SÅDAN MÅLER MAN STØJ

Der er forskellige metoder til at måle eller beregne støj. Helt overordnet benyttes følgende tre metoder:

• Direkte måling af støjniveauet i decibel ved brug af lydmålere, som kan være af forskellige kvalitet.
• Registrering af menneskers oplevelse af støjen og de gener, den giver anledning til, gennem interviews og spørgeskemaer.
• Beregning af gennemsnitlige støjniveauer (L_den) ved hjælp af godkendte beregningsmetoder.

Årsagen til, at man i mange tilfælde undersøger støj ved hjælp af beregninger er, at vores grænseværdier er middelværdier over et helt år. Det er en meget langvarig krævende opgave at måle korrekt. Vejret, tidspunktet på døgnet eller ugen og andre lyde har en afgørende effekt på det målte niveau. Derfor vil man skulle måle over meget lange perioder, hvis man skal få et måleresultat, som siger noget om det generelle støjniveau. Desuden kan man kun måle lyden og støjen i nogle få udvalgte punkter, og man får derfor ikke et overblik over, hvordan støjen udbreder sig over et større område, langs en vej eller i en hel by. Det er årsagen til, at man i rigtig mange sammenhænge, og også i Danmark, bruger beregnede gennemsnitsværdier og støjudbredelseskort i stedet for målte støjniveauer.

Ofte har man også brug for at vide noget om den fremtidige støj. Det kan være, hvis der skal bygges en ny vej, opføres en støjskærm eller bygges boliger nær en vej. Det kan man af gode grunde kun undersøge ved støjberegninger.

Alle støjberegninger er dog i nogen grad baseret på målinger, da Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen har gennemført målinger af støjen fra tusindvis af køretøjer på danske veje. Disse data er anvendt til at fastlægge den gennemsnitlige støj fra danske køretøjer, for eksempel både personbiler og lastvogne, som anvendes ved støjberegninger.

 

Støjniveauer

Lyd og støj måles i enheden decibel (dB). På støjbarometeret kan du se, hvor meget forskellige aktiviteter larmer: Skalaen for lydniveauet er logaritmisk, hvilket betyder at en ændring på 10 dB giver en tidobling af lydenergien.

At skalaen er opbygget logaritmisk er centralt for forståelsen af støjniveauer og -forskelle. Man kan betragte støj som energi, der overføres gennem luften. Den svageste lyd, som en normalt hørende person kan opfatte, kan sættes til 1. I så fald er lydenergien ved smertegrænsen 1.000.000.000.000 gange højere. En skala med så mange nuller er upraktisk og svarer ikke til den måde, vores hørelse opfatter ændringer i støjniveauer. Det er derfor, vi anvender decibelskalaen (dB), hvor 0 dB svarer til den svageste lyd, en normalt hørende kan opfatte, og 120 dB svarer til smertegrænsen. Hvis man sammenligner de to skalaer, så kan man se, at en ændring på 10 dB svarer til en ændring af lydenergien med en faktor 10. Nogle få dB kan altså være udtryk for en stor ændring af lydenergien.

Man kan derfor ikke uden videre lægge støjniveauer sammen eller trække dem fra hinanden. Hvis man for eksempel lægger støjen fra to lige kraftige støjkilder sammen, bliver støjniveauet altid 3 dB højere. Og omvendt bliver støjniveauet 3 dB lavere, hvis man fjerner den ene af to ens støjkilder. Det betyder også, at en halvering eller fordobling af trafikken på en vej medfører en ændring i støjniveauet på 3 dB. En ændring på 3 dB lyder dog kun som en lille ændring af det hørbare støjniveau. En støjdæmpning på 10 dB lyder som en halvering af støjens styrke, men svarer til, at 90 procent af trafikken på en vej forsvinder. Derimod kan effekten af tiltag til reduktion af støjen lægges sammen. Hvis for eksempel en støjskærm dæmper støjen med 6 dB og en støjreducerende vejbelægning med 2 dB, så er den samlede dæmpning 8 dB. Oplevelsen af ændringer i støjen kan være vanskelig at beskrive med ord, men med nedenstående tabel gøres et forsøg.

Støjbarometeret er lavet af Delta/Force Technology og viser eksempler på velkendte lydes typiske lydniveauer.

 

Ændring i støjniveau	Oplevet ændring
1 dB	En meget lille ændring
3 dB	En hørbar, men lille ændring
5 dB	En væsentlig og tydelig ændring
10 dB	En stor ændring. Lyder som en halvering/fordobling
20 dB	En meget stor ændring

Oplevede ændringer, når støjniveauet ændrer sig i decibel.

På Deltas hjemmeside kan man høre lytteeksempler på forskellige lydniveauer og de oplevede ændringer, hvis man for eksempel bygger en støjskærm. Hør lytteeksemplerne her. 

 

Geneopgørelser

Geneopgørelser tager udgangspunkt i befolkningens oplevelse af støj ved forskellige støjniveauer. Den oplevede gene fra støj er en følelsesmæssig og holdningsmæssig reaktion, der afhænger af personer og den sammenhæng, hvor støjen opleves. Det er karakteristisk, at forskellige personer har forskellige oplevelser af støj og de gener, som støjen giver anledning til.

Støjgene måles ved at spørge personer, der er udsat for støjen, hvor generede de er i og ved deres bolig og sammenholde svarene med beregnede, gennemsnitlige støjniveauer udendørs ved boligen (læs mere om Støjniveauer og gene). Det er blandt andet ved hjælp af geneopgørelser, at de vejledende grænseværdier for støjbelastning er fastsat. I Danmark vurderer Miljøstyrelsen, at det er acceptabelt, at 10 – 15 procent af befolkningen oplever støj svarende til styrelsens vejledende grænseværdier som ”stærkt generende”. For eksempel har talrige undersøgelser vist, at cirka 9 procent af befolkningen oplever støj fra vejtrafik med et niveau på 58 dB som stærkt generende. 58 dB er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj fra vejtrafik (læs mere om Grænseværdier).

 

Støjmålinger

Man kan få udstyr i forskellige kvaliteter til måling af støjniveauer. Overordnet set findes der lydmålere til måling af støjniveauer i klasse 1 og klasse 2. En klasse 1 lydmåler koster mange tusinde kroner og købes hos leverandører, der har specialiseret sig i præcise måleapparater til blandt andet lydmålinger. En mindre præcis klasse 2 lydmåler kan fås for få tusinde kroner hos de samme leverandører, men også hos værktøjsfirmaer og lignende. En klasse 2 lydmåler kan bruges til at få et rimeligt nøjagtigt billede af støjforholdene, men er i sagens natur ikke helt så nøjagtige, som de dyrere måleapparater. Fælles for alle moderne lydmålere er, at de er små og kan holdes i hånden. De tåler i praksis ikke regn, men der findes målestationer, som kan stå ude altid. Det er typisk udstyr, som man lejer for måske nogle uger eller måneder. De anvendes typisk til overvågning af støj fra byggepladser, men kan også måle trafikstøj.

Man kan også downloade diverse apps til sin smartphone, som angiveligt kan måle støjniveauet. Målinger foretaget med en sådan app skal dog tages med forbehold, da nøjagtigheden er lav. Bolius har testet tre forskellige apps til støjmåling og melder om relativt store forskelle i resultaterne mellem de forskellige apps og en professionel støjmåler. Se testen fra Bolius her. Man bør derfor betragte disse apps som legetøj, med mindre telefonen forsynes med en særlig mikrofon, der er beregnet til præcise målinger.

 

 

Beregnede støjniveauer

Støj fra veje beregnes ved hjælp af støjindikatoren L_den. Det er en gennemsnitsværdi over et år, hvor der tages højde for, at støj om natten og om aftenen er mere generende end støj om dagen. Ved beregning af det gennemsnitlige støjniveau bruger man derfor følgende metode:

• Støj fra trafik om natten klokken 22 – 07 tæller 10 gange så meget som trafik om dagen
• Støj fra trafik om aftenen klokken 19 – 22 tæller 3 gange som meget som trafik om dagen
• Støj fra trafik om dagen klokken 07 – 19 tæller 1 til 1

Modellen svarer til, at støj om natten får et genetillæg på 10 dB, og støj om aftenen får et tillæg på 5 dB.

Der er derfor ikke tale om et almindeligt gennemsnit, men et vægtet gennemsnit. L_den er en fælles europæiske målestok for trafikstøj. ”L” står for støjniveau og ”den” står for dag-evening-night (dag-aften-nat). Siden 2007 er støj fra trafik altid angivet som L_den og beregnet på denne måde. Det er uanset, om der blot skrives et decibelniveau, for eksempek 58 dB.

 

Én bil om natten vægtes som 10 biler om dagen.

 

Én bil om aftenen vægtes som 3 biler om dagen.

 

Ved støjkortlægninger i Danmark bruges beregningsmodellen Nord2000. Beregningen baseres på data om trafikmængder, andelen af tung trafik, hastigheder, fordeling af trafik over døgnet, bygninger og eventuelle støjdæmpende foranstaltninger, såsom støjreducerende belægninger eller støjskærme. Modellen tager desuden højde for vejrmæssige forhold. Den er velegnet til at beregne en årsmiddelværdi.

Beregningsmodellen er yderligere beskrevet i Vejdirektoratet og Miljøstyrelsens håndbog Nord2000, beregning af vejstøj i Danmark.

 

Kombination af målt og beregnet støj

Man kan kombinere beregnede støjkort med her-og-nu målinger af støjen fra en permanent støjmåleenhed. De løbende måleresultater kan anvendes til at justere støjkortene, så man hele tiden, i realtid, kan få information om det øjeblikkelige støjniveau eller den øjeblikkelige genevirkning i et større område. Flere steder i Europa arbejder man med sådanne løsninger. I Danmark har firmaet SoundEar og FORCE Technology i samarbejde med Albertslund Kommune udviklet en prototype på et sådant system.

Se casen om måling, beregning og formidling af trafikstøj i realtid.