STØJ FRA BYLIV

Særligt i storbyer findes der mange andre kilder til støj end trafik. En af dem er støj fra bylivet. Støj fra bylivsaktiviteter tæller støj fra restauranter og værtshuse, fra koncerter samt generelt fra feststemte folk i gaden og andre store menneskemængder. Støjen kan både forplante sig op igennem bygninger og ud i byrummet, og er et emne, der ofte deler vandene. Folk har forskellige meninger om, hvor grænsen mellem det levende byliv og plads til ro, søvn og fordybelse skal sættes. Men støj fra byliv er ofte en kilde til stor gene for mange byboere, og flere kommuner oplever mange klager fra generede borgere.

Det er kommunen, som er ansvarlig for at fastsætte og sammen med politiet håndhæve støjgrænser fra aktiviteter i byen.

Kommunens muligheder omfatter:

• begrænsning af støjen via påbud, eller for eksempel at begrænse tiden for udendørs servering. På spillesteder kan kommunen kræve, at der bruges en niveaubegrænser eller en støjafbryder, som automatisk holder lydniveauet inden for den tilladte grænse.
• i samarbejde med politiet at give tilladelse til at afholde udendørs koncerter, som indeholder fastsatte krav om støjen i tilladelsen.
• muligheden for at udarbejde en generel forskrift om støj fra restaurationer, som sætter ensartede grænser i hele kommunen.

Det byliv, der foregår på offentlige veje og andre offentlige områder, kan kommunen dog ikke gøre noget ved. Kommunen kan dog arbejde med byplanlægning, der forbyder for eksempler spillesteder, som kan være årsag til støjende mennesker på gaden. Det er også en mulighed at arbejde med forskrifter, der regulerer for eksempel tidspunkter for udeservering (se nedenfor). Politiet kan i princippet gribe ind over for forstyrrelse af den offentlige orden i henhold til politivedtægten, færdselsloven med videre.

Hvis du er generet af støj fra byliv, så er rådet først at tage kontakt til den ansvarlige for støjen, for eksempel værtshuset. Hvis det ikke har effekt, kan kommunen kontaktes.

Der er desuden opstillet grænseværdier for bygningstransmitteret støj, der er den støj som forplanter sig internt i en bygning, for eksempel fra en restaurant i stueetagen, op i en bolig på første sal. Denne støj måles indendørs i boliger og kontorer.

Grænseværdier for bygningstransmitteret støj fra restaurationer i København (1)

Forskriften udpensler yderligere foranstaltninger, der skal tages, så støjniveauet begrænses og generer beboerne i området mindst muligt. Eksempelvis må der i Københavns Kommune ikke foregå udendørsservering mellem klokken 24.00 og 07.00, med undtagelse af nogle få lokationer, og der må ikke spilles musik udendørs på offentligt areal. Der kan dog gives særskilt tilladelse hertil ved særlige lejligheder.

Der findes en særlig forskrift for udendørs musikarrangementer i Københavns Kommune, som blandt andet angiver grænseværdier for varighed og støjniveau ved musikarrangementer forskellige steder i byen.

Støj fra byliv i andre byer

Der er forskellige strategier i forskellige byer for, hvordan man kan regulere støj fra bylivet. I Amsterdam indførte man i 2014 en natteborgmester, som har til opgave at styre og motivere til kommunikation mellem byråd, natteliv og beboere. Tilgangen er at behandle aktiviteter i nattelivet på samme måde, som det gøres med aktiviteter i dagtimerne. Konceptet er adopteret af mange andre byer rundt omkring i verden, for eksempel London, New York, Paris, Berlin og Montreal.

Herhjemme har man i løbet af 2018 arbejdet med at analysere og mobilisere mulighederne for et såkaldt tryghedskorps i København. Tryghedskorpset skal hjælpe til at forebygge potentiel støj og uro ved dialog med de relevante parter i byen, og skal arbejde i krydsfeltet mellem myndigheder, organisationer og borgere om at skabe et bæredygtigt byliv med plads til livlige aktiviteter og ro.

Referencer

(1) Københavns Kommune, Forskrift for indretning og drift af restaurationer (Restaurationsforskriften), 2018