TRAFIKSTØJENS UDVIKLING
Der har været trafikstøj mindst lige så længe, som der har været biler. Men det er først inden for de seneste 20 år, at man systematisk er begyndt at opgøre omfanget af støjen.
I 2001 fik vi den første detaljerede opgørelse af trafikstøjens omfang i Danmark. Dengang blev antallet af boliger belastet med støj over 58 dB opgjort til 705.000, hvilket svarede til en fjerdedel af alle boliger i Danmark. I 2006, hvor beregningerne blev gentaget, var antallet af støjbelastede boliger steget til 786.000 – nu svarende til næsten hver tredje bolig. Støjkortlægningen fra 2012 viser, at cirka 723.000 boliger i Danmark er udsat for støj fra veje, der overskrider den vejledende grænseværdi på 58 decibel (dB). Dette svarer til cirka 1,36 millioner danskere. Cirka 141.000 boliger er stærkt støjbelastet, det vil sige, at de er udsat for et støjniveau på 10 dB eller mere over den vejledende grænseværdi. Resultater af alle tre kortlægninger, fra 2007, 2012 og 2017, kan findes på Miljøstyrelsens StøjDanmarkskort
Langt de fleste støjplagede boliger i Danmark skyldes støj fra vejtrafik. Blot én enkelt procent af de støjplagede boliger ligger langs Banedanmarks jernbanestrækninger. Det er cirka 7.000 boliger. Antallet af boliger plaget af lufthavnsstøj er endnu færre. Og selv om der ikke er lavet opgørelser over virksomhedsstøj, så skønnes antallet også her at være nogle få tusinde.
I 2002 vedtog EU støjdirektivet, som forpligter medlemsstaterne til hvert 5. år at gennemføre støjkortlægninger og udarbejde handlingsplaner for at forebygge og reducere støj fra større byområder, veje, jernbaner og lufthavne. Således får vi hvert 5. år en status på hvordan det går med trafikstøjens udvikling.
Støjkortlægning
Støjkortlægningen er delt op i en opgørelse for statens veje, udført af vejdirektoratet samt en støjkortlægning for hver af de forpligtede kommuner og støjkortet viser alle opgørelserne samlet. Der foreligger dog endnu ikke en samlet opgørelse over alle støjbelastede boliger i Danmark for 2017. Støjkortlægningerne og handlingsplaner fra de enkelte kommuner, Vejdirektoratet, Banedanmark og lufthavne kan findes på deres egne hjemmesider eller via Miljøstyrelsens oversigt.
Kortlægningen omfatter støj fra større veje, lufthavne og jernbaner i hele landet samt fra al vejtrafikstøj i Københavnsområdet og de centrale dele af Aarhus, Odense og Aalborg.
Københavnsområdet består her af de 14 kommuner: København, Frederiksberg, Tårnby, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby-Tårbæk.
Der er i kortlægningerne fra henholdsvis 2007, 2012 og 2017 løbende sket ændringer i beregningsmetoderne, som kan gøre det svært at sammenligne tallene direkte. Eksempelvis indeholder det første Støj-Danmarkskort fra 2007 ikke helt så mange større veje og jernbaner som i de efterfølgende beregninger – og Aarhus, Odense og Aalborg indgik ikke i beregningerne som samlede byområder.
Alle opgørelser af det samlede antal støjbelastede boliger i Danmark er udført som en ekstrapolering af de kortlagte områder, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Opgørelsen af antallet af støjbelastede boliger i 2001 var ikke baseret på kortlægninger i samme grad som de tre efterfølgende, og har derfor en yderligere usikkerhed. På baggrund af støjkortlægningerne er kommunerne forpligtet til at lave støjhandlingsplaner.
Støj fra statens veje
Der har i perioden 2012-2017 været et fald i antallet af støjbelastede boliger langs de statslige veje, på trods af en markant stigning i mængden af trafik på vejene (læs mere om Udviklingen i trafikmængder). Særligt er antallet af de stærkt støjbelastede boliger, det vil sige over 68 dB, blevet nedbragt, så der er 36 procent færre boliger med en støjbelastning på over 68 dB. Det samlede antal støjbelastede boliger på statens veje, over 58 dB, er faldet med cirka 11 procent.
Den positive udvikling i støjudbredelsen fra det statslige vejnet fra 2012 til 2017 skyldes især anlæg af nye motor- og omfartsveje, hvilket har været med til at flytte trafikken væk fra andre statsveje, der ligger i de tættere beboede byområder, og ud, hvor boligbebyggelsen er mere sparsom.
Derudover er der i nye anlægsprojekter, helt nye veje og udbygning af eksisterende veje, indtænkt støjreducerende elementer, såsom støjskærme og støjreducerende asfalt. Der er også blevet udlagt støjreducerende asfalt på eksisterende motorveje, hvor belægningen alligevel har skulle udskiftes. I perioden mellem de to støjkortlægninger er der desuden opført støjskærme på cirka 20 strækninger langs eksisterende statsveje. Endeligt har udbygningen af statsvejnettet betydet, at nogle veje, særligt i bynære områder, er blevet nedgraderet til kommunale veje, og derfor ikke længere indgår i støjkortlægningen af de statslige veje (Læs mere om statens metoder til nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger i Støjhandlingsplan for statens veje 2018 – 2023).
Der er store forskelle i den geografiske fordeling af boliger belastet med støj fra statens veje. Især hovedstadsområdet er hårdt ramt – særligt på vestegnen. Hele 23 procent af de boliger, der belastes med støj fra statslige veje ligger på Københavns vestegn, mens kun 10 procent af alle landets boliger ligger i dette område. Afstikkere vest for Storebælt tæller Odense og Aalborg. De to kommuner bærer en stor del af støjbelastningen fra statens veje, svarende til 4 procent af det samlede antal støjbelastede boliger fra statens veje i Danmark. I Odense og Aalborg ligger dog også henholdsvis 6 procent og 7 procent af alle landets boliger.
Støj fra kommunale veje
Nogle kommuner er som nævnt forpligtet ved EU-lov til at udføre kortlægningen hvert femte år, og andre gør det frivilligt. Herunder ses tilgængelig data for de kommuner, der har udført støjkortlægning af deres kommunale veje i 2012 og 2017:
For Københavns Kommune gælder det, at antallet af boliger som er udsat for støj over grænseværdien på 58 dB er faldet fra 140.800 til 135.400 boliger. Man skal passe på med at sammenligne udviklingen i antal støjramte boliger mellem 2012 og 2017 alt for detaljeret. I nogle kommuner spiller det også ind at den måde, man beregner støjudbredelsen har ændret sig en smule, og det kan indvirke på antallet. På det overordnede plan passer beregninger dog rigtigt godt med det, man oplever i kommunerne. Enkelte kommuner har ikke støjkortlagt i 2012.
Trafikstøj i EU
Du kan læse mere om kortlægning af trafikstøj i en europæisk sammenhæng her. Her ses det, at Danmark ligger over det europæiske gennemsnit, når det kommer til andelen af mennesker, som er berørt at trafikstøj.
Her kan man også finde landerapporter for alle EU-lande
Du kan finde Vejdirektoratets støjkortlægning og støjhandlingsplaner gennem tiden her:
Støjkortlægning og støjhandlingsplan 2008-2013
Støjkortlægning og støjhandlingsplan 2013-2018
Støjkortlægning og støjhandlingsplan 2018-2023
Du kan også læse mere om trafikstøjens udvikling i Gate 21’s hvidbog om trafikstøj:
Cirka. 723.000 boliger i Danmark er udsat for støj fra veje, der overskrider den vejledende grænseværdi på 58 decibel (dB). Det svarer til cirka 1,36 millioner danskere.