LYDISOLERING MELLEM BOLIGER

Forfatter: Birgit Rasmussen, Seniorforsker, Aalborg Universitet København

Nabostøj kan være generende (1) (2) (læs mere om Nabostøj), og det er væsentligt at vide, at man kan reducere nabostøjen ved at lydisolere konstruktionerne mellem boligerne. Erfaringer fra udlandet viser, at når trafikstøj dæmpes som følge af en forbedring af facadernes lydisolation, kan nabostøj høres bedre og dermed blive mere generende end før. Dette skyldes, at trafikstøj i boligen kan bidrage til at ”maskere” nabostøj, og når trafikstøjen indendørs reduceres, bliver nabostøjen mere tydelig. Det er altså vigtigt at være opmærksom på balancen mellem beboernes oplevede gener fra trafikstøj og nabostøj og at afveje og optimere lydisolerende tiltag.

 

Boligtyper i Danmark og lydkrav

I Danmark er der i alt ca. 2,7 mio. boliger, se (3), heraf ca. 1 million etageboliger, 400.000 rækkehuse og 1,2 millioner enfamiliehuse. Ca. 600.000 etageboliger er opført, inden der blev indført lovkrav til lydisolation.

 

Boligernes lydmæssige tilstand

Ifølge den seneste nationale sundheds- og sygelighedsundersøgelse i 2017 (1), er ca. 36% af beboerne i etageboliger generet af nabostøj. For beboere i rækkehuse er andelen af generede ca. 12%. Det er altså primært beboere i etageboliger, som er generede af nabostøj, og i det følgende fokuseres på mulighederne for forbedring af lydisolationen mellem etageboliger. For rækkehuse henvises til (6).

I nedenstående oversigt findes hovedkarakteristika for danske etageboliger bygget i forskellige tidsperioder og med angivelse af forventet lydisolation og lydklasse i henhold til (7). Principskitser af de tre bygningstyper er vist sammen med simplificerede oplysninger om tidsperioder, antal boliger og skønnet lydisolation. Ved opgørelsen af antal boliger bygget efter de seneste skærpelser i bygningsreglementet i 2008 – i tabellen karakteriseret som nybyggeri – er der regnet med, at faktisk implementering af de skærpede krav i praksis først er sket fra cirka 2010, idet tidspunktet for byggetilladelsen er afgørende for, hvilke lydkrav, der skal opfyldes.

Etageboliger i Danmark, konstruktionstyper, estimeret lydisolation og lydklasse Bygningstyperne betegnes E1, E2, E3 som i SBi-anvisning 243 [6]. Mht. lydkrav: Se (4) og (5). Kilde: Opdateret fra (3) og (6).

Næsten halvdelen af etageboligerne – ca. 500.000 – er med træetageadskillelser og bygget før cirka 1950, hvilket vil sige før der var lydkrav, og boligerne er langt under dagens krav med hensyn til lydisolation mod nabostøj (forventet lydklasse F). Cirka 100.000 boliger er med støbte etagedæk bygget 1930-1960 og også betydeligt under dagens standard på baggrund af små dæktykkelser og gulvkonstruktioner med lav trinlyddæmpning (forventet lydklasse E). For de cirka 400.000 etageboliger opført som betonelementbyggeri efter cirka 1960, vil de fleste også ligge under dagens kravniveau, og den forventede lydklasse er D. Kun cirka 60.000 boliger, altså cirka 6% af samtlige danske etageboliger, er fra perioden 2010-2019, hvor skærpelser af lydkravene i Bygningsreglement 2008 har fået effekt, forventet lydklasse C i henhold til (7).

 

Forbedring af lydisolation mellem etageboliger

Forbedring af lydisolationen kan ske ved etablering af nye underlofter, gulve og forsatsvægge.

Hovedprincipper for forbedring af lydisolation symboliseret med røde markeringer.
Kilde: Gengivet fra (9), figur 9.

I forbindelse med de konkrete overvejelser ved lydrenovering af boliger kan følgende fremgangsmåde anbefales:

• Fastlæg beboers/bygningsejers specifikke ønsker og krav til de fremtidige lydforhold. Ved lydrenovering af boligbyggeri kan det anbefales at involvere boligselskabet og/eller relevante beboer/ejerforeninger.
• Kontakt en rådgiver og en håndværker. En rådgiver vil kunne vurdere de eksisterende lydforhold og sammenligne disse med gældende lydkrav for nybyggeri. Rådgiveren kan kvalificere og optimere mulige løsninger, herunder i hvilket omfang det er nødvendigt at lydisolere de flankerende konstruktioner. Han/hun kan desuden rådgive om andre forhold, for eksempel betydningen af utætheder og afhjælpning af disse. En håndværker vil kunne vurdere de mere praktiske forhold og kunne prissætte løsningerne.
• Overvej løsningsmulighederne i forhold til støjgenen og beslut under hensyntagen til blandt andet rumdimensionerne og økonomi hvilke forbedringer, der ønskes gennemført.

 

Følgende overordnede betragtninger gælder:

• Ældre muret byggeri med træetageadskillelser (E1). Her er fritbærende underlofter nødvendige og forsatsvægge ofte relevant
• Muret byggeri med støbte etageadskillelser (E2). Her vil nye gulve med bedre trinlyddæmpning, nye underlofter og forsatsvægge ofte være relevante løsninger
• Betonelementbyggeri (E3). I denne boligtype er det relevant at overveje nye gulve med bedre trinlyddæmpning samt eventuelt forsatsvægge.

 

Uddybende beskrivelser af mulighederne findes i SBi-anvisning 243 (6).

 

Eksempler på lydisolerende forsatskonstruktioner

De vigtigste principper for forbedring af lydisolationen er beskrevet nedenfor, mens mere detaljerede beskrivelser af mulighederne og forbedringspotentialet er beskrevet i SBi-anvisning 243 (6). Det er vigtigt at følge leverandørens monteringsvejledning for montage og tilslutning til tilstødende bygningsdele. Før de nye forsatskonstruktioner bliver sat op, skal utætheder i og omkring de eksisterende konstruktioner tætnes, og ligeledes skal der tætnes omkring de nye forsatskonstruktioner i henhold til monteringsvejledningen.

 

Boligadskillende vægge

I etageboligbyggeri, hvor støjen mellem naboboliger kommer gennem den adskillende væg, kan man anvende lydisolerende forsatsvægge for at forbedre lydisolationen. Fritstående forsatsvægge er mest effektive og kan anvendes til alle slags eksisterende vægge. Til tunge eksisterende vægge kan eventuelt anvendes forsatsbeklædninger.

Grå markering viser den eksisterende væg. På figur til venstre vises en fritstående forsatsvæg, der kan benyttes foran eksisterende tung eller let væg. På figuren til højre vises en lydisolerende forsatsbeklædning på tung væg. Pladebeklædningen kan for eksempel være 2 lag gips og stolperne af stål eller træ og mineraluld i hulrum. Den fritstående forsatsvæg er typisk minimum 105 mm og forsatsbeklædningen til tunge vægge minimum 80 mm.

Principper for opbygning af lydisolerende forsatsvæg på en adskillende væg – og evt. på flankerende vægge. Vandret snit. Ej målfast. Kilde: Gengivet fra (9).

 

Etageadskillelser generelt – Nyt nedhængt loft

I etagebygggeri hvor luft- og trinlyd fra naboen kommer gennem etageadskillelsen, kan man anvende et nyt lydisolerende underloft. Fritbærende underlofter er mest effektive og kan anvendes under alle slags eksisterende etageadskillelser. Til tunge eksisterende etagedæk kan også anvendes et nedhængt loft.

Grå markering viser det eksisterende etagedæk. Øverst vises et fritbærende, lydisolerende underloft til træetageadskillelser og hulstensdæk af tegl eller tunge dæk. Nederst vises et lydisolerende nedhængt loft til massive betondæk, betonhuldæk og letklinkerbetondæk. Pladebeklædningen kan for eksempel være 2 lag gips og stolperne af stål eller træ og mineraluld i hulrum. Tykkelsen af de nye underlofter skal være minimum 120 mm.

Principper for forbedring af lydisolation med nye underlofter. Lodret snit. Ej målfast. Kilde: Gengivet fra (9).

 

Etageadskillelser – Nyt gulv

I etageboligbyggeri med etagedæk af beton eller tegl, hvor man er plaget af trinlyd kan man etablere et nyt trægulv med strøer på opklodsninger. Trinlyddæmpningen af opklodsningerne har stor betydning for trinlyden fra den samlede konstruktion, og for bygningstyperne E2 og E3 er nye og bedre opklodsninger nødvendige, hvis trinlydegenskaberne skal forbedres.

I betonelementbyggeri (E3) kan forholdsvis enkle efterisoleringsløsninger med bedre trinlyddæmpende opklodsninger resultere i en trinlyddæmpning, der er ca. 5 dB bedre end de eksisterende strøgulve, hvilket udgør en væsentlig forbedring og kan medføre opfyldelse af nugældende trinlydkrav. Det er således muligt ved gulvudskiftninger i forbindelse med renovering af byggeri fra perioden cirka 1960 frem til 2008 med simple løsninger at løfte trinlydisolationen op til dagens kravniveau for trinlyd. I etageboliger bygget før 1960 er det nødvendigt med større forbedringer af gulvkonstruktionen på grund af de tyndere etagedæk.

 

Referencer:

(1) Udesen, C. H.; Jensen, H. A. R.; Davidsen, M.; Christensen, A. I. & Ekholm, O. (2019): Boligmiljø – Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2019.
(2) Rasmussen, B., & Ekholm, O. (2019). Is noise annoyance from neighbours in multi-storey housing associated with fatigue and sleeping problems? In M. Ochmann (Ed.), Proceedings of the 23rd International Congress on Acoustics (pp. 5093-5100). Berlin, Germany: Deutsche Gesellschaft für Akustik (DEGA e.V.).
(3) Danmarks Statistik.
(4) Bygningsreglement 2018. København, Denmark.
(5) Bygningsreglementets vejledning om lydforhold.
(6) Rasmussen, B. & Møller Petersen, C. (2014). Lydisolering mellem boliger – eksisterende byggeri. SBi-anvisning 243. SBi forlag, København.
(7) DS 490:2018, Lydklassifikation af boliger. København, Denmark.
(8) Rasmussen, B. (2018). Building acoustic regulations in Europe – Brief history and actual situation. Baltic-Nordic Acoustics Meeting 2018, Reykjavik. Nordic Acoustics Association, Proceedings, Vol. 2018.
(9) Rasmussen, B. & Hoffmeyer, D. (2015). Lydisolation mellem boliger i etagebyggeri – Kortlægning og forbedringsmuligheder. København, SBi Rapport 2015:27.