Støj fra vejtrafik
Støj fra en vej er ikke konstant, men varierer blandt andet med trafikkens mængde, hastighed og typen af køretøjer.
Langs veje med spredt trafik kan der være meget store udsving i støjniveauet – fra ingen støj til meget støj, når et enkelt køretøj passerer. Omvendt vil støjen langs veje med tæt trafik flyde sammen og blive mere konstant. Der er også en variation over døgnet, hvor der er mest trafik og støj i myldretiden og mindst midt om natten.
Trafikkens sammensætning spiller også en rolle for støjniveauet. En lastbil støjer cirka 10 gange så meget som en personbil. Derfor har antallet af tunge køretøjer på en vej stor betydning for mængden af støj. Motorcykler og udrykningskøretøjer kan også ændre lydbilledet væsentligt i kortere tidsrum.
Trafikstøjens forskelligartede karakter og døgnvariationerne betyder, at kortlægninger af støjproblemers omfang næsten altid foregår via beregninger, hvor data om blandt andet trafikmængder og bygninger er grundlag for at fastlægge støjniveauer. Støjberegninger er baseret på viden om støjen fra danske køretøjer, der er indhentet ved store måleprogrammer.
Hastighed og kørsel
Trafikkens hastighed spiller ind. Jo højere hastighed, jo mere støj. Ændres den gennemsnitlige hastighed på en vej med 10 kilometer, vil støjen ændres med 1 – 1,5 dB. Det er en lille ændring, men har betydning for alle, der bor og færdes ved vejen.
Det er også karakteristisk, at trafik med mange accelerationer og opbremsninger kan give mere støj end trafik med jævn hastighed. Moderne biler støjer dog normalt kun lidt mere, når de accelererer ved for eksempel et vejkryds. Men kraftige accelerationer og ulovlige udstødningssystemer – ikke mindst på motorcykler og knallerter – kan støje væsentligt mere end normal kørsel og være til stor gene for naboer og dem, der færdes langs vejen.
Ændring i hastighed | Ændring i støjniveau |
Fra 130 til 120 km/t | 0,9 dB |
Fra 120 til 110 km/t | 0,9 dB |
Fra 110 til 100 km/t | 0,9 dB |
Fra 100 til 90 km/t | 0,9 dB |
Fra 90 til 80 km/t | 1,3 dB |
Fra 80 til 70 km/t | 1,4 dB |
Fra 70 til 60 km/t | 1,4 dB |
Fra 60 til 50 km/t | 1,5 dB |
Fra 50 til 40 km/t | 1,2 dB* |
Fra 40 til 30 km/t | 0,7 dB* |
Virkningen af hastighedsnedsættelser. Der er forudsat 10 procent tunge køretøjer og en typisk fordeling af trafikken over døgnet. Den støjdæmpende effekt kan lægges sammen, så en nedsættelse af hastigheden fra for eksempel 80 kilometer i timen til 60 nedsætter støjen med cirka 2,8 dB.
Læs mere om hastighed og kørsel.
Trafikmængder over døgnet
Trafikken ændrer sig som nævnt i dagens løb. Der er mest trafik i morgen- og eftermiddagstimerne og mindst midt om natten. Også trafikkens sammensætning ændrer sig typisk hen over døgnet – for eksempel kan der på motorveje være forholdsvis flere tunge køretøjer om natten. Desuden opleves trafikstøj om aftenen og om natten mere generende end om dagen. Den samlede støj fra vejene er derfor også et spørgsmål om trafikkens fordeling over døgnet.
Antallet af køretøjer har naturligvis afgørende betydning for støjen, men der skal ske ret store ændringer i trafikmængden, før det slår mærkbart igennem på støjniveauet. En ændring i trafikmængden på 10 procent trafik vil ændre støjen med blot 0,5 dB. Men en halvering eller fordobling af trafikken vil ændre støjen med 3 dB.
Dæmpning af støjen: | Kan opnås ved at: | Ændringen opleves som: |
1 dB | Fjerne 25 % af trafikken eller sænke hastigheden med 10 km/t | En meget lille ændring |
2 dB | Anvende støjreducerende asphalt, eller sænke hastigheden med 10 – 20 km/t | En netop hørbar ændring |
3 dB | Fjerne 50 % af trafikken, eller øge afstanden til vejen til det dobbelte eller sænke hastigheden med 20 km/t | En hørbar, men lille ændring |
5 dB | Fjerne 65 % af trafikken eller anvende støjskærm eller støjvold | En væsentlig og tydelig ændring |
10 dB | Fjerne 90 % af trafikken eller anvende høj støjskærm eller høj støjvold | En stor ændring. Lyder som en halvering af støjen |
20 dB | Fjerne 99 % af trafikken, eller bygge etageboliger med lukkede gårdrum | En meget stor ændring |
Læs mere under hastighed og kørsel.
Motorstøj og dækstøj
Støjen fra et køretøj er en kombination af lyden fra motoren, som driver bilen frem, og lyden fra dækkenes kontakt med vejbanen. Støjen fra køretøjerne afhænger derfor ikke blot af motortypen, men i høj grad også af dæktype og vejbelægning. Hvilken af støjkilderne, der er den dominerende, er også meget afhængige af hastigheden.
- Støjen fra motoren i en personbil er dominerende, når man kører mindre end cirka 35 km/t. Ved højere hastigheder er det støjen fra dækkenes kontakt med vejbanen, som dominerer.
- For lastbiler og andre tunge køretøjer skifter den dominerende støjkilde fra motor til dæk/vejbane ved 55 – 60 km/t.
På lande- og motorveje er det derfor dæk- eller vejbanestøjen, som er den vigtigste støjkilde.
Når du køber nye dæk til din bil, så vælg en type, der støjer mindre. Du kan se på det mærke, som alle dæk skal have, om det er en mindre støjende type. Dette mærke findes i dag på alle nye dæk. De to øverste felter handler om brændstoføkonomi og vejgreb i vådt føre. Det nederste felt indeholder et tal for, hvor meget dækket støjer – jo lavere jo bedre. Tre sorte bølger: Mere støjende dæk. To sorte bølger: Dæk med gennemsnitlig støj. En sort bølge: Mindre støjende dæk. Vælg så vidt muligt dæk med én sort bølge.
Læs mere under dækstøj.
Forskellige typer af køretøjer – forskelligt støjniveau
Forskellige typer af køretøjer støjer forskelligt. Vi har samlet nogle af dem nedenfor – fold ud og få indblik i støjniveauet for dem.
Elbiler
Elbiler har i mange år været udråbt til at være løsningen på problemer med trafikstøjen. Og elbilernes indtog vil også medføre en reduktion af trafikstøjen. Men antagelsen om, at elbilerne kan løse alle trafikstøjsproblemer, er fejlagtig.
Elbiler begrænser kun støjen fra bilens motor og ikke støjen fra kontakt mellem dæk og vejbane. Ved hastigheder over cirka 35 kilometer i timen er dækstøjen dominerende, og ved hastigheder over cirka 50 kilometer i timen har motorstøjen i praksis ingen betydning. Derfor støjer el-biler kun mindre end almindelige biler, når der er tale om veje med lave hastigheder – det vil sige veje i by- og villaområder. På landeveje og motorveje bidrager el-biler ikke til en reduktion af støjen. Dækstøjen kan blandt andet reduceres ved hjælp af støjreducerende asfalt.
Brug af eksempelvis busser med elmotorer kan dog bidrage til mindre støj i byområder med forholdsvis lave hastigheder på vejene. Det skyldes, at dækstøjen her først bliver dominerende ved 55-60 kilometer i timen. Derfor har motorstøjen fra tunge køretøjer som busser en betydning for veje i byområder med hastigheder under 60 kilometer i timen, da motorstøjen er den dominerende ved de relativt lave hastigheder.
Læs mere under elkøretøjer.
Lastbiler og busser
Tung trafik som lastbiler, busser og andre større køretøjer støjer omkring 10 gange så meget som personbiler og udgør på mange veje 5-15 procent af trafikken.
De tunge køretøjer er derfor årsag til cirka halvdelen af støjen fra de fleste større veje. De tunge køretøjer skiller sig tydeligt ud fra den øvrige støj og opleves ofte som særligt generende. Især i byområder kan de være en vigtig årsag til støjgener.
Ulovlige knallerter eller motorcykler
Ulovlige køretøjer og køretøjer i dårlig stand kan støje langt mere end andre køretøjer.
En lovlig knallert støjer fire gange så meget som en almindelig personbil og har den ulovlig udstødning, så kan den støje endnu mere. Støj fra ulovlige køretøjer er politiets opgave.
Støjens udbredelse fra vej til bolig
Støj, der spredes i omgivelserne, bliver svagere, når afstanden øges. Støjen aftager med cirka 3 dB, når afstanden fordobles hen over et terræn med hårde overflader. For eksempel asfalt, beton eller vandoverflader. Hvis terrænet er blødt – for eksempel græs eller anden beplantning – så kan dæmpningen være større.
Støjen kan bremses eller reflekteres
Støjens udbredelse påvirkes også af terrænets form, hvor høje bakker kan afskærme støjen. Bygninger vil også bremse støjen og kan ofte skærme bagvedliggende udearealer og boliger mod støj. Jordvolde eller støjskærme kan naturligvis også bremse støjen mellem vej og bolig. Massive barrierer for støjen kan reflektere støjen, og sende den retur i den retning den kom fra. En høj bygning på den ene side af vejen kan altså forstærke støjen i et åbent område på den anden side af vejen. Igen gælder det, at bløde overflader – som en jordvold – absorberer lyden, hvorimod hårde overflader, som en murstensfacade, reflekterer den.
Vind og vejr påvirker støjens styrke
Vejrforholdene påvirker også støjens styrke, når den spredes. Jo større afstand, jo mere betyder vejrforholdene. Det gælder især vinden – medvind forstærker støjen og modvind kan bremse den.
Bor du nogle hundrede meter fra en befærdet vej, kan du derfor opleve, at støjen nogle gange er kraftig og andre gange svag, selvom trafikken er den samme. Det skyldes vejrforholdene. Tæt på vejen er støjen mere konstant, og der har vejrforholdene mindre betydning.

Figuren viser, hvordan støj fra en vej spredes til begge sider. I højre side er der en tre meter høj støjskærm, som betyder, at støjen i de nederste etager i boligblokken til højre er lavere end i venstre side. Der er også mindre støj på det udendørs areal mellem vejen og boligblokken. Støjskærmen virker ikke ved de øverste etager i højre side. Eksemplet er en vej med 10.000 biler i døgnet og hastighed 50 kilometer i timen. Bygningerne er 20 meter høje.
Analyse af hastighedsnedsættelser
I foråret 2023 udarbejdede Artelia Group en analyse for Silent City, hvor de så på effekterne for Københavns omegnskommuner ved at sænke hastigheden på motorvejsnettet og de omkringliggende veje i hovedstadsområdet.
Analysen konkluderede blandt andet, at en hastighed på henholdsvis 80 kilometer i timen på motorvejene og 50 på de omkringliggende veje kan mindske antallet af støjbelastede boliger med 26.983 styk. Det svarer til hver fjerde bolig, som er udsat for en støjbelastning over den vejledende grænseværdi på 58 dB. For stærkt støjbelastede boliger med en belastning over 68 dB er der tale om næsten en halvering.
Vedligehold af veje
Ujævne dæksler i vejen og ujævnheder i vejbelægningen kan også være årsag til mere støj end normalt. Vejbump kan udformes, så de ikke giver ekstra støj, men det modsatte kan også være tilfældet.
Det er den lokale vejmyndighed, kommunen eller Vejdirektoratets opgave at vedligeholde vejene.
Læs mere her.
Krav ved typegodkendelse af et køretøj
De seneste 40 år har der været internationale grænseværdier for, hvor meget støj køretøjer må udsende. Reglerne er en del af typegodkendelsen af nye køretøjer. Støjkravene bliver løbende skærpet, og det forventes, at det også vil ske løbende i fremtiden.
Men det går langsomt. Fordi bilindustrien får lang tid til at indstille sig på de nye krav, og fordi der går lang tid, før gamle biler er udskiftet med nye og mindre støjende. I forhold til de biler, der kører på vejene i dag, kan de nyeste krav medføre, at støjen fra den samlede bilpark reduceres med 2-4 dB i 2030. Dæmpningen vil være størst for personbiler og mindst for tunge køretøjer. I 2012 kom der helt nye EU-regler om støj fra dæk. Disse krav vil have effekt forholdsvis hurtigt, fordi dæk udskiftes regelmæssigt og hyppigere end køretøjer.
Senest opdateret: 1. marts 2025