Indret byen til lyd

Hvis omgivelserne er domineret af hårde facader af beton eller mursten, og underlaget er domineret af asfalt, fliser eller stabilgrus, breder støjen sig nemmere. Borgerne bliver nærmest omgivet af støj fra alle sider i byerne, når husfacaderne reflekterer lyden.

Akustikken kan ændres ved, at der anvendes lydabsorberende overflader – for eksempel græs og anden bevoksning. På den måde vil lyden ikke alene dæmpes, men oplevelsen vil også være et roligere miljø.

Det handler om at:

• bruge porøse overflader på terrænet , som for eksempel bevoksede overflader med græs, buske og træer, perlegrus, sand og lignende. De typer af overflader er også attraktive i forbindelse med klimatilpasning.
• overveje lydabsorberende facader og støjskærme – med eller uden beplantning.
• skabe stille-øer ved lokal afskærmning – for eksempel bænke med lydabsorberende rygskærme, ‘stillebænke‘ og lignende.

Eksempel på lydabsorberende facader.

Der er mange lyde, som de fleste byder velkommen i byrummet og i og omkring vores boliger. Lyde, som minder os om noget positivt og generer os mindre som eksempelvis fuglefløjt og lyden af ridende vand. De lyde kan ‘maskere’ støjen, men de fjerner den ikke. Det er ikke meningen, at disse lyde skal overdøve støjen, da det samlet set vil betyde mere støj. Men lyde, der opfattes positivt, kan reducere opmærksomheden fra uønskede lyde/støj, så den samlede lydoplevelse er mindre generende.

Vi har alle meget individuelle holdninger til lyde, så når eksempelvis en kommune arbejder med nye lyde, skal vi være varsomme og overveje, hvordan folk vil reagere. Nogle af os sætter for eksempel pris på lyde af dyr eller legende børn, mens andre af os finder dem forstyrrende.

Lyde som bruges til at ændre lydoplevelsen i et udendørs miljø kan eksempelvis være:

• Lyden af fugle og lyden af blade, der rasler i vinden, opfattes positivt. Brug beplantning, der tiltrækker fugle og sæt eventuelt fuglekasser op, så der kommer endnu flere fugle. Nogle fugle – for eksempel krager og måger – kan dog opfattes som støj.
• Vand i form af rislende bække/kilder. Vand kan også bruges til at tiltrække dyr som fugle, padder og insekter, der bidrager med naturlige lyde.
• Husdyr som får, geder og høns kan også bidrage til at ændre et lydmiljø.
• Lyden af skridt i grus/perlesten. Lyden skifter karakter, alt efter hvilken slags grus vi går i, og hvem der går i det. Husk kørefliser til rullestole.
• Steder til aktiviteter, menneskestemmer, legende børn og måltider i det fri kan være ønskede, men ikke i alle situationer.

Porøse terrænoverflader er for eksempel skovbund, græs, løs jord, træflis og perlegrus.

En mulighed er også at kommunen mere aktivt kan ’tilsætte’ lyde som ikke i første omgang forbindes med et område – en form for lydkunst eller kunstig lyd:

• Små vandfald kan give en attraktiv klukkende lyd.
• Springvand – men pas på. Den kontinuerlige brusen kan opfattes som støj, især hvis springvandet er for stort (maskering af støj = mere støj).
• Vindharper og vindspil kan bruges i begrænset omfang.
• Lydkilder, som kan aktiveres af børn og voksne, bør bruges med omtanke og måske kun i lidt fjernere hjørner, så lyden ved boliger og opholdsarealer bliver diskret:
  • Træxylofoner
  • Klokkesten
  • Bjælder, rør, vibrerende strenge etc.
  • Interaktion mellem mennesker og lydkunst
  • Hviskevægge
• Lydinstallationer, højtalere for eksempel i fliser, bænke, træer…
  • Bølger
  • Fuglesang
  • Rislende kilder
  • Vindharper, klokker
  • Musik, stemmer
  • Ur med timeslag
• Lydskulpturer, lydkunst og interaktion med denne
• Lydtragte/hørerør
• Lydparaboler

Vær forsigtig med at tilføje lyd. Indtænk, hvordan borgerne bruger området, og hvilke aktiviteter området indbyder til – og ikke mindst engagér dem som bor i og bruger området i planlægningen:

• Hvornår skal lyden høres?
• Hvor højt skal den lyde?
• Hvilket indhold er passende?

Det er også muligt, at kommunen indtænker beplantning til at afbøde oplevelsen af støj.

Skal en beplantning virke som en egentlig støjskærm, skal den være meget tæt, høj og tyk. For eksempel vil en 50 meter beplantning med træer så tæt, at du ikke kan se igennem – eksempelvis nåletræer – kun give minimalt mere dæmpning end samme strækning med græs. En enkelt række træer giver i praksis ingen reel støjdæmpning, men det er i flere undersøgelser vist, at den visuelle afskærmning af støjkilderne og det grønne udtryk betyder, at støjen opfattes som dæmpet og mindre generende.

Det giver således god mening at bruge beplantning i forbindelse med støjafskærmning. Det er også muligt at anbringe en støjskærm – eventuelt beplantet – inde i beplantningen, som en mere effektiv del af løsningen. Det viser sig i øvrigt generelt, at grøn beplantning i et bymiljø gør, at støj opfattes som mindre generende.

Læs mere om beplantning og vores beplantningsrapport her.