Stilleområder
Vejstøjen har betydning for alle steder, vi opholder os. Inde i vores bolig, på vej til arbejde og når vi er ude at gå med huden. Kommuner har mulighed for at udpege stilleområder, der er fællesarealer, hvor mennesker færdes og opholder sig. Stilleområder tilbyder relativ stilhed, en pause fra byens larm, et åndehul – hvor du kan være i roligere omgivelser.
Stilleområder og kommunens planlægning
EU’s støjdirektiv definerer et stilleområde i byen som:
’et område afgrænset af den kompetente myndighed, der ikke forstyrres af støj fra trafik, industri eller fritidsaktiviteter.’
Støjdirektivet foreskriver desuden, at kommunernes og Vejdirektoratets støjhandlingsplaner skal ’sigte på at beskytte stille områder mod en forøgelse af støjen.’
Kommunen kan udpege områder som stilleområder, og de får derved en særlig status i forhold til byens udvikling. Når kommunen har udpeget og afgrænset et stilleområde, indebærer det:
- dels, at det får status som støjfølsomt område i planlægningen og optages som stilleområde i kommuneplanen,
- dels at der skal arbejdes for, at området forbliver stille i forbindelse med fremtidige planer og regulering af aktiviteter i området.
Der skal udarbejdes en handlingsplan for, hvilke aktiviteter kommunen vil gennemføre for at sikre og i fornødent omfang forbedre områdets stilhed.
Fremadrettet skal der i planlægningen tages hensyn til etablerede stilleområder, når der etableres nye anlæg som for eksempel veje, der kan give forstyrrende støj området.
Værdien af stilleområder
Undersøgelser har vist, at mennesker er mindre generede af trafikstøj ved boligen, hvis der er adgang til en stille side – eksempelvis et attraktivt, lukket gårdmiljø, der er effektivt afskærmet fra støjen. Trafikstøjen opleves som mindre generede, hvis der er adgang til grønne områder eller parker med lavt støjniveau tæt på boligen.
Det har også betydning, hvor meget støj mennesker udsættes for, når de færdes til og fra boligen til fods eller på cykel. Er der mulighed for at færdes på veje og stier uden kraftig vejstøj, så er mennesker alt andet lige mindre generet af støjen fra trafikken ved boligen. Aktiv brug af denne viden kan bidrage til at indrette bymiljøer, der reducerer støjgenerne, selvom støjen fra trafikken som sådan ikke bliver lavere.
Rekreative områder, som mennesker opsøger blandt andet for at opleve fred, ro og naturens lyde, er et unikt gode med stor samfundsmæssig værdi. Det fremgår blandt andet af en rapport fra Det Økonomiske Råd i 2014. Den erkendelse har blandt andet ført til, at Vejdirektoratet er begyndt at inddrage støjbelastningen af rekreative rolige områder ved miljøvurdering af nye vejanlæg.
Fem stilleområder i Glostrup i fremtiden
I Glostrup Kommune er der udpeget to stilleområder, og der er med Kommuneplan 2013-2025 udpeget yderligere tre stilleområder.
I Glostrup Kommune betragtes stilleområder som områder, hvor støjniveauet er under 50 dB. I disse områder er der fokus på at bevare, opnå og beskytte et lavt støjniveau.
Områderne er karakteriseret ved at være let tilgængelige for borgerne, hvorfor det primært er parker og grønne områder. Ved at udpege stilleområder i planlægningen er det muligt at beskytte roen imod fremtidige støjende anlæg.

Udpegede stilleområder i Glostrup Kommune, Glostrup Støjhandlingsplan 2024 s.18.
Målsætningen om 50 dB er opfyldt i nogle områder: Harrestrup Å og for området ved Glostrup Idrætspark og ikke opfyldt i andre områder som Vestskoven og i Solvandparken.
Glostrup Kommune vil udarbejde handlingsplaner for de udpegede stilleområder, hvor det vil fremgå, hvilken indsats der vil blive gjort for at sikre og forbedre områderne.
Læs mere i Glostrups Støjhandlingsplan 2024-2029.
Stilleområder – en del af Frederiksbergs grønne strategi
(nedenstående er et uddrag af en artikel i Trafik og Veje i marts 2025)
Tankerne bag stilleområder og værdierne deri passer godt overens med Frederiksberg Kommunes bystrategi om at være en grøn, bæredygtig og oplevelsesrig by. Som Nordeuropas tættest befolkede by arbejder Frederiksberg med at skabe en balance mellem et livligt byliv og grøn, stille natur.
Frederiksberg Kommune har siden den første støjhandlingsplan i 2008 udpeget stilleområder med et særligt fokus på det grønne. Parkerne Frederiksberg Have og Søndermarken, samt flere kirkegårde er blandt de ni områder, der i dag er udpeget som stilleområder. Muligheden for at inddrage yderligere områder undersøges løbende. Byens befolkningstæthed og eksisterende bystruktur gør det dog udfordrende at finde nye stilleområder – og derfor er det også desto mere vigtigt at beskytte eksisterende områder for fremtiden.
De ni eksisterende stilleområder er optaget i kommuneplanen, som indeholder støjbeskyttende retningslinjer. Det betyder eksempelvis, at støjbelastningen maksimalt må være 55 dB og helst mindre end 45 dB i Frederiksbergs Kommunes stilleområder.
Kommunen arbejder aktivt for, at områderne forbliver stille i forbindelse med planer og regulering af aktiviteter i området. Det gør de ved eksempelvis at etablere levende hegn med træer og buske mod S-togets banestrækning langs Grøndalsengen, som både gør området grønnere og afskærmer trafikstøjen visuelt. Undersøgelser viser nemlig, at hvis kilden til støjen er ude af syne, så er den oplevede gene typisk lavere for borgerne. Et andet eksempel er Den Grønne Sti, hvor der er forbud mod at køre på knallert.
Stilleområde – hvil ørerne på et offentligt tilgængeligt areal
Et stilleområde er et offentligt tilgængeligt areal, hvor der er relativt stille. Det kan være et hjørne af byen, hvor fuglesang og susen i træerne er mere markant end motorstøj. Der er dog ikke specifikke krav til et stilleområdes støjniveau i dB.
Stilleområder kan indgå som en del af kommunens planlov. Det er et område der er relativt fritaget fra byens støj, eksempelvis en kirkegård, en park, eller et gammelt godsbaneområde.
Ved at udpege et område til et stilleområde kan det beskyttes i lang tid. Stilleområder kan godt indeholde dagligdags rekreative aktiviteter som eksempelvis boldspil, motionsaktiviteter og lejlighedsvise koncerter.
Artikel i Trafik og Veje
I samarbejde med Glostrup og Frederiksberg kommuner skrev Silent City i marts 2025 artikel ‘Byens stille åndehuller – et greb i kommunens støjplanlægning’ i månedsmagasinet Trafik og Veje.
Du kan genfinde eksemplerne fra Glostrup og Frederiksberg på denne side.
Du kan læse hele artiklen her – vær dog opmærksom på, at du skal have abonnement for at læse den.
31. marts 2025