Lydlandskabsmåling som metode

Den verden af lyde, som opleves på et givent sted, kaldes for lydlandskabet. Oplevelsen af et lydlandskabs kvalitet afhænger af både akustiske og ikke-akustiske forhold. Akustisk set kan vi måle eller beregne os frem til lydniveauet udtrykt i dB – læs mere om støjmålinger. Men fordi lyd og støj rummer langt flere detaljer, end der kommer til udtryk i et målt eller beregnet tal for lyd- eller støjniveauet, og fordi lyd opleves meget individuelt, kan der være behov for at få et mere holistisk billede af lydlandskabet et givent sted. I det tilfælde kan kommuner bruge lydlandskabsmålinger som et supplement til traditionelle støjmålinger eller -beregninger, når byen skal planlægge for eksisterende eller nye områder.

Metoden tager højde for menneskets oplevelser

Et lydlandskab er defineret som:

”De akustiske omgivelser som de opfattes, erfares og forstås af personer i den givne kontekst”.

En lydlandskabsmåling tager derfor udgangspunkt i menneskers oplevelse af lydlandskabet suppleret med målinger eller beregninger af det fysiske lydlandskab. Nyere forskning peger på, at menneskers oplevelser med lyde i dagligdagen har stor betydning for den samlede oplevelse af et sted. Det er det samlede indtryk af lyden i det pågældende miljø, der afgør, om det opfattes positivt eller negativt – og det kan ikke måles med en lydmåler alene.

Med resultaterne fra en lydlandskabsmåling kan en kommune bruge resultaterne, når eksempelvis indretningen af et torv, en park, bebyggelse eller lignende planlægges, så lydlandskabet bliver et mere attraktivt, behageligt og passende for området og borgerne. Det vil have en positiv indflydelse på den samlede oplevelse og brug af stedet. Lydlandskabsmålingen kan ses som et nyt greb i byplanlægningen, når det kommer til lyd.

En lydlandskabsmåling kan nemlig fortælle noget om, hvordan personer i området opfatter lyden og dens variation i byrummet. Lydlandskabsmålingen indhenter oplysninger om holdninger til og oplevelser af et lydmiljø fra eksempelvis beboere eller fagpersoner. Målingen omfatter registrering af subjektive og detaljerede oplevelser af lydene fra forskellige lokaliteter i området.

Metoden kan bruges forud for en ændring – eksempelvis renovering af et gårdrum eller en plads – og den kan eventuelt også bruges efterfølgende til at måle beboernes eller borgernes tilfredshed med ændringerne. En lydlandskabsmåling gennemføres typisk af en fagperson, som kender metoden.

Metoden kort fortalt

Efter indledende observationer med henblik på at planlægge lydlandskabsmålingen består en lydlandskabsmåling typisk af tre elementer:

1. Lydvandringer

Her bedømmes og beskrives det akustiske miljø systematisk af en gruppe personer, som opholder sig i området og lytter og observerer. Lydvandringer bruges til at indsamle viden om et områdes lyd- og støjkilder, som de opleves af deltagerne i lydvandringen – både de positive lyde og de negative lyde. Lydvandringen benytter sig af standardiserede svar- og spørgeskemaer, som bruges til at karakterisere og måle tilfredsheden af det eksisterende lydlandskab. Læs om en konkret lydvandring i linket til højre.

2. Interviews

Lydvandringen suppleres med interviews områdets brugere/beboere. Det giver indblik i, hvilke meninger, associationer og følelser brugere og beboere i et givent område tillægger områdets lyd- og støjkilder.

3. Lydmålinger

Målinger giver fysiske data om lyd/støj på en given position, der kan bruges til at supplere de subjektive vurderinger fra vandringer og interviews og til sammenligning med traditionelt målte eller beregnede niveauer.

Fordele – og hvem kan bruge den og hvornår

Set i sammenhæng med de langtidsgennemsnit, som traditionelt bruges til beregning af trafikstøj (L_den) har metoden den begrænsning, at lydlandskabsmålinger har karakter af stikprøver af få timers varighed. Men ved at sammenholde resultaterne er det muligt at sætte de to supplerende metoder i relation til hinanden og drage nytte af information fra begge metoder.

Lydlandskabsmålinger kan blandt andet være med til at give landskabsarkitekter eller andre, der arbejder med at designe uderum, en indsigt i lydmiljøet og støjsituationen, som hverken kan hentes i klassiske støjmålinger, støjkortlægninger eller geneopgørelser. Der kan således tages hensyn til de subjektive opfattelser af lydmiljøet på nøje definerede lokationer. På den baggrund kan der for eksempel arbejdes med landskabselementer, zoneopdellinger, tilsætning af naturlyde eller andet i de områder, hvor brugerne efterspørger det eller på anden vis udtrykker utilfredshed med det specifikke lydmiljø på en lokation.

Det er sædvanligvis mere økonomisk at sikre et godt lydmiljø og et attraktivt lydlandskab i et område fra begyndelsen af en udvikling end at adressere dette senere med dyrere løsninger. Lydlandskabsanalyser kan udnyttes i miljøvurderinger af projekter med henblik på at forstå, hvad der giver ekstra værdi til et område. Et godt lydlandskab kan medføre øget værdi af et område, og det kan derfor ses som en investering.

Der er kun få cost-benefit analyser af lydlandskaber. En enkelt analyse af en ‘green wall’ – en bevokset støjskærm ind mod et område – indikerer, at dette er et økonomisk lovende tiltag, når støjdæmpningen i det roligere område og den grønne vægs ‘herligheds-‘ og æstetiske værdi tages i betragtning. Gode lydlandskaber kan også ses som fremmende for et godt helbred grundet mindre stress og bedre søvn.