Sådan kortlægges trafikstøj
Der har været trafikstøj mindst lige så længe, som der har været biler. Men det er først inden for de seneste 25 år, at omfanget af støjen systematisk er blevet kortlagt i Danmark.
I 2002 vedtog EU Støjdirektivet, som forpligter medlemsstaterne til hvert femte år at gennemføre støjkortlægninger og udarbejde handlingsplaner for at forebygge og reducere støj fra trafik. Derfor får vi i Danmark hvert femte år en status på, hvordan det går med trafikstøjens udvikling. Kortlægningen gennemføres ud fra to forskellige beregningsmetoder i den nye fælleseuropæiske beregningsmodel CNOSSOS og den fælles nordiske model Nord 2000.
Hvor medlemslandene før har kortlagt støjen ud fra forskellige beregningsmodeller, har EU nu besluttet, at alle skal anvende den fælleseuropæiske beregningsmodel CNOSSOS. Det muliggør, at vi kan sammenligne støjniveauerne og deres udvikling på tværs af hele Europa.
Resultaterne fra CNOSSOS-beregningerne kan dog ikke sammenlignes med de tidligere kortlægninger i Danmark eller de danske grænseværdier. CNOSSOS er en simplere og overordnet set mindre nøjagtig model end den, vi anvender i Danmark – nemlig beregningsmodellen Nord2000.
Et samlet støjkort for hele landet
Støjkortlægningen omfatter støj fra større veje, lufthavne og jernbaner i hele landet samt fra al vejtrafikstøj i de tætte dele af Københavnsområdet og de centrale dele af Aarhus, Odense og Aalborg. Københavnsområdet består her af de 14 kommuner: København, Frederiksberg, Tårnby, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby-Taarbæk.
Danmarks støjkort som Miljøstyrelsen har ansvar for, viser alle kortlægningerne samlet med historisk data tilbage fra 2007. Støjkortlægningen er delt op i en opgørelse for større veje og for veje i byer. Du kan vælge at se alle veje i de tætte byområder eller statens veje for hele landet.
Bemærk dog at i tiden mellem støjkortlægningerne er der sket ændringer i beregningsmetoderne, som kan gøre det vanskeligt at sammenligne opgørelserne direkte. For eksempel indeholder det første Støj-Danmarkskort fra 2007 ikke helt så mange større veje og jernbaner som i de efterfølgende beregninger – og Aarhus, Odense og Aalborg indgik ikke i beregningerne som samlede byområder.
Kommunernes støjhandlingsplaner
En række kommuner skal på baggrund af støjkortlægningerne lave obligatoriske støjhandlingsplaner. Sammenfatning af støjkortlægningen for hver kommune indgår i de respektive kommuners lokale støjhandlingsplaner. Herudover sammenfatter Vejdirektoratet, Banedanmark og Københavns Lufthavn støjkortlægningen for statens veje, for jernbaner og for lufthavnen. En samlet oversigt med link til alle handlingsplanerne kan ses her.
Danmark kortlægger med Nord2000
For at sikre at arbejdet med at mindske trafikstøj og dens gener sker på det mest nøjagtige grundlag og for at kunne sammenligne tidligere EU-støjkortlægninger med de kommende, er det i Danmark besluttet fortsat at kortlægge trafikstøjen med Nord2000-modellen.
Den fælles nordiske metode, Nord2000, anses for at være en af de mest nøjagtige, der findes. For at kunne lave en Nord2000 beregning opbygges en tredimensional digital beregningsmodel for hele det område, der kortlægges. Holdningen i Danmark er, at kortlægning af støj ved brug af CNOSSOS undervurderer støjbelastningen og dermed også de negative helbredseffekter.
Støjniveauerne beregnet med CNOSSOS kan være lavere og sammenlignes de to modeller, kan der på visse steder være en forskel i det beregnede støjniveau på helt op til 10 dB. Forskellen vil være størst langt fra støjkilden, og de største afvigelser vil ses, hvor støjen udbreder sig over kuperet terræn eller hvor, der er opsat afskærmning.
Danske myndigheder har derfor valgt at fortsat bruge Nord2000 i forbindelse med planlægning af nye veje og opsætning af nye støjskærme. Kommunerne skal også fortsat planlægge for byerne med boligområder, institutioner og rekreative områder og deres indsats med at bekæmpe støjen på baggrund af Nord2000-kortlægningen. CNOSSOS skal kun anvendes ved de EU-støjkortlægninger, der gennemføres hvert femte år.
Hvad indgår i støjkortlægningen?
Nord2000-beregningsmodellen indeholder oplysninger om, hvor meget støj køretøjerne udsender. Baseret på omfattende målinger af støj fra trafik på danske og europæiske veje findes information om den gennemsnitlige støj fra for eksempel personbiler, lastvogne og store lastvogne ved forskellige hastigheder og på forskellige vejbelægninger.
I beregningsmodellen indgår derudover oplysninger om:
- Vejenes beliggenhed og belægninger.
- Trafikmængder og trafikkens sammensætning på hver vejstrækning.
- Gennemsnithastigheder for henholdsvis lette og tunge køretøjer på hver vejstrækning.
- Terrænhøjder og -overflader, som påvirker støjens spredning i vejenes omgivelser.
- Bygninger, støjskærme og støjvolde, som kan reflektere og afskærme støjen.
- Bygningers anvendelse.
Se trafikstøjen nær din bolig
På Miljøstyrelsens hjemmeside finder du Danmarks støjkort. Her kan du zoome ind på din adresse og se, hvor meget trafikstøj der er i dit nærområde.
Vær opmærksom på, at støjniveauerne på støjkortet er årsdøgnmiddelværdier. De er ikke et udtryk for det øjeblikkelige støjniveau fra trafikken – men derimod et vægtet gennemsnitsniveau over et år, hvor der tages højde for trafikkens variation over døgnet, ugen og året, og hvor støjgenerne tillægges mere vægt om aftenen og natten.
Et eksempel fra Danmarks Støjkort.
Støjkortet viser den gennemsnitlige støj med en farvekode. I eksemplet ovenfor ses farverne fra blå, som er den højeste støjbelastning (døgnværdien Lden højere end 75 dB), til gul (døgnværdien Lden mellem 55 og 59 dB). Der er ikke kortlagt svagere støjniveauer af støjens døgnværdi.
Trafikstøj vurderes i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. De vejledende grænseværdier for støj i boligområder er:
- Vejstøj: Lden 58 dB
- Togstøj: Lden 64 dB
- Flystøj: Lden 55 dB.
Bagom målingerne
Støjkort for vejstøj fra 2022 baseret på Nord 2000 metoden er navngivet med ‘DK – Veje i by’ for de sammenhængende byområder. Her er det vejstøjen fra den dominerende støjkilde, der vises, så det er både statens veje og kommunale veje, der er medtaget. Kortene med ‘DK – Større veje’ viser motorveje og andre statsveje, mens kortlægninger med CNOSSOS metoden er navngivet med EU forrest.
26. november 2024