Støjskærme

Støjskærme ser man ofte som lange forløb langs større veje, men mindre lokale støjskærme kan også være effektive til lukning af åbninger ind til ellers uafskærmede gårdmiljøer eller til afskærmning af mindre udendørs opholdsarealer.

En støjskærms støjdæmpende virkning afhænger først og fremmest af dens højde og placering i forhold til vejen og naboerne. Den virker bedst, hvis den står tæt på støjkilden eller modtageren. Når en støjskærm placeres langs et boligområde, bør den så vidt muligt føres et pænt stykke forbi området til begge sider, eller ned langs siderne vinkelret på vejen i begge ender. Individuelle støjskærme, der kun omfatter en enkelt ejendom er ikke hensigtsmæssig, da den vil have begrænset effekt.

Når man planlægger støjskærmsprojekter bør der også indgå en lang række overvejelser som ikke udelukkende relaterer sig til støj. En støjskærm kan f.eks. have uhensigtsmæssige skyggeeffekter, den kan påvirke udsigten fra boligerne og den kan påvirke samspillet mellem bløde og hårde trafikanter. Det er derfor vigtigt, at et støjskærmsprojekt gennemløber en række faser, hvor disse og andre forhold vurderes nøje.

En støjskærm i skel til vejen skal strække sig ud til begge sider for at få den ønskede effekt. Alternativt skal den, som vist, føres langt op i skel mellem ejendommene. Det kræver imidlertid samarbejde med naboerne, fordi en effektiv skærm skal være højere end de normale 1,8 meter, der kan accepteres i et naboskel. En mindre skærm omkring boligens primære opholdsareal, f.eks. terrassen, er måske en bedre løsning.

En typisk støjskærm langs en vej har en højde på 2,5 – 4 meter. Den største nedsættelse af støjen sker i området lige bag skærmen, f.eks. i første husrække, mens effekten aftager med større afstand fra vejen. (Men det vil naturligvis også typisk være boligerne tættest på vejen, der har det største behov for mindre støj). Hvis der er tale om en afskærmning af mindre opholdsarealer og lignende kan en lavere afskærmning ofte være tilstrækkelig.

I første husrække vil støjen normalt kunne nedsættes med 6 – 8 dB, undertiden mere. Det vil de fleste opleve som op mod en halvering af støjen. I anden husrække vil skærmens effekt være mindre, men i de fleste tilfælde vil beboerne også her opleve en tydelig og mærkbar forbedring.

Materialer og udseende

Støjskærme er tydelige elementer i bybilledet. De skal derfor have et udseende, så de passer ind i de bymæssige sammenhænge ved vejen og fra nabosiden. De lydtekniske krav til en støjskærm er ret simple, så der er gode muligheder for at arbejde med forskellige materialer og udformninger. Det kan overvejes, om der er forhold i det lokale visuelle miljø, som særligt taler for valg af bestemte materialer, som træ, stål, beton, aluminium, transparens, grønt/organisk mv.

En støjskærm bør have en vægt på mindst 20 kg/m2 og den skal være vedvarende tæt, herunder slutte tæt mod terræn. Man får ikke større støjdæmpende virkning ved at gøre skærmen tungere, men højden kan have stor betydning. Hvis der på den modsatte side af vejen er støjfølsomme områder, kan det undertiden være nødvendigt, at støjskærmen er opbygget af lydabsorberende materialer, der ikke kaster støj over på den anden side af vejen. En lydabsorberende skærm kan være udført med en delvist åben overflade, som sidder foran en lydabsorberende mineraluld eller tilsvarende. Et eksempel på en lydreflekterende støjskærm er en skærm udført i glas.

Ved valg af materialer og udformning af støjskærme bør følgende forhold desuden overvejes:

Fundering: Støjskærme er som regel så høje, at der skal gennemføres en ingeniørmæssig beregning af fundamenter, så der er sikkerhed for, at skærmen ikke vælter i storm og i øvrigt kan holde i mange år. Man bør anvende stålsøjler fremfor træstolper, som før eller siden rådner.

Hærværk: Indbyder materialeoverflader til graffiti? Nogle overflader er mere udsatte for graffiti end andre.

Træskærme: Bortset fra søjlerne (der bør være af stål), kan træ være et materiale, der passer godt ind i et miljø med parcelhushaver o.lign. Det er et materiale, der i denne type bymiljøer ofte anvendes til andre hegn mv. Desuden kan skærme udført i træ være lettere at reparere ved påkørsel eller andre skader end støjskærme udført i andre materialer.

Transparente skærme, skærme i stål, aluminium eller andre materialer: Transparente skærme kan reducere gener fra skyggekast og bidrage til, at skærmen er mindre visuelt dominerende.

Følgende forhold bør man være opmærksom på, når transparente skærme, skærme i stål, aluminium eller andre materialer skal indgå i et skærmprojekt: Modstandsdygtighed overfor hærværk, lysreflekser fra køretøjer og solen, behov for rengøring. Bemærk også at specielle materialer og elementer kan være vanskelige at skaffe ved fremtidige reparationer. Overordnet set anbefales kunststof (akryl) frem for glas.

Beplantning: Beplantning kan bidrage til, at en støjskærm visuelt tilpasser sig omgivelserne og bidrager med et attraktivt helhedsindtryk og udtrykker årstidernes skift. Slyngplanter, buske og træer kan dæmpe den dominerende virkning af en støjskærm. Beplantning ved støjskærmens fod eller i forhøjede plantebede kan få skærmen til at virke lavere.

Dog er der følgende forhold, som man bør være opmærksom, når beplantning skal indgå i et skærmprojekt: Særlige vedligeholdelsesbehov, vanding, saltbelastning, påvirkning fra vejvand og tilstrækkeligt lysadgang til planterne. Hvis træer og buske står tæt på støjskærmen, kan grene, der slår mod skærmens overflade give slid og misfarvning.

Fundamenter til støjskærme skal have forholdsvis kraftige dimensioner. Der bør altid anvendes stålsøjler og støbte fundamenter.

Eksempler på støjskærme udført i hhv. pileflet og som et træhegn. Eksemplet til højre viser, hvordan et grønt område kan ændres fra et åbent område ud til vejen til et område, der kan bruges af beboerne til ophold og lej.

Hvis der kan være risiko for gener fra skyggekast, kan de begrænses ved at udføre den øverste del af støjskærmen i et transparent materiale.

Beplantning kan bidrage til, at en støjskærm visuelt tilpasser sig omgivelserne, fastholder et attraktivt helhedsindtryk og udtrykker årstidernes skift.

Økonomi ved etablering af støjskærme

Man må alt andet lige forvente, at prisen pr. løbende meter støjskærm er højere for mindre projekter med korte skærmstrækninger. Prisforskellen er i nogen grad også afhængig af de anvendte materialer, f.eks. vil en skærm udført i trykimprægneret træ være relativt billig, mens en skærm udført i stål og glas vil være relativt dyr.

Der er en grundlæggende pris for den egentlige støjskærm, d.v.s. materialer, fundering og montage. Men dertil skal lægges en række yderligere omkostninger:

Information og dialog med beboere
Projektering, støjberegninger, udbud og tilsyn under udførelse
Evt. erhvervelse af arealer
Omlægning af ledninger i jorden
Arbejdspladsindretning
Trafikregulering i forbindelse med anlægsarbejdet
Beplantning

Andre forhold, der kan påvirke prisen, er komplicerede jordbundsforhold, som stiller særlige krav til støjskærmens fundering. Ledninger i jorden kan ofte også vise sig at være i konflikt med støjskærmen og medføre behov for omlægning af ledninger eller anvendelse af særlige funderingsteknikker.

Der findes tre vejledninger om støjskærme langs veje, som også kan være til inspiration for mindre projekter. De kan søges på nettet og findes på www.vejregler.dk:

Planlægning af støjskærme, Vejregler 2015
Projektering af støjskærme, Vejregler 2015
Drift af støjskærme, Vejregler 2015

Et egentligt budget for et konkret støjskærmsprojekt kan for større projekter kræve gennemførelse af et forprojekt, der bl.a. afklarer de forhold, der er nævnt ovenfor.

Priseksempel på mindre støjskærmsprojekter:

Som et indledende økonomisk overslag må man forvente at etablering af støjskærme med en højde på 2,5 – 4 meter vil koste 5.000 – 10.000 kr. pr. løbende meter. Dette overslag omfatter planlægning, forundersøgelser, fundering, udgifter til entreprenør, projektering og tilsyn samt bygherreadministration og uforudseelige udgifter. Eventuel beplantning og afvanding er ikke omfattet. Det er naturligvis ikke uden betydning for prisen, hvilke materialer, der anvendes til selve støjskærmen, men kun ca. 30 % af den samlede pris går til de egentlige støjskærmelementer. Andre ca. 30 % er fundering og resten anvendes til øvrige omkostninger.

Eksempel på støjskærm udført i træ. Stolperne er galvaniseret stål indstøbt i punktfundamenter af beton. Valget af trykimprægneret træ som det primære materiale betyder, at denne skærm vil ligge i den lave ende af prisintervallet for støjskærme. Prisen kan dog blive høj alligevel, hvis der f.eks. er komplicerede jordbundsforhold eller behov for ekspropriering af arealer.

Naboforhold ved opsætning af støjskærme i skel og/eller på naboejendom

Etablering af en støjskærme i skel eller tæt ved skel til private boliger er en markant ændring af det nære miljø. En god og velovervejet dialog med de berørte beboere og ejere er derfor af stor betydning for et godt forløb omkring etablering af støjskærmen.

Information og dialog bør indledes på et tidligt tidspunkt, evt. allerede i forbindelse med forundersøgelser og planlægning af et støjskærmprojekt. De forhold, der ofte påkalder sig særlig interesse, er:

Støjskærmens dimensioner (højde, udstrækning)
Støjreducerende virkning
Udseende – ikke mindst på siden mod naboerne
Skyggekast og dermed gennemsigtighed/transparens
Placering, især i forhold til naboernes egne skel (Hvis en støjskærm ønskes placeret i skel, skal man være opmærksom på, at fundamentet vil gå ind over skel med op til ½ meter).
Fjernelse af eksisterende beplantning og evt. genetablering
Betingelser for evt. areal, der ligger mellem skærm og skel (vedligeholdelse, brugsret)
Regler for brug af støjskærmens side mod naboskel
Regler for vejmyndighedens adgang til støjskærmes naboside
Stigennemføringer (kan lette færdsel, men er også åben for uvedkommende, f.eks. knallertkørere, der kan påvirke tryghedsoplevelsen i området)
Naboer på den modsatte side af vejen har typisk interesse for udseende samt reflekteret støj og lys.

Et velegnet redskab er informationsmøder med gennemgang af projektet og eventuelle alternative løsninger, ved hjælp af overheads, modeller, plancher, lytteeksempler mv.

Juridiske forhold

Hvis støjskærmen placeres i skel eller tæt ved skel mod naboejendomme, bør der tinglyses deklarationer på de berørte matrikler. De skal sikre støjskærmen mod overlast, f.eks. ved senere at blive brugt som en del af bebyggelsen på nabosiden, men også for at sikre adgang til vedligehold af støjskærmen på begge sider.

Andre forhold

Ved planlægning af støjskærme langs med en eksisterende vej skal det undersøges, hvilke ledninger, der ligger i jorden på strækningen. Typiske ledninger i jorden er regn- og spildevandsledninger, vandledninger, el-ledninger, gas og fjernvarme samt telefon og fibernet.

STØJSKÆRME