder for nye boliger, men ikke for eksisterende boliger. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj udendørs og støj med åbne vinduer gælder heller ikke for eksisterende boliger. I praksis er der derfor ingen grænser for, hvor meget trafikstøj, der må være i og ved en eksisterende bolig.

Eksisterende boliger er dog til en vis grad beskyttet, hvis der bygges nye veje eller jernbaner i nærheden. Her vil det være normal praksis, at boliger så vidt muligt beskyttes med eksempelvis støjskærme. Det kan også komme på tale, at støjudsatte boliger tilbydes økonomisk tilskud til støjisolering. Meget støjudsatte boliger kan under visse betingelser blive eksproprieret.

Hvis ejere af eksisterende boliger får tilskud til at forbedre eller renovere gennem byfornyelsesmidler eller puljer til støjisolering, så kan der være krav om, at for eksempel nye vinduer dæmper støjen til et bestemt niveau.

Der er i færdselslovens §42 fastsat generelle hastighedsbegrænsninger for forskellige typer af veje, som politiet har ansvaret for overholdes. Hvis hastighedsgrænserne ikke overholdes, har det en negativ indflydelse på trafikstøjen.

Det er muligt for kommunen at fastsætte en lavere grænse end bestemt i færdselsloven, hvis ’det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse’. Kommunen kan altså anmode politiet om hastighedsnedsættelser på særligt støjbelastede strækninger.

Læs mere om stilleområder her. 

I færdselsloven er det yderligere angivet, at motordrevne køretøjer ’skal betjenes således, at det ikke afgiver unødig støj’ og at overtrædelse heraf straffes med bøde. Fra 2020 er det tilføjet det, at ’hvis et motordrevet køretøj betjenes således eller er i en sådan ulovlig stand, at det afgiver unødig støj’ betragtes det som skærpende omstændigheder. Det betyder blandt andet, at bøden stiger fra 1.000 til 2.500 kroner, hvis politiet registrerer, at en motorcykel larmer mere end de lovpligtige grænseværdier foreskriver. Både fører og ejer af motorcyklen kan pålægges bødeansvar.

Læs mere om særligt støjende køretøjer her.