Cases

Hvorfor er fokus på trafikstøj vigtigt?
Vi har skabt et samfund, hvor vi dagligt har brug for at transportere os let og fleksibelt med bil eller offentlig transport. Det har store fordele, men der er også ulemper som øget CO2-udledning, partikelforurening og ikke mindst larm fra trafikken.
På roligbolig.dk har vi samlet information om trafikstøjen som udfordring i og omkring boligen – herunder hvad du kan gøre for at reducere trafikstøj indenfor eller udenfor. Du kan også finde information om lovgivning, hvilke myndigheder der har ansvaret, effekterne af trafikstøj og meget andet.
Om roligbolig.dk og Silent City
Roligbolig.dk er en national webhåndbog, som giver dig dybtgående viden om trafikstøj og inspiration til konkrete støjløsninger i og omkring boligen og i byrummet.
Webhåndbogen er til borgere, kommunale medarbejdere, rådgivere, byudviklere og andre, som er interesserede i at forstå trafikstøjen, de praktiske muligheder for at afbøde den og støjens konsekvenser.
Hjemmesiden er udviklet i samarbejde med en række støjeksperter. Gate 21 er ansvarlig for håndbogen, som drives af Silent City-partnerskabet.
Silent City er et partnerskab og Living Lab. Her arbejder 16 hovedstadskommuner og Region Hovedstaden sammen om at reducere trafikstøj. Med udgangspunkt i kommunernes støjudfordringer arbejder Silent City for et bedre miljø, sundhed og højere livskvalitet gennem indsatser, som mindsker antallet af støjplagede borgere i kommunerne i hovedstadsområdet.
