STØJ FRA JERNBANER

I 2017 udførte Banedanmark den seneste kortlægning over støj fra de større danske jernbanestrækninger. Ifølge den fremgår det, at i alt 4.691 boliger er belastet med støj fra jernbaner over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 64 dB. Det svarer til 9.851 personer. Grænseværdierne for støj fra jernbaner er, ligesom grænseværdierne for støj fra vejtrafik, kun vejledende.

Støj fra jernbaner består af såkaldt rullestøj, som maskinstøj, herunder bremser, og ved høje hastigheder også aerodynamisk støj. Den primære støjkilde er dog kontakten mellem hjul og skinner. Derfor har ruheden af hjul og skinner samt deres vedligeholdelsesstandard stor indflydelse på støjniveauerne fra jernbanen. Særligt for godsvogne gælder det, at gamle bremsesystemer slider hjulene på en måde, der øger støjen fra hjul/skinne-kontakten. Flere andre faktorer spiller ind, og tages med, når støjen beregnes og kortlægges, hvoraf nogle selvfølgelig gælder for jernbanetrafik såvel som vejtrafik (læs mere om Støj fra vejtrafik).

Faktorer, som særligt har indflydelse på støjen fra jernbaner, omfatter blandt andet:

• Togets hastighed. Nogle steder er der lokale hastighedsnedsættelser, som der også tages højde for i beregningsmodellerne.
• Acceleration og deceleration omkring stationerne.
• Togtyperne. For eksempel støjer persontog og godstog ikke lige meget.
• Sporskifte.
• Konstruktion af eventuelle broer. Generelt regnes det med, at kørsel på betonbroer øger støjen med 3 dB, og kørsel over stålbroer øger støjen med 6 dB.
• Støjreducerende foranstaltninger såsom støjskærme eller støjvolde.
• Terrænets karakter på arealet mellem skinner og bolig. Det gælder mest ved længere afstande.
• Vejrforhold. Det gælder mest ved længere afstande.

Støj fra bremser og signaler er væsentlige kilder til øjeblikkelig støj, men tages ikke med i beregningerne fra støj fra jernbanen.

Jernbanetrafik skaber desuden vibrationer. Vibrationer skabes også ved vejtrafik, men i langt mindre og normalt helt ubetydelig grad, sammenlignet med jernbanetrafik. Vibrationerne kan brede sig fra jernbanen gennem jorden og op i nærliggende bygninger. Udbredelsen af vibrationer afhænger af jordbundsforholdene, jernbanesporets konstruktion og den enkelte bygnings konstruktion og egenskaber. Miljøstyrelsen har fastsat anbefalede grænseværdier for vibration i bygninger, og man kan ikke bygge nye boliger tæt på jernbaner uden først at undersøge risikoen for generende vibrationer.

Regulering af støj fra jernbaner

Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner. De omfatter kørsel mellem stationerne, holdende tog ved perroner og holdende tog uden for perroner ved for eksempel krydsning af tog og andre tilsvarende aktiviteter, altså almindelig togdrift i henhold til køreplanen. Støj fra aktiviteter på stationer, eller tog der holder i tomgang på en endestation i længere tid, betragtes som støj fra virksomheder (læs mere om Støj fra virksomheder).

Grænseværdien for støj fra forbikørende tog i køreplan er 64 dB for boligområder og rekreative områder i eller i nærheden af byområder. Grænseværdierne er fastsat i et tillæg fra 2007 til Miljøstyrelsens vejledning om Støj og Vibrationer fra Jernbaner. De er fastsat på samme vis som grænseværdierne for støj fra vejtrafik, og svarer til, at mindre end 10 procent er stærkt generet af støjen ved dette niveau.

Grænseværdien for støj fra forbikørende tog i køreplan. Kilde: tillæg fra 2007 til Miljøstyrelsens vejledning om Støj og Vibrationer fra Jernbaner

Der gælder desuden ifølge vejledning fra Miljøstyrelsen om Støj og Vibrationer fra Jernbaner, at der som udgangspunkt skal være en afstand mellem jernbane og nye boligområder, eller andre arealanvendelser, på minimum 50 meter, hvor der kører flere end 10 tog forbi i døgnet og 25 meter for andre strækninger. Minimumsafstanden er primært sat for at give sikkerhed for, at der ikke opstår generende vibrationer i nye bygninger.

Ved anlæg af nye jernbanestrækninger eller udvidelse af eksisterende skal der altid udarbejdes en VVM (Vurdering af virkninger på miljøet). Formålet med VVM er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, herunder støj, som grundlag for beslutningen om at give eller afslå tilladelse til anlægsprojekter. Inddragelse af offentligheden er en vigtig del af beslutningsprocessen, så her har du som borger mulighed for at give din mening til kende i høringsprocessen.

Kortlægning af støj fra jernbaner

Banedanmark kortlægger støj fra de større danske banestrækninger og udarbejder handlingsplaner hvert femte år. De skal udføres i henhold til EU-direktivet om støj i miljøet. Den seneste kortlægning blev, som tidligere nævnt, udført i 2017. Alle strækninger med mere end 30.000 passagerer årligt samt strækninger, som ligger i byområder med mere end 100.000 indbyggere, er omfattet af kortlægningen. Dette omfatter S-banen, Kystbanen, Øresund-Esbjerg strækningen, Snoghøj-Lindholm strækningen, Lunderskov-Tinglev-Padborg strækningen og Roskilde-Holbæk strækningen. Den københavnske metro kortlægges af Metroselskabet I/S, Nærumbanen af Lokalbanen A/S, Storebæltsforbindelsen af Storebælt A/S og Øresundsforbindelsen af Øresund A/S. Desuden omfattes banestrækninger i Ålborg, Århus, Odense og København (inklusiv omegnskommuner) i kraft af deres indbyggertal.

Støj fra de kortlagte strækninger er, ligesom vejstøj, visualiseret på Miljøstyrelsens støjkort under jernbanestøj. Støj fra jernbaner beregnes også ved hjælp af beregningsmodellen Nord2000. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de to støjkilder fra henholdsvis veje og togtrafik opgøres hver for sig. Du kan derfor ikke se den samlede støjeffekt fra de to støjkilder på Miljøstyrelsens støjkort. Så hvis du bor i et område, hvor du både plages af støj fra tog og vej, så findes der ikke et støjkort, hvor du kan få overblik over den samlede støjbelastning.