TRAFIKSTØJENS SUNDHEDSEFFEKTER
Af Mette Sørensen, Seniorforsker på Kræftens Bekæmpelse og Professor på Roskilde Universitet
Hvorfor er støj farligt?
Menneskers hørelse er afgørende for vores overlevelse og kommunikation. Da vi ikke er i stand til at slukke for hørelsen, kan støj have en række uønskede virkninger. Forskning har f.eks. vist, at trafikstøj øger risikoen for hjertekarsygdom. Miljøstyrelsen vurderede i 2003, at mellem 200-500 mennesker alene i Danmark dør for tidligt på grund af støjgener (1). Det årlige dødstal antages dog at ligge højere, da forskning efterfølgende har fundet mulig sammenhæng mellem støj og andre folkesygdomme. Til sammenligning var der 175 trafikdræbte i 2018.
En af de formodede sundhedsskadelige mekanismer er, at støj stresser os. Akut udsættelse for støj kan udløse en stressreaktion, som aktiverer nervesystemet og forhøjer niveauet af stresshormoner. Reaktionen er en del af et naturligt alarmsystem, hvor kroppen mobiliserer ressourcer til enten at kæmpe eller flygte fra en situation, som opfattes som farlig ved blandt andet at øge pulsen, hjerterytmen og energiforsyningen. Systemet er normalt selvbegrænsende, og når ”truslen” er væk vender stress- og hormonniveauer tilbage til normal. Men når en stress-faktor er konstant til stede, forbliver stress-responset tændt, hvilket kan være skadeligt for helbredet.
En anden formodet mekanisme er forstyrrelse af nattesøvnen. Udsættelse for trafikstøj om natten kan give problemer med at falde i søvn, eller have den konsekvens at man vågner tidligt eller midt om natten. Derudover har forskning vist, at nattestøj kan føre til, at man tilbringer mindre tid i den dybe søvn, hvor kroppen restituerer (2). Forstyrrelse af søvn kan resultere i en række fysiologiske ændringer i kroppen; stigning i blodsukkeret, et svækket immunforsvar og forhøjet blodtryk.
Mulige biologiske mekanismer bag sammenhæng mellem kronisk udsættelse for trafikstøj og sygdom.
Der forekommer også ændringer i niveauer af forskellige hormoner, som er ansvarlige for at opretholde kroppens balance – blandt andet de hormoner, der kontroller appetitten og døgnrytmen. Disse fysiologiske ændringer kan påvirke helbredet, og forstyrrelse af nattesøvn har konsekvent vist sig at være en risikofaktor for blandt andet hjertekarsygdom og diabetes. Figuren nedenfor viser hvordan trafikstøj forventes at påvirke befolkningen helbred.
Effektpyramiden for støj (3)
Trafikstøj og risiko for hjertekarsygdom
I oktober 2018 udkom en ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med opdaterede grænseværdier for forebyggelse af helbredseffekter som følge af trafikstøj (4). Til denne rapport har en lang række internationale støjeksperter gennemlæst alle videnskabelige artikler om trafikstøj og helbred til og med 2015. Baseret på dette har forskerne vurderet kvaliteten og styrken af de foreliggende forskningsresultater for en række forskellige sygdomme.
Den mest velundersøgte helbredsrisiko i forhold til udsættelse for trafikstøj er blodprop i hjertet. For denne folkesygdom har en lang række forskningsprojekter fundet en sammenhæng med udsættelse for vejstøj. WHO ekspertgruppen har samlet al denne viden og konkluderer på basis af dette, at hvis vejtrafikstøj ved hjemmet stiger med 10 dB fra omkring 53 decibel, så medfører det, at risikoen for at få en blodprop i hjertet stiger med 8 procent (4, 5). Den samlede kvalitet af den foreliggende forskning vurderes af ekspertgruppen til at være høj, svarende til at yderligere forskning ikke forventes at ændre ved dette resultat. Baseret på danske studier af trafikstøj og risiko for blodprop i hjertet samt Miljøstyrelsens information om vejstøj ved de danske boliger, vurderes det, at i Danmark kan omkring 330 nye tilfælde af blodprop i hjertet årligt tilskrives vejtrafikken (6).
Blodprop i hjernen og hjertesvigt er to andre hjertekarsygdomme som trafikstøj mistænkes at øge risikoen for (7, 8). Flere studier har fundet at vejstøj ved ens hjem øger risikoen for disse to sygdomme, blandt andet har et dansk studie fundet, at en 10 decibel stigning i vejstøjen øger risikoen for blodprop i hjernen med 15 procent og hjertesvigt med 8 procent. Der mangler dog studier af høj kvalitet før man kan konkludere, om der er en sammenhæng.
Vejstøj er desuden mistænkt for at forårsage forhøjet blodtryk, hvilket er en risikofaktor for en række hjertekarsygdomme. Flere forskningsstudier har undersøgt denne sammenhæng og selvom resultaterne ikke er så entydige som for blodprop i hjertet, så peger de på, at trafikstøj er associeret med forhøjet blodtryk (9). WHO vurderer dog kvaliteten af de foreliggende studier til at være lav og der er brug for yderligere studier af høj kvalitet til at afdække, om trafikstøj øger risiko for forhøjet blodtryk.
Eksperimentelle studier hvor forsøgspersoner udsættes for støj under kontrollerede forhold er en vigtig brik i at forstå, hvordan trafikstøj påvirker vores krop, og supplerer derved de epidemiologiske studier beskrevet i ovenstående med vigtig viden. Flere nyere tyske studier har udsat personer for simuleret flystøj i deres soveværelse – typisk er personerne i løbet af 3 nætter udsat for hhv. ingen støj, medium støj og meget støj (10, 11). Efter hver nat måler forskerne en række forskellige risikofaktorer for hjertekarsygdom. Disse studier viser, at udsættelse for flystøj om natten fører til stigning i flere af de målte risikofaktorer, som blandt andet systolisk blodtryk.
Trafikstøj, overvægt og risiko for diabetes
Ny forskning viser, at trafikstøj muligvis kan påvirke vores vægt og fedtfordeling samt risiko for diabetes. En del studier peger ret samstemmende på at udsættelse for vejstøj eller flystøj ved hjemmeadressen påvirker ens risiko for at tage på, især i livvidden, hvilket fortæller noget om, hvor meget usundt fedt du har på kroppen (12-14). Flere mekanismer mistænkes for at være i spil her, blandt andet ændring i spise- og motionsvaner som følge af en dårlig nats søvn.
Et stort dansk studie fandt i 2013, at en stigning på 10 dB af trafikstøjen ved hjemmet øgede risikoen for at få diabetes med 11 procent (15). Det svarer til, at omkring 1.400 nye tilfælde af diabetes om året kan tilskrives støj fra vejtrafikken alene i Danmark. Senere er der internationalt lavet flere studier som peger i samme retning, nemlig at udsættelse for vejstøj øger risikoen for diabetes (16, 17).
Trafikstøj og risiko for kræft
Flere studier har undersøgt sammenhængen mellem trafikstøj og forskellige typer af kræft (18-20). For brystkræft fandt man, at både vejtrafikstøj og togstøj ved ens bolig øgede risikoen for at få ”ikke-østrogen-følsom brystkræft”, som udgør omkring 20 procent af alle brystkræfttilfælde. For den mere almindelige type ”østrogen-følsom brystkræft” var der ingen sammenhæng med trafikstøj. Lignende resultat blev senere fundet i et tysk studie, som viste, at flystøj syntes at øge risiko for ”ikke-østrogen-følsom brystkræft” (21). Et nyere dansk studie fandt dog ingen sammenhæng med ”ikke-østrogen-følsom brystkræft” men derimod at vejstøj øgede risiko for den ”østrogen-følsomme brystkræft”. Der er derfor behov for flere studier på trafikstøj og brystkræft.
Studier har desuden indikeret at udsættelse for høje niveauer af vejstøj kan øge risiko for lymfekræft (non-Hodgkin’s lymfom) og tarmkræft. Sammenfattende er det dog stadigt usikkert om trafikstøj er årsag til kræft, da der stadig kun er lavet meget få studier på området.
Trafikstøj og børns helbred
Børn anses som en gruppe, der er særlig sårbar over for trafikstøj, da de er under både fysisk og kognitiv udvikling. Der er lavet en række studier, der har undersøgt om trafikstøj på skoler påvirker børns kognitive færdigheder. Generelt finder disse studier, at trafikstøjen fører til dårligere læseforståelse og hukommelse. Derudover peger nyere studier på en sammenhæng mellem trafikstøj (ved skolen og/eller hjemmet) og hyperaktivitets-symptomer hos børn.
Ligesom for voksne mistænkes trafikstøj for at påvirke børns blodtryk. En gennemgang af forskningen på området antydede, at udsættelse for trafikstøj fører til en lille stigning i børns blodtryk, men konkluderede samtidig at der er brug for nye, solide studier på området, da tidligere gennemførte studier har været af meget svingende kvalitet.
Enkelte studier har undersøgt om udsættelse for trafikstøj under graviditeten påvirker børns fødselsvægt. Det største af disse studier er canadisk og finder. at vejtrafikstøj ved boligen er associeret med lavere fødselsvægt (22). Dog finder andre studier ingen sammenhæng, hvilket tydeliggør nødvendigheden af mere forskning på området.
Referencer
(1) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau
(2) Basner M, McGuire S. WHO Environmental Noise Guidelines for the European Region: A Systematic Review on Environmental Noise and Effects on Sleep. Int J Environ Res Public Health. 2018;15(3). doi:https://doi.org/10.3390/ijerph15030519
(3) Babisch, W. (2002) The Noise/Stress Concept, Risk Assessments and Research Needs, Noise Health, 4(16), 1–11
(4) World Health Organization. Environmental noise guidelines for the European region. WHO Regional Office for Europe, Copenhagen. 2018
(5) Kempen EV, Casas M, Pershagen G, Foraster M. WHO environmental noise guidelines for the European region: a systematic review on environmental noise and cardiovascular and metabolic effects: a summary. Int J Environ Res Public Health. 2018;15(2). doi:10.3390/ijerph15020379
(6) Sorensen M, Andersen ZJ, Nordsborg RB, et al. Road traffic noise and incident myocardial infarction: a prospective cohort study. PloS one. 2012;7(6):e39283. doi:10.1371/journal.pone.0039283
(7) Sorensen M, Wendelboe Nielsen O, Sajadieh A, et al. Long-term exposure to road traffic noise and nitrogen dioxide and risk of heart failure: a cohort study. Environ. Health Perspect. 2017;125(9):097021. doi:10.1289/EHP1272
(8) Sorensen M, Luhdorf P, Ketzel M, et al. Combined effects of road traffic noise and ambient air pollution in relation to risk for stroke? Environ Res. 2014;133:49-55. doi:10.1016/j.envres.2014.05.011
(9) van Kempen E, Babisch W. The quantitative relationship between road traffic noise and hypertension: a meta-analysis. J Hypertens. 2012;30(6):1075-86. doi:10.1097/HJH.0b013e328352ac54
(10) Schmidt F, Kolle K, Kreuder K, et al. Nighttime aircraft noise impairs endothelial function and increases blood pressure in patients with or at high risk for coronary artery disease. Clinical research in cardiology : official journal of the German Cardiac Society. 2015;104(1):23-30. doi:10.1007/s00392-014-0751-x
(11) Schmidt FP, Basner M, Kroger G, et al. Effect of nighttime aircraft noise exposure on endothelial function and stress hormone release in healthy adults. Eur Heart J. 2013;34(45):3508-14a. doi:10.1093/eurheartj/eht269
(12) Christensen JS, Raaschou-Nielsen O, Tjonneland A, et al. Long-term exposure to residential traffic noise and changes in body weight and waist circumference: A cohort study. Environ Res. 2015;143(Pt A):154-61. doi:10.1016/j.envres.2015.10.007
(13) Pyko A, Eriksson C, Lind T, et al. Long-Term Exposure to Transportation Noise in Relation to Development of Obesity-a Cohort Study. Environmental health perspectives. 2017;125(11):117005. doi:10.1289/EHP1910
(14) Foraster M, Eze IC, Vienneau D, et al. Long-term exposure to transportation noise and its association with adiposity markers and development of obesity. Environ Int. 2018;121(Pt 1):879-89. doi:10.1016/j.envint.2018.09.057
(15) Sorensen M, Andersen ZJ, Nordsborg RB, et al. Long-term exposure to road traffic noise and incident diabetes: a cohort study. Environmental health perspectives. 2013;121(2):217-22. doi:10.1289/ehp.1205503
(16) Clark C, Sbihi H, Tamburic L, Brauer M, Frank LD, Davies HW. Association of Long-Term Exposure to Transportation Noise and Traffic-Related Air Pollution with the Incidence of Diabetes: A Prospective Cohort Study. Environmental health perspectives. 2017;125(8):087025. doi:10.1289/EHP1279
(17) Eze IC, Foraster M, Schaffner E, et al. Long-term exposure to transportation noise and air pollution in relation to incident diabetes in the SAPALDIA study. Int J Epidemiol. 2017;46(4):1115-25. doi:10.1093/ije/dyx020
(18) Sorensen M, Harbo Poulsen A, Ketzel M, Oksbjerg Dalton S, Friis S, Raaschou-Nielsen O. Residential exposure to traffic noise and risk for non-hodgkin lymphoma among adults. Environ Res. 2015;142:61-5. doi:10.1016/j.envres.2015.06.016
(19) Sorensen M, Ketzel M, Overvad K, Tjonneland A, Raaschou-Nielsen O. Exposure to road traffic and railway noise and postmenopausal breast cancer: A cohort study. Int J Cancer. 2014;134(11):2691-8. doi:10.1002/ijc.28592
(20) Roswall N, Eriksen KT, Hjortebjerg D, et al. Residential Exposure to Road and Railway Noise and Risk of Prostate Cancer: A Prospective Cohort Study. PloS one. 2015;10(8):e0135407. doi:10.1371/journal.pone.0135407
(21) Hegewald J, Schubert M, Wagner M, et al. Breast cancer and exposure to aircraft, road, and railway-noise: a case-control study based on health insurance records. Scand J Work Environ Health. 2017;43(6):509-18. doi:10.5271/sjweh.3665
(22) Gehring U, Tamburic L, Sbihi H, Davies HW, Brauer M. Impact of noise and air pollution on pregnancy outcomes. Epidemiology. 2014;25(3):351-8. doi:10.1097/EDE.0000000000000073
Gennem de seneste årtier har veldokumenteret forskning fundet følgende:
-
Trafikstøj øger risikoen for blodprop i hjertet og muligvis også for forhøjet blodtryk, slagtilfælde og hjertesvigt.
-
Støjen påvirker sandsynligvis risiko for overvægt og diabetes og muligvis visse kræftformer.
-
Trafikstøj ved skoler fører muligvis til dårligere læseforståelse og hukommelse blandt børn.
-
Det blev i 2003 vurderet at ca. 200-500 mennesker dør hvert år, som følge af trafikstøj. Flere forskningsresultater er kommet til siden og tages disse i betragtning er dødstallet sandsynligvis højere.
Børn anses som en gruppe, der er særlig sårbar over for trafikstøj, da de er under både fysisk og kognitiv udvikling.