STØJSKÆRME

Støjskærme ser du ofte som lange forløb langs større motorveje, men mindre lokale støjskærme eller støjhegn kan også være effektive.

 

Private støjhegn ved egen bolig eller bebyggelse

Hvis du selv vil bygge et støjhegn, så kan det være et godt redskab til at begrænse støj fra trafik.  Det kan som udgangspunkt placeres i skel mod vejen, men der er nogle forhold, du skal være opmærksom på, for at få en god virkning, hvor støjen ved din bolig bliver lavere.

 

Afgørende for et støjhegns virkninger er følgende:

Højde: Jo højere, jo mere støjdæmpning. Som udgangspunkt kan man ikke sætte hegn i skel, der er højere end 1,8 meter. Men det vil være en god idé at undersøge om man kan få lov til, for eksempel i skel mod en støjende vej, at sætte et højere hegn. En højde på 2,5 meter vil ofte være en god løsning. Mange støjskærme, som etableres langs kommuneveje, er 3 – 3,5 meter høje. Langs motorveje kan de være op til 6 meter høje.

Placering i forhold til vejen: Virkningen er bedst, hvis hegnet står tæt på støjkilden (hvilket vil sige vejbanen) eller på modtageren (haven, terrassen osv.). For private projekter kan man normalt ikke komme tættere på vejen end eget skel til vejen. Man kan derfor overveje, om hegnet skal stå tættere på et vigtigt udendørs opholdsareal – altså indenfor skellet.

Udstrækning til siderne: Støjen kommer også ind fra siderne. Derfor er det en fordel, hvis man kan få et samarbejde med naboerne, så hegnet kan få et længere, sammenhængende forløb. Et større, fælles projekt kan formentlig også gøre det lettere at få kommunens accept af et hegn i skel mod vejen, der er højere end 1,8 meter. Hvis naboerne ikke er interesserede, bør du overveje at lade hegnet gå et stykke op i skel vinkelret på vejen. Her skal du også være opmærksom på, at du ikke uden tilladelse kan bygge højere end 1,8 meter.

Tæthed: Sørg for, at hegnet er tæt overalt, også i samlinger ved stolper, og er udført, så det bliver ved med at være tæt i hele levetiden. Det skal helst også være tæt mod terræn, så støjen ikke kan komme ind gennem en sprække mellem jorden og hegnet. Det betyder, at man med fordel kan bruge en løsning, hvor overgangen mellem støjhegnet og jorden er en betonbjælke.

Vægt: Den støj, der går gennem støjhegnet, skal være uden betydning i forhold til den støj, der går over eller udenom hegnet. Derfor skal hegnet have en vis vægt, men 15 – 20 kg/m² er tilstrækkeligt. Det kan man for eksempel opnå med 25 mm træ (brædder, plader etc.). Derfor anbefales det, at du anvender mindst 25 mm træ eller tilsvarende. Det kan eventuelt være to lag brædder, som også vil være en løsning, der kan bidrage til en god tætning. Mere vægt end 15 – 20 kg/m² er spild.

Mineraluld: Støjskærme, der placeres af vejmyndigheder langs kommunens eller statens veje, er ofte opbygget med mineraluld eller et andet porøst materiale på siden mod vejen. Det skal sikre, at skærmen ikke kaster støj over på den anden side af vejen, hvor der kan være boliger. I praksis er det ofte ikke noget problem, men det kan være tilfældet, hvis en høj støjskærm står meget tæt på vejen. Mineralulden har ingen betydning for skærmes virkning på nabosiden. Det betyder, at man ved et privat projekt ikke selv får gavn af en løsning, hvor der indgår mineraluld i støjhegnets side mod vejen. Hvis der er tale om en kortere strækning, måske kun ud for din egen grund og en placering i eget skel i nogen afstand fra vejen, så er der ikke risiko for, at genboen på den anden side af vejen får mere støj. Derfor er der ingen grund til at vælge en løsning med mineraluld, når du vil bygge dit eget støjhegn.

Her har grundejeren bygget sit eget støjhegn og brugt mineraluld på siden mod vejen. Hegnet har formentlig en god støjdæmpende virkning fordi det er tæt, har en god højde og går op i skel vinkelret på vejen. Mineralulden har inden betydning for hegnets støjdæmpende virkning hos grundejeren.

 

Et støjhegn omkring terrassen?

Hvis du i stedet for at sætte et støjhegn ud mod vejen, hellere vil skabe et mindre, afskærmet område, for eksempel på terrassen ved huset, så kan det være en god idé at bruge en løsning, der har mineraluld på indersiden (siden mod terrassen). Det vil nemlig forhindre, at den støj, der kommer over og uden om hegnet, reflekteres rundt mellem støjhegnet og bygningen.

En række leverandører tilbyder løsninger, der opfylder de anbefalinger, der er beskrevet herover. Du kan på internettet søge på ”støjhegn” og se mulighederne. Tjek, at de opfylder anbefalingerne og vælg den løsning, der passer dig med hensyn til udseende og økonomi.

Støj kommer også ind fra siderne. Derfor er det god idé at gå sammen med naboerne, eller sætte støjhegn et stykke op i skel vinkelret på vejen. Så opnår du, at støjen får en ekstra omvej. Figur: Rambøll

 

Støjskærme langs vejene – større projekter

En typisk støjskærm langs en vej har en højde på 2,5 – 4 meter. Den største nedsættelse af støjen sker i området lige bag skærmen, for eksempel i første husrække, mens effekten aftager med større afstand fra vejen. I første husrække vil støjen normalt kunne nedsættes med 6 – 8 dB, undertiden mere. Det vil de fleste opleve som op mod en halvering af støjen. I anden husrække vil skærmens effekt være mindre, men i de fleste tilfælde vil beboerne også her opleve en tydelig og mærkbar forbedring.

Det vil naturligvis også være boligerne tættest på vejen, der har det største behov for mindre støj. Hvis der er tale om en afskærmning af mindre opholdsarealer og lignende, kan en lavere skærm ofte være tilstrækkeligt.

Skærme kan i nogle tilfælde bruges langs mindre veje, til at lukke åbninger ind til gårdmiljøer eller til afskærmning af mindre udendørs opholdsarealer.

     

Her har man opført en støjskærm i mursten, så den passer ind i den øvrige bebyggelse. Den slutter op mod bygninger i begge ender, så der kommer ikke støj ind fra siderne. På skærmens inderside har beboerne både fået mindre støj i boligernes stueetage, men de har også fået et nyt opholdsområde, der er beskyttet mod støj (Lyngbyvej, København).

 

Materialer og udseende

Støjskærme er tydelige at se i bybilledet. De skal derfor have et udseende, så de passer ind i de bymæssige sammenhænge ved vejen og fra nabosiden. De lydtekniske krav til en støjskærm er ret simple, så der er gode muligheder for at arbejde med forskellige materialer og udformninger. Det kan overvejes, om der er forhold i det lokale visuelle miljø, som taler for valg af bestemte materialer som træ, stål, beton, aluminium, transparent, grønt/organisk med videre.

 

Ved valg af materialer og udformning af støjskærme bør følgende forhold desuden overvejes:

• Fundering: Støjskærme er som regel så høje, at der skal gennemføres en ingeniørmæssig beregning af fundamenter, så der er sikkerhed for, at skærmen ikke vælter i storm, og at den i øvrigt kan holde i mange år. Man bør anvende stålsøjler fremfor træstolper, som før eller siden rådner.
• Hærværk: Indbyder materialeoverflader til graffiti? Nogle overflader er mere udsatte for graffiti end andre.
• Træskærme: Bortset fra søjlerne, der bør være stål, kan træ være et materiale, der passer godt ind i et miljø med parcelhushaver og lignende. Det er et materiale, der ofte anvendes til andre hegn med videre. Desuden kan skærme udført i træ være lettere at reparere ved påkørsel eller andre skader.
• Transparente skærme, skærme i stål, aluminium eller andre materialer: Transparente skærme kan reducere gener fra skyggekast og bidrage til, at skærmen er mindre visuelt dominerende. Når man vælger at etablere transparente skærme, skærme i stål, aluminium eller andre materialer bør følgende overvejelser indgå i et skærmprojekt: Modstandsdygtighed overfor hærværk, lysreflekser fra køretøjer og solen samt behov for rengøring. Vær også opmærksom på at specielle materialer og elementer kan være vanskelige at skaffe ved fremtidige reparationer. Kunststof som for eksempel akryl anbefales frem for glas.
• Planter kan bidrage til, at en støjskærm visuelt tilpasser sig omgivelserne og bidrager med et attraktivt helhedsindtryk og udtrykker årstidernes skift. Slyngplanter, buske og træer kan dæmpe den dominerende virkning af en støjskærm. Beplantning ved støjskærmens fod eller i forhøjede plantebede kan få skærmen til at virke lavere. Dog er der følgende forhold, som man bør være opmærksom på, når beplantning skal indgå i et skærmprojekt: Særlige vedligeholdelsesbehov, vanding, saltbelastning, påvirkning fra vejvand og tilstrækkeligt lysadgang til planterne. Hvis træer og buske står tæt på støjskærmen, kan grene, der slår mod skærmens overflade give slid og misfarvning.

Eksempler på støjskærme udført i henholdsvis pileflet og som et træhegn. Eksemplet til højre viser, hvordan et grønt område kan ændres fra et åbent område ud til vejen til et område, der kan bruges af beboerne til ophold og leg. Foto: Rambøll

 

     
Hvis der kan være risiko for gener fra skyggekast, kan de begrænses ved at udføre den øverste del af støjskærmen i et transparent materiale. Beplantning kan bidrage til, at en støjskærm visuelt tilpasser sig omgivelserne, fastholder et attraktivt helhedsindtryk og udtrykker årstidernes skift. Foto: Rambøll

 

Økonomi ved etablering af støjskærme

Et støjhegn er noget dyrere end et almindeligt hegn, og prisen pr. løbende meter støjskærm er højere for mindre projekter med korte skærmstrækninger. Støjskærmens pris pr. kvadratmeter vil naturligvis også være afhængig af støjskærmens længde og højde, ligesom materialevalg kan have betydning. For eksempel vil en skærm udført i trykimprægneret træ være relativt billig, mens en skærm udført i stål og glas kan være relativt dyr.

Ofte vil du kunne få oplyst en basispris for den egentlige støjskærm som dækker materialer, fundering og montage.

Er det et projekt med flere grundejere skal man som projektleder måske også sætte penge af til:

• Information og dialog med beboere.
• Projektering, støjberegninger, udbud og tilsyn under udførelse.
• Eventuelt erhvervelse af arealer.
• Omlægning af ledninger i jorden.
• Arbejdspladsindretning.
• Trafikregulering i forbindelse med anlægsarbejdet.
• Beplantning.

 

Andre forhold, der kan påvirke prisen, er komplicerede jordbundsforhold, som stiller særlige krav til støjskærmens fundering. Ledninger i jorden kan ofte også vise sig at være i konflikt med støjskærmen og medføre behov for omlægning af ledninger eller anvendelse af særlige funderingsteknikker.

Et egentligt budget for et konkret støjskærmsprojekt kan for større projekter kræve gennemførelse af en for-analyse, der blandt andet afklarer de forhold, der er nævnt ovenfor.

 

Naboforhold ved opsætning af støjskærme i skel og/eller på naboejendom

Etablering af en støjskærm i skel eller tæt ved skel til private boliger er en markant ændring af det nære miljø omkring boligerne. En god og velovervejet dialog med naboer og ejere er derfor af stor betydning for et godt forløb omkring etablering af støjskærmen.

Information og dialog bør indledes på et tidligt tidspunkt, eventuelt allerede i forbindelse med forundersøgelser og planlægning af et støjskærmprojekt.

De forhold, der ofte påkalder sig særlig interesse, er:

• Støjskærmens dimensioner (højde, udstrækning).
• Støjreducerende virkning.
• Udseende – ikke mindst på siden mod naboerne.
• Skyggekast og dermed gennemsigtighed/transparens.
• Placering, især i forhold til naboernes egne skel (Hvis en støjskærm ønskes placeret i skel, skal man være opmærksom på, at fundamentet vil gå ind over skel med op til ½ meter).
• Fjernelse af eksisterende beplantning og evt. genetablering.
• Betingelser for evt. areal, der ligger mellem skærm og skel (vedligeholdelse, brugsret).
• Regler for brug af støjskærmens side mod naboskel.
• Regler for vejmyndighedens adgang til støjskærmes naboside.
• Stigennemføringer (kan lette færdsel, men er også åben for uvedkommende, fx knallertkørere, der kan påvirke tryghedsoplevelsen i området)
• Naboer på den modsatte side af vejen har typisk interesse for udseende samt reflekteret støj og lys.

 

Et velegnet redskab er informationsmøder med gennemgang af projektet og eventuelle alternative løsninger, ved hjælp af overheads, modeller, plancher, lytteeksempler med videre.

 

Juridiske forhold

Hvis støjskærmen placeres i skel eller tæt ved skel mod naboejendomme, bør der tinglyses deklarationer på de berørte matrikler. De skal sikre støjskærmen mod overlast, for eksempel ved senere at blive brugt som en del af bebyggelsen på nabosiden, men også for at sikre adgang til vedligehold af støjskærmen på begge sider.

 

Andre forhold

Ved planlægning af støjskærme langs med en eksisterende vej skal det undersøges, hvilke ledninger, der ligger i jorden på strækningen. Typiske ledninger i jorden er regn- og spildevandsledninger, vandledninger, el-ledninger, gas og fjernvarme samt telefon og fibernet.