Viden om trafikstøj i og omkring boligen

GODE RÅD OM NABOSTØJ

Forfattere: Adam Veng & Sandra Lori Petersen, Institut for Antropologi, Københavns Universitet

Som resultat af flerårig forskning, har tre antropologer fra Københavns Universitet udgivet to gratis publikationer om nabostøj – en med konkrete råd til beboere, bestyrelser og ejendomsadministrationer, en anden med forskellige fagligheders indblik.

I sommeren 2020 udkom hvidbogen Nabostøj – en fælles udfordring, der formidlede viden om, hvad nabostøj er, og hvordan forskellige faglige eksperter forstår fænomenet. Den gav en række anbefalinger til, hvad særligt professionelle inden for bolig- og byggebranchen kunne gøre ved støjgenerne. I januar 2021 udkom så håndbogen Gode råd om nabostøj, der giver konkrete råd til, hvordan beboere, bestyrelser og ejendomsadministrationer i etageejendomme kan forebygge og håndtere nabostøj.

En grundlæggende indsigt fra forskningen er, at vi ikke må tro, vi kan slippe af med nabostøjen, men man kan som boligforening, privatudlejer, andels- eller ejerforening gøre en stor forskel ved at informere om bl.a. lydforholdene i de bygninger, beboerne deler. Projektet viser, at det gør en positiv forskel, hvis beboere i fællesskab får viden om, at lydisoleringen for eksempelvis er mangelfund, og at det er derfor, at man hører sine naboer så tydeligt.

 

Nabostøj er ikke kun et adfærdsrelateret problem

Mere end en tredjedel af danskere, der bor i lejligheder, føler sig generet af støj fra deres naboer, og hovedparten af de konflikter, der opstår imellem naboer i etageejendomme, er relateret til støj. Der er derfor god grund til at søge nye metoder til at forstå og ikke mindst håndtere nabostøj, som både beboere og byggebranchen i dag primært forstår som et adfærdsrelateret problem. Da en stor del af Danmarks etageejendomme er opført i en tid uden krav til lydisolering, og kun cirka seks procent af boligmassen lever op til den nuværende lydisoleringsstandard, er det vigtigt at udbrede en forståelse for, at nabostøj også har materielle årsager, og ikke kun handler om at naboer skal udvise mere hensyn og rummelighed.

Derfor har det været et mål med forskningen at undersøge, hvordan støjgenerede beboere kan forholde sig aktivt til kvaliteten af lydisolering i lejligheden, og hvordan dette kan blive et nyt udgangspunkt for dialog mellem nabostøjsplagede beboere. For at finde frem til nye måder at tage et fælles ansvar for nabostøj, har vi udført lytteworkshops, hvor beboerne var på besøg i hinandens lejligheder. Her oplevede de, hvordan lydene fra de tilstødende lejligheder kunne høres. På workshoppen deltog også Rasmus Stahlfest Holck Skov, der hos FORCE Technology er specialist i akustik og støj.

I kan læse mere om vores workshops her.

 

Håndbog og hvidbog giver gratis råd om nabostøj

Publikationerne henvender sig til forskellige målgrupper. Hvor hvidbogen primært retter sig til forskere og ansatte i boligsociale og byggetekniske brancher, er håndbogen et mere praktisk værktøj både til de mange danskere, der i hverdagen generes af nabostøj, og til bestyrelser og medarbejdere, der til dagligt drifter ejendommene. Sammen giver de inspiration til at tage et fælles ansvar for nabostøj – som beboere, der deler bygning, såvel som dem, der ejer og administrerer den. Er man sammen om nabostøj, kan man i tide få startet en god dialog om udfordringerne, inden konflikterne eskalerer.

Udgivelserne er blevet til som led i forskningsprojektet Sammen om nabostøj, der udspringer af et forskningsprojekt om nabostøj, Hvad er nabostøj?, på Institut for Antropologi, der har været i gang i ca. 3 år. Projekterne er støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

 

Kun omkring seks procent af boligmassen lever op til de nuværende standarder for lydisolering. Nabostøj har derfor i høj grad materielle årsager.

 

 

 

Du kan læse mere om forskningen på Nabostoj.dk