Støjskærme

En støjskærm bør have en vægt på mindst 20 kg/m2, og den skal være vedvarende tæt – herunder slutte tæt mod jorden, astalt eller fliser.

En endnu tungere støjskærm giver ikke større støjdæmpende virkning, men højden har stor betydning. Hvis der på den modsatte side af vejen er støjfølsomme områder, kan det undertiden være nødvendigt, at støjskærmen er opbygget af lydabsorberende materialer, der ikke kaster støj over på den anden side af vejen. En lydabsorberende skærm kan være udført med en delvist åben overflade, som sidder foran en lydabsorberende mineraluld eller tilsvarende. Et eksempel på en lydreflekterende støjskærm er en skærm udført i glas.

Et støjhegn er noget dyrere end et almindeligt hegn, og prisen per løbende meter støjskærm er højere for mindre projekter med korte skærmstrækninger. Støjskærmens pris per kvadratmeter vil naturligvis også være afhængig af støjskærmens længde og højde, ligesom materialevalg kan have betydning. For eksempel vil en skærm udført i trykimprægneret træ være relativt billig, mens en skærm udført i stål og glas kan være relativt dyr.

Ofte vil du kunne få oplyst en basispris for den egentlige støjskærm som dækker materialer, fundering og montage.

Er det et projekt med flere grundejere, skal man som projektleder måske også sætte penge af til:

• Information og dialog med beboere.
• Projektering, støjberegninger, udbud og tilsyn under udførelse.
• Eventuelt erhvervelse af arealer.
• Omlægning af ledninger i jorden.
• Arbejdspladsindretning.
• Trafikregulering i forbindelse med anlægsarbejdet.
• Beplantning.

Andre forhold, der kan påvirke prisen, er komplicerede jordbundsforhold, som stiller særlige krav til støjskærmens fundering. Ledninger i jorden kan ofte også vise sig at være i konflikt med støjskærmen og medføre behov for omlægning af ledninger eller anvendelse af særlige funderingsteknikker.

Et egentligt budget for et konkret støjskærmsprojekt kan for større projekter kræve gennemførelse af en for-analyse, der blandt andet afklarer de forhold, der er nævnt ovenfor.

Etablering af en støjskærm i skel eller tæt ved skel til private boliger er en markant ændring af det nære miljø omkring boligerne. En god og velovervejet dialog med naboer og ejere er derfor af stor betydning for et godt forløb, når en støjskærm skal etableres.

Information og dialog bør indledes på et tidligt tidspunkt – eventuelt allerede i forbindelse med forundersøgelser og planlægning af et støjskærmprojekt.

De forhold, der ofte påkalder sig særlig interesse fra beboere, er:

• Støjskærmens dimensioner (højde, udstrækning).
• Støjreducerende virkning.
• Udseende – ikke mindst på siden mod naboerne.
• Skyggekast og dermed gennemsigtighed/transparens.
• Placering, især i forhold til naboernes egne skel. Hvis en støjskærm ønskes placeret i skel, skal man være opmærksom på, at fundamentet vil gå ind over skel med op til ½ meter.
• Fjernelse af eksisterende beplantning og eventuel genetablering.
• Betingelser for eventuelt areal, der ligger mellem skærm og skel (vedligeholdelse, brugsret).
• Regler for brug af støjskærmens side mod naboskel.
• Regler for vejmyndighedens adgang til støjskærmes naboside.
• Stigennemføringer – kan lette færdsel, men er også åben for uvedkommende, for eksempel knallertkørere, der kan påvirke tryghedsoplevelsen i området.
• Naboer på den modsatte side af vejen har typisk også interesse i støjskærmens udseende samt reflekteret støj og lys.

Et velegnet redskab er informationsmøder med gennemgang af projektet og eventuelle alternative løsninger ved hjælp af overheads, modeller, plancher, lytteeksempler med videre.

Hvis støjskærmen placeres i skel eller tæt ved skel mod naboejendomme, bør der tinglyses deklarationer på de berørte matrikler. De skal sikre støjskærmen mod overlast, for eksempel ved senere at blive brugt som en del af bebyggelsen på nabosiden, men også for at sikre adgang til vedligehold af støjskærmen på begge sider.

Ved planlægning af støjskærme langs med en eksisterende vej skal det undersøges, hvilke ledninger, der ligger i jorden på strækningen.

Typiske ledninger i jorden er regn- og spildevandsledninger, vandledninger, el-ledninger, gas og fjernvarme samt telefon og fibernet.