Viden om trafikstøj i og omkring boligen

NABOSTØJ – EN SAMMENSAT STØJTYPE

Af Charlotte Cécile Renard og Sandra Lori Petersen, Antropologi; Københavns Universitet

Støj fra naboer er ofte både uregelmæssig og sammensat af mange forskellige typer lyde, som kan påvirke folk på forskellige måder. Som støj gør det den svær at måle; folk oplever nemlig ikke nødvendigvis lydene af deres naboer som støj, fordi det er højt. Hvornår og hvor ofte lyde høres, hvad, man tror lyde kommer af, og hvilket forhold, man har til naboen, kan være lige så afgørende for, hvornår lyde fra naboer opleves som generende støj.

Cirka en million danskere bor i lejlighed, og omtrent 500.000 danske etageejendomme er opført før, der fandtes nogen lydisoleringskrav. Det betyder, at kun cirka fem procent af bygningsmassen lever op til de lydisoleringskrav, der gælder i dag (1).

Lidt over en tredjedel af de mennesker, der bor i lejlighed i Danmark, er generede af nabostøj. Der er god grund til at tro, at såvel trafikstøj som nabostøj udgør dele af en større støjproblematik, der samlet set påvirker folkesundheden negativt (2).

Den antropologiske forskning om nabostøj viser, at der er en klar tendens til, at såvel beboere som fagfolk opfatter nabostøj som et adfærdsmæssigt problem. Den opfattelse af problemet får betydning for, hvordan de fleste mener, at man bør løse problemer med nabostøj. Den gængse holdning er at ’nogen’ skal opføre sig anderledes: enten i form af at stoppe de støjende aktiviteter eller ved at den generede bliver mere rummelig eller flytter.

Mange problemer ved nabostøj kan løses ved ændret adfærd. Men der er også mange tilfælde, hvor det ikke er muligt, eller ikke er nok. I ældre byggerier er der ikke nødvendigvis tale om hensynsløs adfærd – eller mangel på rummelighed for den sags skyld. Folk kan leve helt almindelige liv – snakke med hinanden, gå på deres gulv uden sko, snakke under middagen, lytte til musik, gå på toilettet og så videre, og det kan alligevel medføre støjgener for de omkringboende. Årsagen er, at bygningen er fra en tid med ingen eller få krav til lydisolering.

 

Naboens lyde som del af ens hjem

Når man kan høre sine naboer, danner man sig hurtigt billeder af, hvad de laver – nabostøj er i den forstand fuld af informationer. Trafikstøj derimod danner ikke i samme grad billeder hos folk, og opleves i den forstand som mere neutral. Når billeder bliver dannet på nethinden, får det også folk til at tænke over, hvorfor naboerne handler, som de gør; spørgsmål som ”hvad i alverden laver de?” og ”hvorfor viser de ikke hensyn?” opstår hyppigt i forbindelse med nabostøj. Fordi du ikke ved, hvornår støjen kommer, og hvornår den stopper igen, oplever mange nabostøj som noget, man ikke kan kontrollere. Varer den i fem minutter? En time? Hele natten?  Kontroltabet kan skabe en følelse af afmagt og stress hos beboere, der ofte er udsat for nabostøj. Dette gælder især, hvis naboens støj forhindrer dig i at falde i søvn.

 

Hvad kan du selv gøre?

Netop fordi nabostøj er en sammensat størrelse, findes der ikke ét entydigt svar på, hvad man selv kan gøre. Når det er sagt, er der alligevel ting, man som beboer og forening kan gøre. Først og fremmest kan I uanset ejer-/lejerforholdet i fællesskab aktivt flytte fokus fra primært at se på nabostøj som en adfærdsmæssig og individuel problemstilling til at tænke nabostøj langt bredere.

  • Mange foreninger har dels gamle husordener og er dels uenige om, hvordan de forskellige punkter skal forstås. Dertil kommer, at husordenen i nogle foreninger anvendes primært til at irettesætte hinanden med. Brug i stedet husordenen som afsæt for fælles dialog i foreningen. Eksempelvis om, hvordan I ønsker at kommunikere med hinanden, når I oplever gener fra naboer. Lav aftaler i foreningen om, hvordan I ønsker at håndtere nabostøjsproblematikker, så de ikke eskalerer og ender i voldsomme konflikter – og tag hånd om eksisterende nabokonflikter. Drøft også, om jeres husorden er tidssvarende eller trænger til et eftersyn.
  • Arbejd med at styrke det gode naboskab i foreningen; det kan være via tilbagevendende fællesarrangementer, arbejdsdage og så videre. Lav en procedure for, hvordan nye beboere introduceres for foreningens og opgangens andre beboere. Lyde fra folk, man kender eller identificerer sig med, er mindre generende og utryghedsskabende end fra folk, man ikke kender eller identificerer sig med. I nogle boligforeninger er det bestyrelsens ansvar, mens man i andre foreninger udpeger opgangsansvarlige.
  • Forhold jer til bygningens beskaffenhed. Hvornår er jeres bygning opført? Er den eksempelvis fra før eller efter 1961, hvor de første krav om lydisolering blev indskrevet i bygningsreglementet? Forskningen viser, at der er en klar tendens til, at mange mangler viden om bygningen, og de lydmæssige vilkår, der eksisterer. Bor du i en gammel bygning er det forventeligt, at du kan høre dine naboer uanset, hvor meget hensyn, de udviser. Hvis bygningen har en meget ringe lydisolering, kan I overveje om forskellige former for lydisolerende foranstaltninger er vejen frem. Her skal foreningen være opmærksom på at benytte håndværkere med specialviden inden for akustik og lydisolering (læs mere om lydisolering). Samtidig er det vigtigt at forstå, at en bygning fra 1919 aldrig kommer til at lyde som en bygning fra 2019 – men det er ikke ensbetydende med, at det eksisterende ikke kan forbedres.

Ved at tage udgangspunkt i fælles drøftelser og initiativer, får I som forening mulighed for i fællesskab at forholde jer til nabostøj fremfor, at det overlades til enkelte beboere og deres konflikter.

 

Referencer

(1) Birgit Rasmussen & Dan Hoffmeyer, Lydisolation mellem boliger i etagebyggeri – Kortlægning og Forbedringsmuligheder, 27, København: SBi Forlag, 2015
(2) Statens Institut for Folkesundhed, Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne i Danmark 2017. Odense: SDU Forlag, 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Følg med i forskningen i oplevelsen af nabostøj

projekthjemmesiden tilknyttet Institut for Antropologi ved Københavns Universitet, kan du følge med i forskningen om oplevet nabostøj. Projektet løber fra 1. februar 2018 – 31. januar 2021

Omtrent 500.000 danske etageejendomme er opført før, der fandtes nogen lydisoleringskrav. Det betyder, at kun cirka 5 procent af bygningsmassen lever op til de lydisoleringskrav, der gælder i dag.