Støj og gene

Når mennesker generes af støj, er det den første indikator på, at der er noget galt med lydmiljøet. Generelt betyder mere støj i gennemsnit højere støjgene. Nedbringer vi støjen, går støjgenerne i gennemsnit ned, men der er også andre faktorer, der betyder noget for, hvordan vi oplever støj, og om den generer os.

Støjgene er en individuel og dermed subjektiv oplevelse og afhænger af de omstændigheder, støjen optræder i og hvilke personer, der er udsat for støjen.

Den gene et menneske oplever af trafikstøj afhænger af mange faktorer. Det kan være kilden til støjen, hvilken sammenhæng støjen er opstået i, samt personens alder eller holdninger.  Der er dog nogle mønstre i opfattelsen af støj i befolkningen – eksempelvis opfattes støj fra motorveje generelt mere generende end støj fra byveje.

Hvornår bliver lyden til støj?

Lyd har positive og negative effekter på mennesker. Lyd er et vigtigt kommunikationsmiddel, lyd kan være god underholdning, men lyd kan også være uvedkommende eller uønsket. Uønsket lyd kaldes støj. Hvad der for nogle personer er ønsket lyd, kan for andre være støj. Visse typer af lyd betegnes altid med støj – for eksempel trafikstøj og nabostøj – fordi de almindeligvis er uønskede.

Hvad er støjgene?

Støjgene er en følelsesmæssig og holdningsmæssig reaktion fra en person, der er udsat for støj i en given kontekst. Konteksten kan beskrives som de sammenhænge, støjen optræder i – det vil sige alle de omstændigheder og betingelser, der betyder noget for personens følelse eller vurdering. Konteksten kan være typen af støjkilde, tidspunktet på døgnet, varigheden, omgivelserne, arbejds- eller fritidssituationen og lignende.

Der er også personlige forhold, der påvirker niveauet af støjgene for en person. De kan være demografiske karakteristika som køn, alder og uddannelse, men også den enkeltes baggrund, forventninger, humør og støjfølsomhed, betyder noget for, hvordan en person oplever en støjgene.

Der er ikke en én til én sammenhæng mellem støjens styrke målt i eksempelvis decibel og støjgenen. I hvor høj grad en person bliver generet af støjen afhænger blandt andet af situationen og tidspunktet (konteksten), hvem du er og din holdning til støjkilden..

Støjens virkninger

Støj har en række negative effekter på mennesker, som er opsummeret i nedenstående figur. Støjgener kan hos den enkelte føre til eksempelvis søvnforstyrrelser, der igen kan føre til stress og stressrelaterede helbredseffekter – læs mere om sundhedsmæssige konsekvenser. Støj kan også give indlæringsproblemer og støjbelastede boliger kan tabe værdi.

Overblik over støjens negative virkninger.

Sådan måles støjgene

Støjgene måles ved at spørge de personer, der er udsat for støjen, hvor generede de er. Det kaldes den selvrapporterede støjgene. Ved at spørge på en struktureret og veldefineret måde fås pålidelige resultater, som kan sammenlignes med andre undersøgelser.

Undersøgelser af støjgene gennemføres som regel i overensstemmelse med en standard [1], som definerer, hvordan undersøgelser af støjgener skal udføres, og hvordan spørgsmål skal formuleres. Der bruges blandt andet et standardiseret spørgsmål og en numerisk skala fra 0 til 10, hvor 0 svarer til ingen gene og 10 svarer til ekstrem gene.

Det standardiserede spørgsmål og svarskala til måling af støjgene.

Personer, der har svaret i kategorierne 8-10, er ’Stærkt generet’. Personer, der svarer 5-7 er ’Generet’ og personer, der svarer 1-4 er ’Lidt generet’.

Politisk og til beregning af grænseværdier betragtes det som en acceptabel balance mellem støjgener og andre interesser, at maksimalt 10 procent er ’Stærkt generet’. Her skal man huske på, at der i gruppen af personer, der er udsat for støjen, vil være en langt større del end de 10 procent, som er generet af støjen, men som ikke falder inden for kategorien ”Stærkt generet”.

En lang række psykologiske og kontekstafhængige faktorer betyder, at mennesker oplever støjgenen forskelligt, og den er således afhængig af andre forhold end det objektive støjniveau. Læs mere om dette under oplevelse af trafikstøj.

Sammenhæng mellem vejtype og støjgener

Vejdirektoratet har gennemført flere undersøgelser, som viser sammenhæng mellem støj fra veje og støjgener. I en undersøgelse fra 2016 har næsten 7.000 personer svaret på et spørgeskema om støjgener fra vejtrafikken.

I figuren nedenfor ses det, hvordan den procentdel af befolkningen, der angiver at være ’Stærkt generet’ reagerer på forskellige støjniveauer L_den (gennemsnit over døgnet) og vejtyper. Støjniveauerne fra trafikken er beregnet for den mest støjeksponerede facade på boligerne.

Dosis-responskurverne viser sammenhængen mellem støjens styrke, angivet som støjniveau i L_den, og den gennemsnitlige procentdel af ’Stærkt generet’.

Det ses af figuren, at procentdelen af stærkt generede borgere som forventet stiger, jo kraftigere trafikstøjen er. Men det ses også, at trafikstøj fra motorveje opfattes som væsentligt mere generende end trafikstøj fra byveje. Ved et niveau på L_den = 58 decibel, som er Miljøstyrelsens vejledende grænse for vejstøj, er procentdelen af stærkt generet cirka tre gange så høj for motorveje som for byveje. Hvis vi ser på niveauer, hvor 10 procent er stærkt generet, ses at motorvejsstøjen opleves som ni decibel mere generende end støjen fra byveje.