CASE: FÆLLES LYTNING MOD NABOSTØJ

Antropologisk forskning viser, at nabostøj som oftest opfattes og håndteres som et problem, der har at gøre med folks adfærd. Hører man for eksempel sin overbos trin på loftet, er det udbredt at tænke det som, at overboen har en trampende, og måske ligefrem hensynsløs, gang. Hvis underboen lader høre fra sig, og påpeger de højlydte trin, vil en vanlig reaktion hos overboen være, at underboen er for sensitiv og må acceptere lydene som en del af hverdagen i byen. På den måde udvikler gener over nabostøj sig ofte til at blive en personlig konflikt om, hvem der bør ændre sin adfærd og indstilling.

De færreste beboere tænker aktivt over, at det at kunne høre eller blive hørt af sine naboer også har at gøre med selve den lydisolering, der adskiller deres hjem. Lydisoleringen i størstedelen af Danmarks etagebyggerier er mangelfuld jævnført nutidens standard, og derfor er selv almindelige hverdagslyde fra naboen hørbare – især hvis man som mange danskere bor i en ejendom af ældre dato. Man kan derfor sige, at gener over nabostøj handler mindst ligeså meget om utidssvarende lydisolering som om manglende hensyn og rummelighed naboer imellem.

For at undersøge, hvad en øget forståelse i ejendommens lydisolerende forhold gør ved beboeres forståelser af nabostøj, er der i forbindelse med forskningen udført lytteworkshops i ejendomme, hvor støjplagede naboer har lyttet til lyde på tværs af hinandens hjem.

Lytteworkshop – Sådan foregik det:

I lytteworkshoppen har vi samlet beboere fra samme ejendom, der har forskellige oplevelser med nabostøj. Nogle beboere er selv generede, andre er selv udpeget som årsagen til genen af deres nabo. Workshoppen er udført i samarbejde med en ekspert i akustik og støj fra FORCE Technology, og forløber gennem tre faser:

Først forklarer akustikeren om ejendommens lydisolering ud fra plantegninger af den specifikke ejendom samt tekniske tegninger af dens lydisolering. Han forklarer, hvilke typer af lyde, man typisk vil kunne høre i den bestemte ejendomstype.

Derefter inddeles deltagerne i to grupper. Den ene gruppe befinder sig i en overbos lejlighed og går fra rum til rum, hvor de laver forskellige hverdagslyde, som vi har planlagt: de knuser is i en blender, støvsuger i stuen, aktiverer vibrerende telefonalarmer på soveværelsesgulvet og lignende. Samtidig befinder den anden gruppe sig i de tilstødende rum i underboens lejlighed, og noterer på udleverede papirer, de indre stemninger, lydene giver dem. Efter tyve minutter i fire forskellige rum bytter deltagerne, så alle på lydvandringen får oplevelsen af, hvordan hvilke bestemte lyder kan høres i ejendommen.

Slutteligt mødes deltagerne i en af lejlighederne til en fælles samtale om lydene. Hvilke var mest markante, mest overraskende og mest generende? Akustikeren forklarer, hvad man rent teknisk kan gøre ved de forskellige lyde i forhold til, hvordan de transmitteres gennem vægge og lofter – både i form af mindre lyddæmpende løsninger og mere omfattende tiltag, såsom sænkede lofter og forbedret lysisolering i gulvene.

Vi gennemførte blandt andet workshoppen i en lille andelsboligforening i Indre København, der ifølge forkvinden, som vi her kalder Gerda, havde store problemer med nabostøj og med konflikter som opstod på grund af det. Vi beskriver her, hvordan lytteworkshoppen påvirkede Gerda, hendes overbo og to andre naboer i opgangen. Beskrivelsen understreger vigtigheden af, at nabostøj bliver forebygget og håndteret, inden det når at udvikle sig til en decideret nabokonflikt.

Pro-aktiv og tilfreds, tyst og kuet

Gerda, som bor alene, forklarer at hun tidligt henvendte sig til overboen Pernille, manden og deres to teenagebørn, da de for to år siden flyttede ind. ”Jeg kunne ligesom bare høre, hvor det bar hen ad rent lydmæssigt, så jeg blev nødt til at være pro-aktiv”, fortæller hun. Hvor denne tilgang i Gerdas perspektiv har skabt en fornuftig løsning på hende og Pernilles indbyrdes lydforhold, er Pernille af en anden opfattelse. Hun er frustreret over Gerdas krav om konsekvent at skulle informeres, når Pernille og familien får besøg, og hendes pludselige sms’er, når børnene leger højlydt. For Pernille gør det, at hun ikke kan sætte musik på om eftermiddagen, og at hun bliver ubekvem, når snakken går over middagsbordet. Pernilles oplevelse af at være hjemme bliver altså udfordret, men hun ønsker dog ikke en konflikt med Gerda, hvorfor hun indtil nu ikke har givet udtryk for det.

Fælles lytning skaber nye samtaler

Lydvandringen indledes med kort bygningsakustisk formidling af ejendommen lydisolering. Akustikeren forklarer, at ejendommen fra 1890 er fra en tid med sparsom lydisolering, og særligt trin på etageadskillelser vil være særdeles hørbare mellem under- og overboer. De seks deltagende beboere inddeles derefter i to hold, hvor de tre laver lyde i Pernilles lejlighed, mens de resterende tre lytter nede hos Gerda. Efter 20 minutter bytter deltagerne, så alle får oplevelsen af, hvilke lyde, der lyder hvordan.

Efter workshoppen byder Gerda på kaffe og flødeboller på altanen, og beboerne snakker ivrigt om dagens oplevelser. De er alle overraskede over, hvor meget man kan høre på tværs af lejlighederne, men da akustikeren forklarer omkostningerne ved lydisolering, er de tilbageholdene, og konkluderer i fællesskab, at det må være muligt at finde ”sociale løsninger”, som ikke behøver at koste penge. Da mørket falder på, er Pernille og Gerda alene tilbage, og Gerda fortæller pludseligt Pernille: ”Jeg ved da godt, at det er et kæmpe indgreb i jeres privatsfære, at jeg har bedt jer om ikke at gå med sko på indenfor, og at I skal skrive til mig, hvis I får gæster”. Pernille bemærker, at hun stadig godt kunne tænke sig at kunne sætte ”et nummer eller to på om eftermiddagen”, hvortil Gerda svarer, at det kan de godt prøve at teste en dag. Kort efter Pernille har takket af, kommer hun tilbage ned til Gerda og spørger, om vi har lagt mærke til nogle lyde oppefra. Det har ingen af os, og Pernille svarer lettet, at hun ellers normalt ville tysse på hendes søn, som sidder og råber mens han spiller computerspil.

Lydvandringens potentiale

Lydvandringen giver for Gerda og Pernille anledning til at tale om lyde som et fælles forhold, snarere end et adfærdsspørgsmål. De åbner op for gradvist at teste sig frem mod nye, mere pragmatiske aftaler, end Gerdas umiddelbare forslag, som for Pernille er gået hen og blevet et uretfærdigt ultimatum. At bringe beboerne sammen og forholde sig til nabostøj som et vilkår ved det at være naboer, viser sig at kunne åbne op for nye former for dialog og engagement mellem naboer.

Workshoppen havde dog ikke samme effekt på to af opgangens andre beboere, Jens og John. Jens har gennem flere år været generet over overboen Johns angiveligt støjende ”trampen på gulvene” og ”banken i køkkenet”. John og hans familie på fire er omvendt trætte af Jens’ klager, som de oplever som overdrevne og uretfærdige. ”Der er kold luft mellem os”, konstaterer John, mens Jens resignerende forklarer: ”Det er nok bare fordi, vi er forskellige mennesker”. Modsat Gerda og Pernille, åbnede workshoppen ikke op for en ny dialog mellem Jens og John. I stedet brugte Jens de lydskabende øvelser til ivrigt at påpege for de øvrige beboere, hvor meget han synes, John støjer, når han er i køkkenet og går rundt i lejligheden. På workshoppens andet hold forholdt John sig anderledes tilbageholdene, og konstaterede blot efter flere af øvelserne, at det er lyde, man kun ville kunne høre, hvis man valgte at være opmærksom på dem. For de to naboer blev workshoppen således en arena til at vise deres forståelser af naboens uhensigtsmæssige adfærd – Johns’ påståede mangel på hensyn og Jens’ angivelige manglende rummelighed.

Workshoppen viser for det første, at det kan give beboere nye perspektiver og måder at håndtere nabostøj på, hvis de får en forståelse for ejendommens lydisolering, og dens rolle i at kunne høre sine naboer. For det andet understreger den, at gener om nabostøj er vigtige at tage i opløbet, før de udvikler sig til deciderede konflikter, hvor naboer opstiller fjendebilleder af hinanden og ikke længere taler sammen. Undersøgelser viser, at 70% af alle konflikter mellem beboere, indledes med støjgener[1], som tilfældet tilsyneladende også er med Jens og John. Workshops, hvor beboere forholder sig til nabostøj som en fælles udfordring, kan være et skridt på vejen til at undgå sådanne personlige konflikter mellem naboer. Et andet og mere simpelt tiltag kan være, at ejendomsbestyrelsen eller –administrationen aktivt informerer beboerne om ejendommens lydisolerings kvalitet og mangler, og hvad dette betyder for at kunne høre hinanden.

I udgivelserne Nabostøj – en fælles udfordring og Gode råd om nabostøj kan I finde konkrete bud på, hvordan I indleder en fælles indsats mod nabostøj.

[1] A&B Analyse 2016 Naboskab, BL – Danmarks Almene Boliger