Om roligbolig.dk

Roligbolig.dk er en webhåndbog, som udbreder viden om trafikstøj og inspiration til konkrete støjløsninger i og omkring boligen og i byrummet.

Webhåndbogen henvender sig primært til dig, der eksempelvis:

  • er kommunal medarbejder,
  • er borger med særlig interesse i de udfordringer, trafikstøj medfører,
  • er rådgiver eller entreprenør indenfor eksempelvis byudvikling, arkitektur, akustik, miljø eller lignende.

Bag roligbolig.dk i dag står Silent City-partnerskabet, der sammen med Gate 21, der driver hjemmesiden.

Om Silent City

I partnerskabet Silent City går 16 kommuner, Region Hovedstaden og Gate 21 forrest i kampen mod trafikstøj. Dét gør de, fordi trafikstøj er den væsentligste kilde til støjforurening i Danmark.

Mange steder i landet er borgernes boliger og haver i høj grad belastet af støj og udledninger fra trafikken. Det vurderes, at der i Danmark er over 1,3 million mennesker, der er påvirket af trafikstøj, som ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Læs mere om sundhedskonsekvenserne af trafikstøj her på roligbolig.dk.

Siden 2015 har kommunerne i Silent City og Region Hovedstaden samarbejdet om at sætte trafikstøj på dagsordenen og med det udgangspunkt gennemført en række konkrete tiltag – blandt andet en offentlig høring på Christiansborg, konferencer og seminarer, udarbejdelse af en hvidbog og webhåndbogen roligbolig.dk, målrettede presseindsatser og konkrete demonstrationsprojekter i et samlet Living Lab.

Læs mere om Silent City her.

 

 

Historien bag roligbolig.dk

I sommeren 2019 blev domænet roligbolig.dk overdraget fra Miljøstyrelsen til projektet ‘Mindre Støj i Boliger’. Projektets partnere udviklede grundidéen bag siden og en del af det indhold, du også ser på siden i dag.

Følgende eksperter har bidraget til indholdet:

  • Rambøll
    Allan Jensen, Jesper Bo Andersen og Kristine Hillig
  • FORCE Technology
    Rasmus Stahlfest Holck Skov, Torben Holm Pedersen og Hans Christian Bendtsen
  • Rådet for Grøn Omstilling 
    Kåre Press-Kristensen
  • Kræftens Bekæmpelse
    Mette Sørensen
  • Gate 21 
    Kirstine Hjorth Lorenzen, Camilla Rosendahl, Karolina Huss og Sif Enevold, samt kommunikationsteamet Claus Melvej Ascanius og Lene Ulsted Carlsen.

Fotos
Allan Jensen, Kirstine Hjorth Lorenzen, Rasmus Stahlfest Holck, Kenneth Løvholt, Living Media, William Hensch, samt diverse billeder fra Shutterstock.com.

Finansiering
Roligbolig.dk blev finansieret af Landsbyggefonden, Grundejernes Investeringsfond og Region Hovedstaden. I dag finansieres driften af Silent City-partnerskabet.