Støj fra andre kilder
En del borgere er generet af støj fra andre støjkilder end trafik. Rolibolig.dk har fokus på trafikstøj, men vi vil gerne hjælpe dig videre, som er generet af anden støj.
Det vurderes, at 7.000 boliger er udsat for støj over grænseværdierne fra jernbaner, og 1.800 boliger er udsat for støj over grænseværdierne fra de større lufthavne i Danmark. Dertil kommer, at cirka 35 procent af beboere i etageejendomme vurderes at være generet af nabostøj.
Nedenfor berøres kort støj fra jernbaner, flytrafik, virksomheder, byliv, naboer, og vindmøller – med henvisning til, hvor du kan søge mere information.
1. Støj fra jernbaner
4.691 boliger i Danmark er belastet af jernbanestøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 64 dB ifølge Banedanmarks kortlægning fra 2017. Støjen stammer hovedsageligt fra kontakten mellem hjul og skinner og faktorer som togtyper, hastighed og brokonstruktioner påvirker støjniveauet. Støj fra jernbaner er beregnet ud fra flere faktorer, såsom terræn, vejrforhold og tilstedeværelse af støjskærme.
Regulering og kortlægning af jernbanestøj
Grænseværdien for støj fra forbikørende tog er 64 dB for bolig- og rekreative områder i eller i nærheden af byområder. Denne grænseværdi er fastsat af Miljøstyrelsen, men ligesom grænseværdierne for støj fra vejtrafik, er den kun vejledende. Banedanmark kortlægger jernbanestøj hvert femte år, senest i 2022. Når en jernbanestrækning skal anlægges eller udvides, kræves en VVM-vurdering (Vurdering af virkninger på miljøet) for at sikre, at virkningerne på miljøet vurderes – herunder støj. Det danner grundlag for beslutningen om at give eller afslå tilladelse til anlægsprojekter.
Er du generet af støj fra jernbanen?
Hvis du bor i nærheden af en jernbane og føler dig generet af støj fra almindelig drift på jernbanenettet, kan du henvende dig til Banedanmark. Du kan eksempelvis anmelde støjgener via deres støjformular.
Fordelingen og antallet af klager påvirker, hvordan Banedanmark prioriterer støjreducerende indsatser.
Du kan læse mere om støj fra jernbaner her:
Vejledning fra Miljøstyrelsen, Støj og vibrationer fra jernbaner (1997)
Tillæg til Miljøstyrelsens vejledning (2006)
Banedanmarks støjhandlingsplan 2024-2029
2. Støj fra flytrafik
Støj fra flytrafik opfattes som mere generende end vejtrafikstøj. Cirka 1.800 danske boliger er belastet af flystøj. Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for flystøj i forskellige områder. For eksempel er grænsen for boligområder ved almene flyvepladser 45 dB og 55 dB for lufthavne. Disse værdier anvendes både ved miljøgodkendelser og til planlægning af nye områder.
Regulering og overvågning af flystøj
Trafikstyrelsen fastsætter støjbegrænsende regler for lufthavne, som minimum flyvehøjde, tidsbegrænsninger og ruter, der undgår boligområder. Overtrædelser kan straffes med bøder til flyselskaber.
Københavns Lufthavn overvåger støj med målestationer og offentliggør resultater via CPH Flight Tracker. Støj fra ambulanceflyvninger og redningsmissioner er undtaget fra regulering.
Er du generet af støj fra flytrafik?
Hvis du bor i nærheden af en lufthavn og er generet af støj fra flytrafik, kan du kontakte Lufthavnen eller Trafikstyrelsen.
Du kan læse mere om støj fra flytrafik her:
Vejledning fra Miljøstyrelsen, Støj fra flyvepladser
3. Støj fra virksomheder
Virksomheder dækker alle typer fra fabrikker, kraftværker og lignende til for eksempel vognmandsforretninger, værksteder, butikker og restauranter. Som udgangspunkt gælder det, at de alle skal leve op til Miljøbeskyttelseslovens formål om at forebygge støjulemper, men loven indeholder ikke grænseværdier.
Større virksomheder har dog ofte miljøgodkendelser, der fastsætter, grænseværdier for hvor meget de må støje, mens mindre virksomheder som udgangspunkt ikke har præcise støjgrænser, medmindre kommunen udsteder et påbud. Miljøstyrelsen har vejledende grænseværdier, som kan justeres efter konkret vurdering, for eksempel hvis støjdæmpning er for dyrt.
Støjgrænser varierer efter område
Vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj varierer afhængigt af område og tidspunkt på dagen. I erhvervsområder er grænseværdierne højere, mens boligområder har lavere grænseværdier, især om natten. Hvis en virksomhed overskrider grænseværdierne, kan området betegnes som støjbelastet, selv hvis miljømyndighederne har godkendt det. Ved klager kan kommunen kræve, at virksomheden foretager støjmålinger og reducerer støjen, hvis den er for høj.
Er du generet af støj fra en virksomhed?
Hvis du er plaget af støj fra en virksomhed, kan du først kontakte virksomheden for at se, om problemet kan løses. Hvis det ikke hjælper, kan du klage til kommunen, som vurderer sagen og eventuelt kræver, at virksomheden dæmper støjen. I visse tilfælde håndteres klagen af Miljøstyrelsen.
Du kan læse mere om støj fra virksomheder her:
Miljøstyrelsens vejledning 4/2006, Støjkortlægning og støjhandlingsplaner
Miljøstyrelsen vejledning 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder
Miljøstyrelsens vejledning 6/1984, Måling af ekstern støj fra virksomheder
Miljøstyrelsens vejledning 5/1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder
4. Støj fra byliv
En anden kilde til støj er støj fra bylivet, især i storbyer. Støj fra bylivsaktiviteter tæller støj fra restauranter, barer, koncerter og samt generelt fra feststemte folk i gaden og andre store menneskemængder. Mange byboere føler sig generet af støjen, og det skaber ofte debat om balancen mellem et aktivt byliv og behovet for ro.
Kommunen har ansvar for at regulere støjen via påbud, begrænsning af udendørs serveringstider og krav til lydniveauer på spillesteder. Politiet kan også gribe ind ved offentlig forstyrrelse.
Støjregulering i byer
I eksempelvis København er der faste grænseværdier for støj fra restaurationer, og kommunen modtager flere klager over bylivsstøj end trafikstøj. Grænserne varierer afhængigt af områdets karakter, og der er særregler for udendørs servering og musikarrangementer.
Andre byer, som Amsterdam og London, har indført natborgmestre for at styrke dialogen mellem nattelivet og beboerne, hvilket har inspireret til lignende initiativer i Danmark.
Er du generet af støj fra byliv?
Hvis du er generet af støj fra byliv, så tag først kontakt til den ansvarlige for støjen (værtshuset etc.). Hvis det ikke har effekt, kan kommunen kontaktes.
Du kan læse mere om støj fra byliv her:
Københavns Kommunes miljøkrav 2018, Forskrift for indretning og drift af restaurationer
Københavns Kommunes miljøkrav 2018, Forskrift for udendørs musikarrangementer
5. Støj fra naboer
Nabostøj er uregelmæssig og består af forskellige lyde, som påvirker folk forskelligt. Det er ikke kun støjens volumen, men også hvornår og hvor ofte lydene høres, samt forholdet til naboen, der afgør, om støjen opleves generende. Over en tredjedel af lejlighedsbeboere i Danmark er generet af nabostøj, især i ældre bygninger med dårlig lydisolering.
Kontroltab og stress
Nabostøj adskiller sig fra trafikstøj ved, at når man kan høre sine naboer, danner man sig hurtigt billeder af, hvad de laver – nabostøj er i den forstand fuld af informationer. Det kan føre til irritation og stress. Fordi støjen er uforudsigelig, oplever mange et kontroltab, der kan forstærkes, hvis støjen forstyrrer søvnen. Dette kontroltab kan føre til følelser af afmagt hos de berørte.
Er du generet af støj fra naboen?
Nabostøj opleves ofte som et adfærdsmæssigt problem, hvor løsningen er, at enten støjende naboer ændrer adfærd, eller at de generede viser større rummelighed. Men i ældre bygninger kan støjproblemer også skyldes manglende lydisolering. For at mindske nabostøj bør boligforeninger fremme fælles dialog om støj og sikre, at husordener er tidssvarende.
Fælles arrangementer og introduktion af nye beboere kan styrke naboskabet og mindske konflikter. Desuden kan lydisolerende foranstaltninger være nødvendige i ældre bygninger.
Du kan læse mere om støj fra naboen her:
Nabostoj.dk’s hjemmeside med forskning, videoer og relevante håndbøger
6. Støj fra vindmøller
Støj fra vindmøller er en mindre udbredt støjkilde end trafikstøj, men opleves ofte som mere generende. Undersøgelser har vist, at støj fra vindmøller opleves mere generende for naboerne end støj fra de fleste andre støjkilder.
I Danmark er der fastsatte grænseværdier for vindmøllestøj, som sikrer, at ingen boliger officielt betragtes som støjbelastede af vindmøller. Til sammenligning er 724.000 boliger påvirket af trafikstøj. Desuden er der specifikke grænseværdier for lavfrekvent støj fra vindmøller, hvilket er særligt for Danmark.
Helbred og vindmøllestøj
Der ikke er afgørende beviser for, at vindmøllestøj medfører hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller negative fødselsudfald ifølge en undersøgelse fra 2019 udført af Kræftens Bekæmpelse. Der blev dog fundet en sammenhæng mellem høje støjniveauer fra vindmøller og øget brug af sovemedicin og antidepressiv medicin blandt ældre over 65 år.
Du kan læse mere om støj fra vindmøller her:
Miljøstyrelsens vejledning om støj fra vindmøller (2021)
Afsnittet om støj fra vindmøller på Miljøstyrelsens hjemmeside
1. januar 2023