CASE

Lydlandskabsmåling i Storgården

Københavns Kommune stod i 2019 overfor at skulle planlægge at renovere gårdmiljøet ved Storgården i København Nordvest med fokus på klimatilpasning og håndtering af regnvand. Det giver også mulighed for at skabe en god og grøn gårdhave.

Beboerne er blevet inddraget i processen og har også ytret ønske om en rolig oase. Ønsket er, at gårdhaven skal være det grønne, rolige modstykke til de store veje og give beboerne mulighed for privatliv og ro. For at få input til at tænke lyd og støjreduktion bedst muligt ind i planerne har kommunen fået gennemført en lydlandsskabsmåling.

Lydlandskabsmålingen blev gennemført for området sydøst for Storgården, hvor den langstrakte bygning skærmer området for støjen fra Tomsgårdsvej. Området afgrænses mod øst af Frederiksborgvej og mod syd af Hovmestervej. Det sydøstlige hjørne af denne afgrænsning hører ikke til Storgården, men optages af en skole. Langs med Storgården løber en asfalteret sti/vej, som tjener til passage, cykelparkering med mere. Der er en græsplæne og mange store træer, som betyder, at der findes en del fugleliv.

Området er præget af trafikstøj og anden baggrundsstøj fra de omkringliggende veje med en del udrykningskøretøjer til Bispebjerg Hospital i nærheden. Der passerer også jævnligt fly hen over området. Støjbelastningen fra vejtrafikken er vist på støjkortet nedenfor. Det ses, at der trænger en del støj ind fra Frederiksborgvej og krydset ved Tomsgårdsvej, hvor der er delvist åbent ud til.

Støjkort for området ved Storgården.
Støjniveauerne vises som det vægtede døgngennemsnit L_den.

Konklusioner fra lydvandringen i Storgården

Ud fra bedømmelser, svar og interviews kunne der konkluderes følgende om lydmiljøet i Storgården:

Støjens niveau: Trafikstøjen blev generelt vurderet til at være højere og mere generende end ønskeligt og særligt slemt ved position 5 og 4 (altså tættest ved Frederiksborgvej). Baggrundsstøjen blev vurderet til at være for høj i hele arealet.

Mere natur: Deltagerne ønskede desuden flere menneske- og naturlyde end, hvad de oplevede i området. I forbindelse med de efterfølgende interviews blev lyden af fugle blandt andet fremhævet. Alle interviewpersonerne gav udtryk for, at de satte pris på lyden af fugle, og at der i forvejen er et rigt fugleliv i gården. Dette og det grønne miljø skal der værnes om.

Lydmæssige løsninger: Beboerne ville også gerne kunne høre lyden af for eksempel en lille rislende kilde, men ønskede ikke lyden af et springvand eller mere larmende vandinstallation. Med hensyn til afskærmning mente deltagerne, at afskærmning tilpasset graden af gene fra trafikstøjen ville være ønskelig. For eksempel var et forslag at skærme den ende af gården, der vender ud mod Frederiksborgvej og etablere en mindre støjskærm i den ende, der vender ud mod Hovmestervej.

Resultaterne kan i forenklet form sammenfattes i et lydlandskabsindeks over kvaliteten af det opfattede lydmiljø. Skalaen går fra o til 10, hvor 10 er bedst.

Position 4 og 5 ud mod Frederiksborgvej bliver bedømt som de dårligste.

Lydlandskabsindekset angiver kvaliteten af det opfattede lydmiljø for hver af de bedømte positioner.

Et mere detaljeret billede af bedømmelserne ses på nedenstående graf. Grafen viser, hvordan deltagerne bedømmer, hvor meget lyden afviger fra et ideelt lydniveau.

Der er en kulørt kurve for hver position nummer 1 til 5, hvor deltagerne har lyttet. Hvert punkt på kurven angiver, for hver egenskab, deltagernes gennemsnitlige bedømmelse af afvigelsen fra det ideelle. Idealsituationen udgøres af den sorte linje med værdien 0. Hvis et punkt på en kulørt kurve ligger over den sorte linje, ønsker man mindre af den pågældende egenskab. Hvis et punkt på en kulørt kurve ligger under den sorte linje ønsker man mere af denne egenskab.

Det ses af grafen, at position 5 afviger mest fra det ideelle, og at position 2 afviger mindst fra det ideelle lydniveau. Det ses også, at deltagerne generelt ønsker mindre trafikstøj, mere naturlyd og lyde fra mennesker.

Resultatet af lydlandskabsmålingen blev efterfølgende præsenteret for Københavns Kommune og SLA arkitekter, som har ansvaret for at udforme landskabet i Storgården.

Læs hele notatet med resultater fra FORCE Technology her.

Opfølgende målinger i 2022

Da den nye gårdhave i september 2022 stod færdig, blev en opfølgende lydlandskabsmåling foretaget.

Sammenlignes graferne herunder, ses det, at lydlandskabet er kommet tættere på det ønskelige. Og især position 5, som tidligere blev identificeret som særlig problematisk, bliver nu opfattet meget bedre. Ændringen i lydlandskabsindekset er her steget fra 5.8 til 8.1.

I position 2 er lydlandskabsindekset dog faldet lidt, da det nye flotte visuelle dårligere matcher niveauet af trafikstøj i positionen og illustrerer dermed vigtigheden af at have alle sanser i spil, når man planlægger
anlægsarbejde.

Kilde: Torben Holm Pedersen, Lydlandskabsmåling II i Storgården, Efter anlæggelse af gårdhaven, Teknisk notat, TC-101987, 17-10-2022. Tilgængelig her (under Noise and annoyance).

Beboerne: Høj baggrundsstøj og ønske om naturlyde

Baggrundsstøjen blev vurderet til at være for høj i hele arealet. Deltagerne ønskede desuden flere menneske- og naturlyde, end hvad de oplevede i området.

I forbindelse med de efterfølgende interviews blev lyden af fugle blandt andet fremhævet. Alle interviewpersonerne gav udtryk for, at de satte pris på lyden af fugle, og at der i forvejen er et rigt fugleliv i gården. Dette og det grønne miljø skal der værnes om.

Lydvandringens metode

Lydlandskabsmålingen blev gennemført af FORCE Technology og bestod af tre aktiviteter:

Lydvandringer med bedømmelser af lydmiljøet, hvor der i alt deltog 13 personer i to lydvandringer, herunder seks beboere og syv fagfolk.
Lydmålinger og lydoptagelser, som blev foretaget under lydvandringerne.
Interviews. I ugen efter den første lydvandring blev der foretaget interviews med fire af de beboere, der deltog i lydvandringerne.

Læs mere om metoden her.

Lydoptagelser blev foretaget med stereomikrofoner. Beboernes subjektive oplevelser af lyden blev registreret ved hjælp af spørgeskema på tablets.

Eksempel på en svarskala fra de tablets, der blev brugt under lydvandringen.

Lydmiljø bedømt i fem positioner i gårdmiljøet

Position 1: Legepladsen.
Position 2: Græsplænen.
Position 3: Passagen med asfalt – ca. ud for midten af bygningen.
Position 4: Skoven ved siden af garagerne ud mod Frederiksborgvej
Position 5: Bænk på garagetaget.

Målepositionerne for lydvandringen er indikeret med numre på billedet.

Deltagerne vurderede 14 forskellige karakteristika ved hver position (numre). Eksempelvis graden af oplevet støj fra lokaltrafikken på en skala fra slet ikke til ekstremt.

Desuden svarede deltagerne på følgende tre spørgsmål ved hver position:

Notér hvilke lydkilder, der høres, i rækkefølge efter aftagende tydelighed.
Lydene placeres i tre kolonner: Dårlige lyde, Neutrale, Gode lyde
Hvordan mener du at lydmiljøet kan forbedres?
Tanker og ideer om stedet?

15. marts 2023